Der er noget jeg har “glemt” at fortælle….

Først, tusind tusind tak for jeres virkelig fine forståelse for hele vores hunde situation. Det har været en virkelig hård periode for os, som jeg ikke i min vildeste fantasi havde turdet forudsige….. Men den varme jeg har mødt her, har været til stor gavn for mig, fordi jeg har følt, at jeg har mødt aller mest forståelse, hvilket jeg naturligvis er virkelig virkelig glad for.

Der vil altid været nogle, som ikke er enige med de beslutninger man tager, det ved jeg godt, men jeg er dog oprigtig stolt over, at jeg har så søde læsere, som formår at holde en fin tone, til trods for svære emner…..

Og nu til den lille hemmelighed, som jeg har gået og gemt på siden i fredags….

Min familie har nemlig lavet lidt af en Matador på mig….. Ja hvad er det, tænker du nok….

Jo, hvis man har set Matador, så kan man måske huske den scene, hvor grisehandler Larsen mister sin lille hund Kvik? I hvert fald, skal han ikke overhovedet eje en ny hund, det vil han slet ikke høre tale om!!! Indtil han pludselig sidder i køkkenet, og får en lille kurv stillet foran sig. I kurven gemmer sig en lille fine “kvik” hvalp, som han naturligvis forelsker sig i på stedet…. Så rørende en stund.

“shit, de har købt en ny hund” sidder I nok allerede og tænker….

Og nej, det har vi ikke…. MEN, min mand og børn, har købt en lille ny killing til mig, Balou hedder han, og han flyttede ind i weekenden.

Jeg troede bestemt ikke jeg var klar til flere dyr lige nu,…. Men samtidig havde og har jeg så meget sorg og efterladt kærlighed, som jeg enormt gerne vil placere i omsorg et eller andet sted… Og nu tilfalder det altså Balou.

Balou er en hellig Birma, og er noget nær den fineste lille snebold man kan forestille sig…. Han er pisse fræk, suser rundt i gardinerne, og drøner rundt langs bunden af sofaen, et par ophæng på juletræet har også fået en tur, og så bider og kradser han skam også… men alt føles utrolig roligt set i lyset af, hvor stor forskel der er på hvalp og killing….. For os nærmest en dans på roser lige nu.

En hellig Birma skulle også siges at være en af de racer, der knytter sig utrolig meget til sine mennesker, og det har jeg virkelig brug for, jeg elsker elsker når han kommer og smyger sig langs mig, og ligger og sover hos mig det meste af dagen, mens jeg sidder og arbejder. Hvordan han ruller sig sammen som en lille bold på en pude hos pigerne om aftenen.

Og mest af alt, elsker jeg, at ham og Totte allerede er gode venner, de trives så fint sammen, spiser af samme madskål, Totte slikker den på hovedet, og så ligger de og kigger en del på hinanden. En sjælden gang kommer der et dask med en pote, men aldrig med kløerne fremme…. Jeg sys det er gode tegn, og det gør mit hjerte så glad….

Så lige nu, mens min sorg bearbejdes, har jeg alligevel fået lov til, at kaste min kærlighed på et lille nyt væsen….. Som i nogens øjne nok vil være en erstatnings kat, i mine øjne, bare et lille væsen, der er heldig at lande lige præcis hos os, der har så meget ekstra kærlighed, vi simpelthen manglede et sted at gøre af….

Og apropos det smukke billede foroven, så består kassen af en hel masse smukke nye gamle vintage kugler, som jeg idag har hentet inde hos Butik Artefakt i Vejle, der skete nemlig det imorges, at Balou liiiige skulle prøve komme op i vindueskarmen, hvilket resulterede i, at den rev en hel kasse med gamle vintage kugler på gulvet, og kun 5 af dem overlevede….. Til mit held, har hun stadig virkelig mange fine kugler der inde, så i år, hvor jeg ikke troede jeg skulle købe “nye”, endte jeg så alligevel med at købe en hel kasse……. ‘En skal være glad for vi er så vilde med ham allerede….. ha ha