Imens september solen strømmer ind at vores vinduer, sidder jeg lidt og funderer over efterårstendenser…. Sågar endda juletendenser….. Jeg har faktisk allerede forelsket mig i to “must haves” til jul…. Mere om det senere.
Hen over sommeren optager boligindretning mig aldrig helt så meget som resten af året, det er haven, udelivet, solen og planterne der har min største interesse. Selvfølgelig køber jeg lidt nyt til indendørs, men jeg kan sagtens leve med de samme opstillinger og vægge hen over sommeren, fordi jeg ganske enkelt ikke opholder mig helt så meget indendørs.
I skrivende stund suger vi de sidste lune sensommerstråler ud af september, men den seneste weekend sørgede for, at vi lige fik smagt lidt på efteråret. Vi havde endda brændeovnen tændt. Merle har også allerede hendes første efterårssnue, og jeg har sådan små frosset en del de sidste dage…. jo jo efteråret er ved at være her.
Men jeg elsker også efteråret, det har en helt særlig glød over sig. Himlen og solen får et særligt lys, bladendenes eventyrlige farvemekka, som bare skifter næsten dagligt, det er SÅ smukt…. Jeg glæder mig faktisk.
Med efteråret begynder jeg også at opsøge nye sjove og spændende indretningsideer på nettet og i bladene…. I sidste uge erhvervede jeg mig en “lille” portion kaktusser. Ikke at det er nogen helt ny tendens, og jeg har som end også haft dem løbende det sidste år, men lige nu har jeg 6 stående i flok i vinduet, og der ser super cool ud. I Hedensted er vi heldige blomstermæssigt, vi har 2 steder hvor de faktisk er ret god med på mærkerne i forhold til tendenser…. Så selvom vi ikke bor i nogen storby, så har vi næsten altid mulighed for at købe mange af de samme blomster.
På min væg har jeg også fået lidt nyt kunst. Et kunstværk af Stine Aalykke samt smuk keramik kunst af Maria Lenskjold . Stines kunst har jeg elsket i flere år, så det er ikke som sådan nyt, at jeg forelsker mig i noget fra hendes hånd. Men Marias keramik kunst har jeg ikke kendt så længe. Maria har netop udstillet på Galleri Brantebjerg og du kan også købe det hos Marie på Studio Rov . Det er ganske nyt at Marie har fået det ind, men jeg glædes over, at der endelig er butikker der har fået øje på de spændende ophæng fra Maria.
Af store og vilde forandringer…. gør jeg mig masser af tanker, men jeg er ikke helt nået frem til hvad jeg har lyst til endnu…… Om det er vægge der skal males, tapet der skal prøves af… Eller om vi måske skal lave nyt badeværelser… Det må tiden vise…. Lige nu er min kære tømrer mand jo ret handicappet, så de ting som han skal indvolveres i, det må altså vente lidt…..
Hvilke sjove efterårstendenser går I der ude og rumsterer med???
2 Kommentarer
Heidi
9. september 2015 at 9:48Jeg har samme kærlighed til sukkulenter, jeg er vild med den æstetik de udstråler, og jeg bruger dem også på terrassen. Købte lige en ny i går, og så holder de jo evigt. :0) Ellers hygger jeg mig her i den fantastiske indian summer med, at klippe lidt i mine stauder, og kreere smukke sensommer dekorationer. Vi kan jo være kreative på mange måder, så i dag vil jeg køre ud og finde fine rønnebær, til at binde en smuk hjertekrans af. :0) Go dag herfra….
Louise
9. september 2015 at 9:52Det lyder da som en super dejlig dag. Jeg vil faktisk også gerne have bundet en krans af lyng en af de nærmeste dag… Synes bare det er så dyrt at købe planterne, blot for at klippe dem i stykker 🙂