boligindretning familie ferie Hjem Julen mortilmernee.dk tanker

Julefred….

19. december 2019

De sidste måneders ekstreme turbulens har sat sine spor, vi er en familie, der stadig kører i sådan et overlevelses gear, det mærkes tydeligt, og juleferien, som vi næsten kan røre ved, er ekstremt kærkommen her hos os.

Jeg får stadig kommentarer og private beskeder fra jer, vedr. vores tid med Heiko, og jeg er jer dybt taknemmelige for den fine forståelse jeg har mødt. Det har været en meget sårbar tid for os, og det er det stadig, så derfor føles det virkelig rart, når man åbner sig op – også i de svære tider – at det bliver mødt med aller mest forståelse.

Lille Balou, der idag har været til dyrlægen og blevet en lille smule mindre “mand” samt øretatoveret, er faldet godt til. Han er en lille fyr med masser af krudt i, og vores fine Totte har accepteret ham fuldstændig.

Den ro vi har fået i huset, selvom vi har en killing, er helt ubeskrivelig. De første uger føltes her tomt, tommere end tomt, her manglede så meget, og mit hjerte var i tusind stykker. Men nu, hvor vi efterhånden er kommet en smule på afstand af det hele, så kan jeg godt se, hvor ulige et match, vores liv, vores hjem og Heiko var. Jeg har efterhånden accepteret det, selvom det var svært. Og drømmen er stadig intakt, det bliver dog helt sikkert i andre rammer, såfremt det nogensinde skal prøves igen.

Min december har været arbejdstravl, i den forstand, at jeg har haft en masse at se til, heldigvis for mig, og den tilstand jeg har været i, har meget af det kunne ordnes her hjemme fra. Normalt er jeg et par gange i København i december, bla. min årlige tur med mine forældre, det er første gang i mange mange år, at den tur ikke er blevet til noget. Men vi nåede vidst alle frem til, at vi ikke skulle forcere noget ind, lige nu, hvor det blot drejer sig om at finde tilbage til normale tilstande og nyde julen.

Imorgen, tjekker vi alle ind i de gode rammer, med lange aftener, nattøj langt op af formiddagen, rare stunder med dem vi har kær, julehygge og bare masser af tid, til at være os.

Julegaverne har vi også efterhånden styr på, så der er ikke så meget andet at sige, end kære juleferie BRING IT ON.

Jeg vil slutte indlægget af, med et par glimt af julen her fra, på en dag, hvor solen tillod sig at kigge ind.

Og så vil jeg gerne ønske jer alle en rigtig rigtig glædelig jul…..

    Warning: Undefined variable $consent in /customers/e/3/5/mernee.dk/httpd.www/wp-content/themes/alder/comments.php on line 38

    Svar