Uncategorized

De smukke måger er landet…..

15. maj 2013

Jeg lovede at vise frem når jeg modtog de smukke måger, og nu er de endelig kommet….. Jeg er så glad og tilfreds med det hele. Det er i super fin stand og ser ud stort set som nyt….

Jeg har ønsket mig det i noget tid, da vi var på sommerferie sidste år, der så jeg kanden på et bagagerumsmarked ved Lemvig, og jeg fortrød noget så bittert, at jeg ikke købte den… Da jeg så kom hjem begyndte jeg at google den, og fandt jo ud af, at de var frygtelig høj kurs. Da jeg så nævner for min far, at jeg ønsker mig lidt af mågestellet, så fortæller han mig, at det havde han i sine unge dage, men den kæreste han havde den gang, hun fik lov at tage det med….. ufff den var træls at sluge, ville have elsket at have min egen fars helt personlige første stel, det ville have haft så meget mere historie med sig. Men når det nu for længst var fløjet fra reden, så måtte jeg købe det andet steds.

På min instaprofil har jeg solgt en del ud af dims og dut, og det har givet lidt plads til fornyelse, og derfor jeg nu kunne købe lidt af det fine mågestel. Jeg har købt kaffekanden, og 4 sæt kaffekopper, underkopper og små kagetallerkener. Ved ikke om et par middagstallerkener måske også skal følge trop, men i første omgang, der er jeg rigtig glad for det her, og jeg glæder mig til at servere en kop kaffe for min far i de fine små kopper. Jeg ved han vil elske det nostalgiske omkring dem.

Jeg er også helt vild med den måde, hvor det bare mingler ind mellem alt det andet fine der står i københavneren…. Den blå farve, den er simpelthen bare skøn….

  • Reply
    Smilerynker.dk
    15. maj 2013 at 11:51

    Hvor er det pænt!!! De måtte gerne flyve hjem til mig;o) Hav en dejlig dag!!!

  • Reply
    Louise
    15. maj 2013 at 12:42

    Tak Lisbeth, jeg er også rigtig rigtig glad for det… En lille del af min fars ungdom, selvom det dog var med en anden kvinde end min mor… Men alligevel, lidt nostalgisk…. Også rigtig god dag til dig.

  • Reply
    Frk. Nielsen
    15. maj 2013 at 13:50

    Det er bare så fint!
    jeg har hele det komplette stel med glas, askebærger, sovseskål und alles – det er bare så fedt og hurra for arvestykker, de går rent ind 🙂

  • Reply
    mette
    15. maj 2013 at 15:56

    Har også en stor flok måger – elsker den skønne farve 🙂

  • Reply
    A + K = ♥
    15. maj 2013 at 17:58

    Åh, den er så smuk – jeg har netop spist aftensmad af min nye, måge-grødtallerken. Det stel er bare så klassiskt og fint.

    – Anne

  • Reply
    Menneskebarnet
    15. maj 2013 at 19:44

    Hehe, hvor er det sjovt at læse om din opfattelse af mågestellet. Ikke indst fordi mågestellet har en helt speciel betydning i min familie, fordi min mormor og morfar havde det komplette stel. Desværre er det blevet spredt mellem diverse familiemedlemmer som en del af arven. Men heldigvis har min mor alle tallerkerne og de kommer frem hver jul 🙂

    Kh Ditte

  • Reply
    Kristina/www.myhouseins.blogspot.com
    16. maj 2013 at 7:16

    Hvor er det fint, jeg drømmer også om at eje mere fra mågestellet – især kanden og de nye termokrus. Synes det passer fint ind i jeres hjem. Træls at du ikke kunne få din fars. God dag

  • Reply
    Bettina Holst - om kunst, indretning, kreative ideer o.ma.
    17. maj 2013 at 14:44

    Sjovt som det pludselig er blevet populært igen. Tror du ville dø, hvis du så, hvor meget af det jeg har i skabet. Med de priser det holder sig på, tror jeg nærmest ikke jeg behøver en pensionsordning 😉

  • Reply
    Louise
    18. maj 2013 at 20:51

    Dejligt at læse i andre også har en form for kærlighed og historie omkring det fine stel. der er ikke noget bedre end når der er den slags…. Desværre er det her jo ikke historie som sådan, men man kan jo godt lege det lidt 🙂

Svar