Måske et lidt negativt indlæg her midt i jule”freden”….. Men jeg har simpelthen brug for at få LUFT….. Jeg har svært ved at trække vejret, både på mine egne, men også på mine børns vegne. Jeg møder mange forældre der har det præcis på samme måde som mig, så jeg synes et indlæg var på sin plads. En indlæg om forventningspres i julen.
Vi har simpelthen så mange ting vi har skullet her i december, og stadig skal, det meste af det, det er simpelthen ting man forventer fra skolernes side.
Først var der nisse pakker der skulle medbringes til et bestemt beløb på en bestemt dato, så var der julefrokost, både i den ene klasse og den anden. Der var en liste man skulle krydse sig ind på i forhold til hvad mad man ville medbringe, og hvis ikke man var hurtig, så stod man fx med flæskesteg og rødkål kontra agurker og tomater….. Og det skal så medbringes en torsdag morgen. Så var der julebanko, hvor man skulle betale for mad, drikke, bankoplader, kage og så måtte man også gerne lige se om man kunne sørge for sponsorerede pakker der skulle vindes, så var der noget mor barn i SFO’en, hvor man lige skulle medbringe lys, gran, pynt osv osv og så lige mad til det antal personer man deltog, så var der LUCIA, som Merle skal gå på et plejehjem og på skolen, hvor der kom et fint ønske (læs krav), med STORE bogstaver. MEDBRING HVID T-SHIRT, HVIDE STRØMPEBUKSER OG HVIDE SKO…. Hvilken vi ikke ejer, og også måtte ud og bruge penge på…. Udover det, så skal der lige være til middag hos arrangement i begge klasser, og der var et par stykker der havde fødselsdag, som man også lige skulle til.
SLAAAAPPPP AAAAAAAAF
Det der lige gav mig sparket til det her indlæg, det var den besked der kom på tabulex igår, LUCIA i SFO’en er aflyst pga manglende deltagelse. Ja det tror da pokker, har I set hvor meget børnene allerede skal deltage i, det er simpelthen vanvittigt. Jeg læste det fineste indlæg hos Trine forleden. Om forventning, glæde og pres…. Jeg slugte indlægget, og fortalte endda min mand om det. Han gav mig fuldstændig ret, for hvor er magien, glæden og forventningen henne nu til dags. Jeg ved godt, at intet er som da mor var barn, jeg er skam realistisk….. Men jeg synes alligevel, at man er SÅ fyldt op af “juleglæde” så når man endelig rammer juleferien, så glæder man sig næsten bare til at afmontere julepynten og få ro og fred i resten af ferien.
Jeg kan mærke, at det har irriteret mig hele december, både fordi, jeg simpelthen ikke har synes man kan forvente så mange ting af forældre og børn, men også fordi, jeg synes det er SÅ ærgerligt, at man faktisk skal kvæles i julen, inden den egentlig er her.
Hvis man ellers lige havde tid, så var der også juletræstæning på torvet i vores by, og så var der julearrangement på mormors arbejde, hvor julemanden kom på besøg (sådan noget børnene så frem til da de gik i børnehave) Men nu, simpelthen ikke efterspørg mere, fordi de er FYLDT OP……
Kender i Sara og Davids “julesang”….. Den er pokkers rammende, jeg har sat den ind til den lige her under, så hvis I ikke kender den, så lyt lige til den en gang….. Sørgeligt, men sandt….
Jeg ved ikke helt, hvordan man kan vende den her skude, bare en anelse….. Få lidt mere ro på i december, så der faktisk også er plads til, at man kan julehygge her hjemme, at man faktisk synes æbleskiver og flæsesteg smager godt, fordi man ikke får det hele tiden, at der ikke er 700 julekalendere på TV, (her ser vi to, fordi de faktisk er pisse gode i år, både på DR 1 og TV 2. Men resten, dem har vi overhovedet ikke snakket om), og at man måske ikke forventes at deltage i helt så meget på skolen…..
