Uncategorized

En snert af jul…..

14. november 2016

Processed with VSCO with f3 preset

I weekenden beluttede julen sig for at begynde sit indtog hos os…. Jeg sad godt nok i fredags, og synes den der julestemning befandt sig lysår ude i fremtiden. Men da jeg kommer hjem fredag eftermiddag, og min søde mand render rundt udenfor, i et stort ledningcirkus af julelys, der var det som om der skete noget magisk. Jeg blev simpelthen så så glad. Desværre viste det sig, at de fleste af dem var afgået ved døden fra sidste år, så vi måtte lige ude og investere i et par nye. Men da mørket faldt på, og vi kiggede ud af vores vinduer, der tændtes der fredag aften 5 smukke lyskæder på vores lille grund. Det er simpelthen bare så så hyggeligt.

Jeg kan ikke helt forklare hvad det var for en følelse der lige pludselig rykkede i mig, men i  hvert faldt fandt Jesper mig senere i kælderen med røven i vejret, og hovedet godt bekravet i julekasserne. IKKE, at vi decideret har pyntet op, det har vi overhovedet ikke. Men jeg har lavet en lille krans i sidste uge, jeg har købt nye gamle glaskugler, dem fra sidste år har jeg fundet frem, og nogle få af yndlingstingene er også fundet frem. Mormor juleplatterne, adventskransen og en lille snemand som jeg købte med hjem fra Florida. Alt er pt stadig placeret i ‘et vinduer, der står det så og stråler med al sin pragt lige nu. Og det kommer ikke til at brede sig ud i stuen, før weekenden hvor vi rammer første søndag i advent. Men jeg må ærligt bare sige, at det glæder jeg mig faktisk til nu, sådan helt ind i hjertet.

Søndag aften sluttede vi af med risengrød og en af pigernes yndlings film på tv. Det føltes som den helt rigtige afslutning på weekenden. Jeg er vild med de her stunder, og jeg synes det er helt ok en gang imellem af tage maden foran fjernsynet. Merle havde haft en travl søndag, først fødselsdag og bagefter træning med hendes gymnastikhold. Hjem og bade og læse lektier…. Så trænger hun faktisk til bare at flade ud, og se lidt tv….

Jeg håber også I har haft en dejlig weekend, måske har I nydt de utrolig smukke og kolde dage udendørs, måske har I nydt varmen fra brændeovnen indendørs, måske har I bare læst en bog og spist noget lækkert mad…. Nogen har måske nået det hele….. Jeg håber i hvert fald I har brugt den til noget godt…..

 

Processed with VSCO with e4 preset

Processed with VSCO with e4 preset

Processed with VSCO with 4 preset

Processed with VSCO with e4 preset

Svar