Jeg er dybt fascineret af årstiderne…. Det er som om, man bare helt automatisk bliver tryllet ind i den stemning man nu bevæger sig hen imod. Når det er forår bliver man næsten høj af alle de små spirer og skud, om sommeren nyder man alle de smukke ting der er sprunget ud, man nyder farverne og duftene i haven, om vinteren længes man mod sne, frostklare morgener og spindelvæv med krystaller…. Og om efteråret, der er stemningen helt eventyrlig. Bladene skifter næsten farve dagligt, de mister deres store kronede pragt, og står næsten nøgne…. Haven forsøger at holde fast på de sidste blomstringer…. Men kun indtil den første nattefrost får bid.
Jeg elsker det bare…. Flere gange om ugen kan jeg stadig plukke buketter ind af høstanemoner, stolt kavaler, tallerkensmækkere og morgenfruer…. Og udenfor kan man tage de smukkeste fotos af røde blade der pryder husmure og skovens træer…. Nogen siger man bliver små forelsket i foråret…. Jeg tror også næsten, at jeg har samme fornemmelse her i efteråret.
1 kommentar
Landlivsmor
19. oktober 2015 at 20:07Efteråret er bare den smukkeste årstid! Så farverig, stemningsfyldt og smuk. Herhjemme er den blevet til “vores” årstid. Det var efterår, da min mand friede, da vi blev gift og begge vores sønner er efterårs-børn. Så vi har altid noget at fejre på denne tid. Så skønt!