For vi bliver jo ikke hjemme fra de her arrangementer, vi deltager, fordi det forventes, og fordi vores børn gerne vil, fordi det er deres skole og nu har de pyntet og planlagt osv….. Så hvordan ville de ikke føle, hvis vi ligesom bare blev hjemme, jeg er jo ikke ude på at udelukke mine piger fra fælleskabet, overhovedet ikke. Jeg vil bare SÅ gerne skrue lidt ned for alt det de SKAL.
Det her indlæg er ikke for at skælde ud og klantre præcis mine pigers skole, eller deres lærere, overhovedet ikke – de gør et rigtig fint stykke arbejde i deres dagligdag -, det er mere sådan en general bekymring for alle de ting vi maser ned over små børn, som skulle forestille sig at være hyggelige, men som måske i virkeligheden kan blive det modsatte….. Jeg tør slet ikke tænke på, hvis jeg var mor til 4 skolebørn….. Jeg forstår ganske enkelt ikke hvordan de når det!!!
23 Kommentarer
Laila
12. december 2017 at 18:19På mine pigers skole er der et arrangement, ganske passende så vi nyder december har alle weekender fri, til nattøjshygge og julebag på den stille måde.
Vi har haft alle pigerne fra klassen hjemme en hverdag til æbleskiver, hyggeligt og uforpligtende for forældrene. Vi nyder december og siger nej til for alt for mange planer
Louise
12. december 2017 at 19:16Det lyder rigtig dejligt, jeg håber også vi lander der på et tidspunkt 🙂
GLæderlig jul til jer
Michelle
12. december 2017 at 18:30Jeg er FULDSTÆNDIG enig! Her blev der sendt besked ud om hvad man skulle medbringe til julefrokost – bare ærgerligt man var den der vandt fiskefileterne en mandag morgen og ikke en oakke smør:-/
Det er virkelig voldsomt alt det de skal og alt det vi skal bruge penge på – trods det at det skulle være gratis at gå i folkeskolen…
Louise
12. december 2017 at 19:27Jeg er også ked af, at det kan skabe kløft blandt ressorce stærke forældre og knap så ressourcestærke forældre….. Og så er jeg bare generelt fyldt op at ting jeg skal huske til diverse arr. her i december….
Tina Hansen
12. december 2017 at 18:42Hørt!!!!
Jeg har så meldt fra til min store piges julehygge med klassen idag, fordi jeg var i børnehaven i morges, og min mand ikke er hjemme, så synes der har været rigeligt på kalenderen siden november.
Louise
12. december 2017 at 19:47Og det er præcis sådan jeg tror de fleste har det…. Vi skal bare sige det højt og prøve skrue en smule ned for ambitionerne om at nå det hele.
Ellen Mette
12. december 2017 at 18:51Som mor til 4 skolebørn, kan jeg kun sige: juleferie er så meget tiltrængt, når vi har sammen har kæmpet os dertil 🎅🏻 sidste år rejste vi 4 uger i december – det var FANTASTISK!!! Jeg kan dog tilføje, at man – med tiden – bliver rigtig god til at prioritere i december-måned. Rigtig glædelig jul (når Lucia, klippe-klistre-dag, juleafslutning i håndbold-spejder-svømme-badminton-klubben, julearrangement i børnenes klasser, julehygge på arbejdet, julefrokost på arbejdet, pakkekalenderen til de 4 klasser er købt og andre skønne decmeberhappenings – er overstået) ❤️
Louise
12. december 2017 at 19:49Det med at rejse væk lyder helt fantastisk, dog er jeg helt ind i hjertet, virkelig glad for jul, så jeg ville være så ked af bare at “skride” fra det…. Men det kan da være, at man bliver lidt nødt til det på et tidspunkt, bare for at trække vejret, og ikke blive julestresset i det år…. Juleferie, kom frisk… Vi er så klar
Tina
12. december 2017 at 19:23Glædelig 12.december.
Du har ret der er utroligt meget vi alle skal igen og igen og igen, sådan at vi til jule har mistet juleglæden og ikke orker spise steg marcipan osv.
