Blomster familie ferie Hjem Hverdag MIG Mine piger mortilmernee.dk naturen tanker

Ferie Blues….

21. oktober 2018

AKA Vacation Blues….. er hvad jeg har. Der er ingen forskel fra denne og alle de andre foregående ferier, men jeg rammes som altid af det.

Som jeg skrev i tirsdags, så har jeg også arbejdet en del i denne ferie, med udfordrende opgaver og tanker, som også har fyldt. De seneste dage meget intense, vi filmede hele dagen igår, og sluttede på toppen af Danmark, med et par times ro og fred ved vandet med det smukkeste vejr og dejlig mad på havnen…

Vi var hjemme hos os selv sent sent igår aftes, og dagen idag, har jeg brugt til finpudsning af opgaven, samt gjort klar til ugen der kommer.

Merles gymnastik startede her til aften, og hun var allerede i gymnastiktøjet imorges, det havde hun glædet sig til at komme tilbage til….

Det helt særlige ved ferie, har jeg de seneste år bemærket, må være den der måde hvorpå man bare får lov at vågne når man har lyst, at der ikke er skolen, madpakker, travl morgenmad, svømmetøj, biblioteksbøger og alverdens andre gøremål, som skal roteres gennem hjernen om morgnen.

I børnehavetiden tog vi tit impulsive fridage, når vi havde lyst, tog tidlig weekend osv osv. Men det gør man bare ikke mere, nu hvor de begge går i skole. For det første, så elsker de at gå i skole, hvilket er fantastisk, men for det andet, så tager vi naturligvis ikke fri, bare for at sove længe og tulle rundt.

Men det gør vi så når vi har ferie…. Og hvor er det bare fantastisk. Ingen der hiver i ‘en, ingen stramme tidsplaner og ingen tæt pakkede dage med faste gøremål.

Den her ferie var dog lidt pakket, lidt for pakket, det blev vi klogere af…. I det hele taget er det her skoleår, efter sommerferien, startet i et gear, som ingen af os bryder os om at køre i…. Det har vi haft mange lange snakke om, at vi skal have lavet om på, og det skal være snart.

Men jeg sidder nu her, søndag aften, og reflekterer over en virkelig dejlig uge, fødselsdage, Fårup Sommerland, dejlig middag med mine forældre på Vejle Fjord, kæresteaften med journal 64 i bio, og så et par travle dage, der blev afsluttet på toppen af Danmark i smuk natur 🙂

Vores gamle spisebord har også fundet en ny ejer, så mens vi venter på det nye, har vi hevet havebordet ind med dug på. Det er noget mindre end det vi får, men hvor er det i grunden hyggeligt, at sidde så tæt over maden 🙂 🙂 Og det at sidde om et rundt bord, det kan jeg mærke, jeg virkelig blir glad for.

Vi glæder os ret meget til det bord, jeg fik fotos af foden forleden, hvor den var på vej til sprøjtelakering, wauw, det var et fint syn altså…. Nu glæder vi os kun endnu mere…

Ellers går vi ind i den sidste uge med sommertid. På lørdag er det nemlig tid til at sætte urene tilbage. Det gir en time mere søndag morgen, hvilket jeg ser frem til, men det gir også de fine vinteraftener med stearinlys til aftensmaden og julelys i vinduerne. Jeg er faldet i juleslikken der ude i butikkerne, så selvom man for en uge siden gik rundt i 20 graders varme og høj sol, så finder jeg det helt naturligt, at sætter tænderne i juleskum og chokoladekranse med krymmel på….

Jeg håber I alle har haft en dejlig dejlig uge 42…. her lidt glimt fra vores 🙂

 

 

    Warning: Undefined variable $consent in /customers/e/3/5/mernee.dk/httpd.www/wp-content/themes/alder/comments.php on line 38

    Svar