forandringer Søndagsreflektion

Ugen der gik….

3. marts 2019

Ugen der gik…. Eller ugen der gak får jeg næsten lyst til at skrive. Det var en uge, med virkelig meget blæs på, med følelser fra inderst til yderst, med Københavner tur og gymnastik, krydret med skolehjem samtale og lægebesøg. Og når ja, så gik vores fine Collab endelig i luften.

Jeg har vidst være omkring det følelsesmæssige omkring afslutning af jobbet, det har jeg hånden på hjertet, faktisk overhovedet ikke haft tid til at tænke på siden. Men jeg ved, når jeg vågner imorgen tidlig, og ikke skal afsted, at jeg lige vil sende det hele en ekstra tanke.


Onsdag var jeg i København, jeg spiste morgenmad med søde VibekeCafe’ Atelier September hvorefter vi slentrede rundt i området og fik rundet aller lækreste Holly Golightly, jeg nåede en kaffe i nyhavns fine solskin med Celine og sluttede dagen af til event hos Alton&heim, der har åbnet deres nye smukke butik i Kronprinsensgade 7 i København. Jeg kørte selv der over, så da jeg kom hjem, og sådan lå under min dyne, der kunne jeg slet ikke falde til ro igen. Dagen havde været så gennemført fin og fyldt med solskin og dejlige damer, jeg lever længe på den dag, det gør jeg virkelig….

Og så fik jeg ellers en ordentlig dosis lyserød i Alton&heims Pink Room.





Torsdag var der opsamling på alt det jeg ikke nåede de andre dage plus lægebesøg og skolehjemsamtale…. Fredag startede de helt officielle opvisninger for Merles gymnastik hold, så vi tilbragte 6 fine timer til opvisninger på sådan en højhellig fredag aften.

Lørdag skulle Neel lige til fødselsdag, hvor vi imens nåede at beslutte os for hvilket køkken vi snart går igang med….. Uh det glæder jeg mig til, det sorte begynder at se slidt ud, så vi kunne enten male det igen, og få endnu flere penselstrøg – som min mand ikke er vildt begejstret for – eller vi kunne sadle om, og prøve noget helt andet. Vi har besluttet os for sidst nævnte, og hold nu op den proces ser jeg frem til. Der skal faktisk ske ret meget…..

Lørdag eftermiddag og aften tilbragte vi i endnu en gymnastikhal, igen med Merle, da hun havde to opvisninger der.

Så da vi vågnede imorges, føltes ugen en smule hektisk…. Ikke at jeg klager, for det er lutter fine og gode ting vi har lavet, men det ku nu være ganske rart, hvis den slags kunne fordele sig bare en smule mere i fremtiden. Det bliver dog svært, særligt med gymnastikken, for det er jo NU og de næste måneder frem, at de fine opvisninger ligger, så vi har ligesom meldt ud, at fra nu af og 2 måneder frem, der kan vi faktisk ikke deltage i ret meget….:-)

I ugens løb var solen også så højt på himlen, at vi havde airtracken ude, et par dage i træk faktisk, det betyder virkelig, at vi er ved at være der, hvor foråret er på vej…. Neel er også ved at være klar til opvisning. Nu hvor også hun er på to hold, har hun for første gang flere end en. Så hun træner og øver i de ting som hun gerne vil vise…. Der er 4 serier i hendes lille hoved, samtidig med en masse nye spring hun er igang med at lære.

Vi hjælper dem alt hvad vi kan, jeg kan sangene til alle deres serier forfra og bagfra og jeg tror faktisk ALDRIG, jeg blir træt af at se dem øve.

Det fine træningstøj pigerne har på er fra THE NEW pure

Men idag har jeg iført mig flæseærmer og glimtende sager, fordi jeg havde lyst, og fordi jeg synes jeg er så glad, at det var på sin plads, med en lille smule bling.

Jeg glæder mig til tiden der kommer nu, de spændende projekter vi har gang i, foråret – for hey, vi er jo gået ind i marts -, gymnastikken og i det hele taget hele mit “nye” liv….

Og så skal jeg lige ha set X factor fra i fredags….. Det nåede vi jo slet ikke.


  • Reply
    Venterpaavinblog
    3. marts 2019 at 19:35

    Glædesbobler i maven efter en god dag, kender jeg godt. Man kan overvældes helt af ren taknemmelighed (:

    • Reply
      Mortilmernee
      5. marts 2019 at 8:17

      Det kan man virkelig, ikke så tit, men hvor jeg dog nyder når det sker 🙂

  • Reply
    Barret
    7. marts 2019 at 1:41

    What place or store is pictured with that table full of glassware and other items? is that a store? i am obsessed with those glass sculptures? lamps? artwork? the ones that look like delicate colorful rocks. I love your blog and am constantly inspired by your home. thank you for putting it out there.

    • Reply
      Mortilmernee
      7. marts 2019 at 11:33

      its holly golightly in copenhagen 🙂

  • Reply
    Barret
    7. marts 2019 at 5:43

    WHAT store is that with the neon chandelier???!!!!

Warning: Undefined variable $consent in /customers/e/3/5/mernee.dk/httpd.www/wp-content/themes/alder/comments.php on line 38

Svar