Jeg ved ikke præcis hvad der er gået galt, jeg har altid haft juleglæden, men allerede halvvejs mod jul er den aftaget.
i dag har så mange børn og unge stress som aldrig før og sikkert lige så mange voksne.
Der er tusinde forventninger i vores samfund til alt muligt vi skal præstere for at være godkendt.
Det bedste råd jeg kan give er, at prøve tage en dag af gangen og trække vejret helt ned i maven. Huske ikke lade solen gå ned over vrede, stress og pres.
Den er svær, men vi må jo prøve ballancere ellers skal vi alle gøre oprør og kan vi det, er vi nok, vil andre være med, vil samfundet lytte eller ….
Ønsker du og din familie julefred og ro på.
Louise
12. december 2017 at 19:51Du har ret, det er nok en selv der først og fremmeste er nødt til at sige fra. Men det er så svært, for er det så ens familie man skal sige fra overfor, fordi man faktisk er fyldt at arr fra institutionen og skolen…. Eller er det skolen, som børnene jo føler er noget af det de BARE SKAL deltage i…. Det er hele ens tankegang man skal have omstruktureret, jeg håber jeg vil blive bedre til det næste år, for i år, der har det i den grad taget pusten fra mig…..
RIgtig glædelig jul også til jer
Mette
12. december 2017 at 20:22Jeg mister pusten bare af at læse dit indlæg! Kan godt forstå der er brug for luft. Hos os er der kun to arrangementer i december: juleklup i børnehaven og morgenkaffe i 1.b Jeg og min mand har sammen med de andre forældre og gennem fx forældreråd og kontaktforældregruppe besluttet at ambitionsniveauet skal være lavt og alle skal kunne være med. Så fremfor brunch i klassen er der kaffe og te – that’s it. Fremfor nissevenner er der ‘Dagens stjernebarn’ – hvor alle kammerater skal sige de bedste og sødeste ting om det barn, der nu er den, den dag. Sidstnævnte var mit forslag til læreren for at få fokus væk fra noget materielt og hen på julens budskab – og uden det kræver det store.
Camilla
12. december 2017 at 20:52Det er simpelthen det fineste jeg har hørt <3 dagens stjernebarn, det vil jeg foreslå næste år i min datters klasse (som nu har pakkekalender…).
Louise
12. december 2017 at 21:03Glædelig jul til dig,
Louise
12. december 2017 at 20:56Det lyder som et rigtig fint budskab og forslag til jeres lærere, jeg tror helt sikkert jeg vil prøve tage det op næste år, hvis man bare kunne fjerne fokus lidt også fra forældreintra…. Det bugner med HUSK NU beskeder, og jeg orker det simpelthen ikke mere …. Jeg ville ønske det var på samme niveau hos os.
Olivia
13. december 2017 at 9:14Man bliver helt varm om hjertet af at høre sådan nogle ordninger! Glædelig jul til jer og tak for inspirationen!
Sofie
12. december 2017 at 20:32Det er utroligt ærgerligt – danske børn ligger i top 3 over verdens (!) mest forkælede og privilegerede børn (ift velfærd, gratis sygevæsen, uddannelse osv) og alligevel knækker familier halsen på al denne hygge og velstand? Efter at bo i udlandet nu på anden år er det krystalklart hvor vanvittigt der bliver curlet, opvartet og konstant opvartet omkring danske børn?? Det er ikke en kritik, men holy shit altså, mine forældre skulle da ikke stå model til al den slags da jeg var barn? Og jeg havde fantastisk jule dengang. Et eksempel er, at vi til EN kalender, lavet af bedsteforældre. That’s it, ikke ekstra nissegaver, adventsgaver og jeg ved ikke hvad at mine forældre. Ved godt at samfund udvikler sig, men som udenlandsdansker ville jeg sådan ønske, at danskere NØD deres ekstremt ekstremt priviligerede liv og slappe lidt mere af I stedet for at sabotere alt med stress og jag. Jeres børn har det så godt og de er pisse ligeglade med at misse et arrangement eller to. Nyd livet og at I bor et sted uden krig, ekstremt social ulighed Eller folk der går fallit hvis at barn bliver sygt?
