boligindretning Hjem Inspiration Julen

Julen sniger sig ind…. Hvornår er tiden mon rigtig?

21. november 2019

Åh det er en go tid der venter os…. Og alle de gyldne varme farver, som strømmer ud af de gamle kasser man finder frem. Glimmer og glitter filtret ind i hinanden. Gamle julekugler med masser af historie, duften af gran og pigernes små hjemmelavede kreationer til træet.

Jeg er big time fan af julen….. Men skræmmes hvert år, over alt det man allerede i oktober bliver præsenteret for ude i butikkerne…. Og hvert år ku jeg ha bidt tungen af mig selv når jeg siger i vores lokale Rema “ej, det er altså for tidligt”, for hvert eneste år får jeg samme svar. ” vi startede præcis samme tid sidste år”….. Men det gør det nu stadig ikke helt rigtig for mig.

Men trist synes jeg det er, når man gør sine sidste juleferie indkøb d. 23 december, og det så er nytåret der har overtaget julehylderne…. Det kan jeg ikke rumme…..

Dog forstår jeg godt, at man som butik, skal ha varerne frem før tid, det duer jo ligesom ikke først at sælge juletræer og juleand d. 24 december. Jeg forstår det…. Og det er også i kraft af mit eget erhverv, at jeg nok nogen gange smug starter lidt før jeg egentlig selv føler mig parat.

Vores adventskrans har allerede hængt her i 2 uger, og siden dens ankomst, har jeg altså været nede, et par gange, og finde små gemte skatte i kælderen…. Og sat dem i tilpas højde, udenfor Heiko rækkevidde…..

Jeg startede lidt i et skab i stuen, og bildte mig selv ind, at det ku jeg nøjes med, men så kom jeg til at åbne nogle flere kasser… Og ja, pludselig landede en masse i mit yndlingsvindue, som altid er sådan in between, det har jeg iøvrigt skrevet om lige HER, sidste år.

I år, er det traditionen tro, også smæk fyldt af nyt og gammelt, som måske får en plads, måske bare får lov at ligge her, og være smukt i sig selv.

I hvert fald, så handler dagens indlæg om at vise jer, de “små” detaljer der har sneget sig ind allerede….. Og først når vi rammer weekenden hvor vi går ind i december, gør vi det sådan helt ægte :-). Men lige så meget som jeg elsker det, så føler jeg mig overbevist om, at d. 25 december piller jeg det hele ned igen. Præcis som vi plejer…. Sådan foregår det her hos os 🙂

Hvornår er det ægte jul hjemme hos jer???

Det gamle skab i stuen, som kunne fortælle så mange historier
In between vinduet 🙂
kig igennem stuen, og Heiko der følger mine fodspor over alt
suk……
stuen med en snert af jul
et lille bitte træ, fyldt med så mange yndlings…
små fine opstillinger i skabene
  • Reply
    Gitte
    21. november 2019 at 21:03

    Jeg flere kasser på loftet indeholdende noget med jul, både egne og “kassen” fra mine forældre som iøvrigt ikke har været åbnet siden 2002. Jeg er ikke klar… men måske denne jul.
    Jeg har en kasse der hedder “December” deri er det der pyntes med i december.
    Éb der ser hedder “til træet” og flere andre opdelt efter emner; bøger, div tekstiler, udendørs osv osv.
    Jeg elsket at pynte op og hygge… fra 1.dec/1.advendt og frem til den 27/28.dec?

Warning: Undefined variable $consent in /customers/e/3/5/mernee.dk/httpd.www/wp-content/themes/alder/comments.php on line 38

Svar