Louise
12. december 2017 at 21:02Kære Sofie
Set fra dit perspektiv råber det her skøre niveau bare endnu højere i mine ører, man vil gerne samle ind og hjælpe de svare familier (også skolens ide) men samtidig forøge det her overforbrug af ordet jul, det hænger på ingen måde sammen.
jeg ville hellere end gerne bare være i vores eget lille juleliv, og selv vælge til og fra på hvad vi skulle deltage i, jeg håber vi kan vende lidt mere tilbage til den slags.
Jeg har som barn ALDRIG haft mine forældre involveret i alverdens arrangementer, og min jul manglende ej heller noget som helst. Jeg husker den som fyldt med kærlighed, samvær og masser af julestemning…. Og det er den jeg ærligt talt har svært ved at finde idag.
Tak for dit opråb…. Som jeg kun kan bistå.
Nina Karoline Thinggaard
12. december 2017 at 21:24TAK for det indlæg!! Sjovt du skriver at det lige var det med aflyst lucia, der var dråben. Mit bæger flød også over i dag. Jeg synes nu også det gælder andre tidspunkter end bare julen. I hvert fald for mit vedkommende. Mine to børn går på en rimelig ressourcestærk folkeskole, og det er skønt det meste af tiden, men hold nu op hvor kan man altså også blive lidt træt af det nogen gange. Lige nu er min mand og jeg inde i en periode, hvor vi synes at kontaktforældrene planlægger aaaaalt for meget, og man føler jo virkelig et pres som forældre for at deltage og sørge for at børnene deltager. Jeg er slet ikke i tvivl om at de har de bedste intentioner og med målet “at styrke fælleskabet”, men hvor er det svært at overskue det hele i en travl hverdag og jeg kan også mærke at vores børn ikke altid gider alle de aktiviteter, det har brug for at slappe af! Vi har to børn, der hver har aktiviteter som: Running Dinner for forældre x2, Lucia optog (inkl. samme beklædning som det du skriver), jule-klippe-klistre dag x2, tvungne spise/lege grupper to hver mdr. x2, sommerfest, halloween fest x2, klassefest x2, pakkegaver til klassen x2, fodboldafslutning for den ene, gymnastik afslutning for den anden, PLUS alle de fødselsdage børnene også skal til hos hinanden (cirka 20 hvert år, dvs. 40 for vores vedkommende med to børn). Og i dag får vi en besked om at kontaktforældrene fra de tre 0. klasser (hvor vores søn går i den ene) har besluttet at der skal afholdes 4 forskellige aktiviteter på 4 forskellige datoer for at ryste 0. klasserne sammen: Legeland med søskende, Running dinner (for forældrene), “Børn, bold og bajer” og “skovdag med snobrød”. Jeg VED godt at alle de her arrangementer er planlagt med de bedste intentioner, men det er for meget og for voldsomt og for urealistisk. Vi ender med at give hinanden stress og de stakkels børn. Jeg synes slet ikke at vores hverdage er indrettet til alle de aktiviteter hele tiden, og børnene bliver trætte i hovedet af det. Især ikke efter reformen hvor de er så længe i skole. De tilbringer mere tid i skolen nu end nogensinde før og mindre tid i hjemmet end nogensinde før. Vi forældre arbejder mere end nogensinde før. Og så har vi flere skoleaktiviteter end nogensinde før. Det regnestykke går ikke op i mit hoved. Der er ikke nok timer i døgnet. Puha godt vi er flere der kan se galskaben.
Louise
13. december 2017 at 21:02Tusind tak fordi I tager så godt imod mit indlæg, jeg vil ikke sige det glæder mig at læse andre er pressede ligesom os, men jeg vil alligevel sige, at det er rart at høre jeg ikke er den eneste.
Rigtig glædelig jul til jer
Maj
13. december 2017 at 9:04Jeg hører dig! Som mor til fire er vores (jule)kalender også fuldt booket, men sammenlignet med jer, er vores ambitionsniveau og arrangement-frekvens ikke nær så høj. Mine tanker er at 1) tag en snak med de andre forældre og vejr stemningen. Føler de sig ligeså pressede? Hvad kunne I i fællesskab gøre, for at tage toppen af presset? (Flæskesteg torsdag morgenog tvungen tøjindkøb lyder helt vildt!) 2) kunne børnene hjælpe med at prioritere hvilke arrangementer de helst ville, hvis de kun skulle vælge ét hver? 3) kunne I opdele arrangementerne mellem jer forældre, så ikke hele familien deltager i alt? Tror først jeg rigtigt begyndte at tænke over HVOR meget koordinering og prioritering familielivet kræver, da vi runde det sjette familiemedlem. Næsten ligesom at drive en mindre virksomhed. Jeg tænker at selvom man har færre børn, så kan det måske også hjælpe andre at tænke lidt sådan. Jeg mener, man ville jo aldrig acceptere det samme pres på en arbejdsplads. Der ville man (forhåbentlig) sige fra inden man gik ned med stress😅 Jeg håber I kan trække vejret inde små luftbobler, der trods alt findes hist og her. God december og glædelig jul!
Sarah
13. december 2017 at 12:40Hvor er det et fint – og ikke mindst meget vigtigt indlæg, Louise. Vi har endnu kun et børnehavebarn hjemme hos os, men selv dér går det ikke stille for sig. Institutionen overgik sig selv i år ved – oveni fællesspisning, julefrokost og Lucia – at lægge en “jule-rengørings-lørdag” for forældrene, hvor man skulle mødes og gøre rent på sine børns stuer (fordi de ikke har kapacitet til det til daglig) – og så kunne det jo være “hyggeligt at være sammen også”. Da vi havde læst det på intra kiggede vi på hinanden og brød nærmest sammen af grin. Seriøst?! Vi får dårligt nok gjort rent derhjemme 😂 1/3 af forældrene arbejder weekender og alle har i forvejen svært ved at få plejet deres “rigtige” omgangskreds. Det er kørt helt af sporet – året rundt, egentlig. I julen bliver det nok bare dét mere smerteligt, fordi den tid netop er så “hellig” for så mange… Og magien forsvinder bare og går op i ren logistik. Nogen må sætte foden ned og sige dét højt, som jeg faktisk tror de fleste tænker. Det er den eneste måde man kan komme det til livs på, tror jeg. Folk glemmer, at de ofte har et valg og lader sig rive med, fremfor at stoppe op og sige til både sig selv, hinanden og deres børn, at man altså ikke kan nå alting. Heller ikke i december.
Louise
13. december 2017 at 21:04Kære Sarah
Tusind tak fordi du tog dig tid til at skrive en kommentar, det glæder mig virkelig meget, at I er så mange der har taget det her indlæg til jer. Og at man tør sige højt, at man faktisk gerne vil være lidt mindre stresset og planlagt i december, og gerne bare vil være familie og hygge sig.
Jeg vil prøve være bedre til at sige fra næste år, det tror jeg vi alle kunne nyde godt af.
Stort kram til dig
Mila
14. december 2017 at 21:12Super fint indlæg. 👌🏼
Jeg er heller ikke helt fan af alt det man bliver pålagt at skulle. Mine børn skal nødigt sidde alene til morgenmadsspisning mens de andre har deres forældre med. Halløjsa dårlig samvittighed…
Men i år, valgte jeg morgenmaden til i hver deres klasse. De er tvillinger, så hurra for at det ikke var lagt samme dag. I SFO’en kører de åbent hus 3 gange i december så så mange som muligt har en chance for at deltage. Fra kl. 14:30-16:30. Gisp! Jeg arbejder jo der. Så jeg spurgte drengene om de ville blive kede af at jeg var nødt til at arbejde, og ikke komme og se andres børn se gå Lucia. Og de har heldigvis kun fodbold i hovedet og gad ihvertfald ikke deltage i juleklio i sidste uge og Lucia igår. Og sådan må det blive.
Og så vil jeg bruge de næste par uger på at prøve at indtjene den flex ind.