Ikke-kategoriseret

Mønster mix og tilbageblik….

13. maj 2020
quiltet mulepose fra relove vintage og Computer sleeve fra Kar.Mark

Jeg oplever den hyggeligste tendens brede sig over modelinjen… Eller i hvert fald den linje jeg bevæger mig rundt i, ovre på de der sociale medier. Nemlig den ekstreme mix af mønstre og farver. Jeg har altid klædt mig farverigt, med sjovt tuttelut foroven og forneden, dog i passende mængde, uden at ligne et cirkus – hvis jeg selv skal sige det… ha ha. Men i mange år, har mit hjem ikke iført sig samme glæde for tekstiler i alverdens farver. Fordi jeg for nogle år siden fik nok.

En veninde sendte mig for nylig et billede fra den gang vi havde retro tapet på alle vægge og retro brune og orange stoffer på alt, pigerne var iført småfolk og katvig fra yderst til inderst, det lignede i sandhed at fastelavn havde kastet op udover hele vores eksistens. Jeg har nok derfor taget liiiidt tid om at tage den her bølge til mig, da jeg er pænt nervøs for at køre ud af samme spor igen.

Jeg kan huske… Den gang i farveladegade, at en følger skrev til mig, hun synes vores hjem lignede en institution med alt det farverod og børnelook über alles…. Jeg blev faktisk fornærmet den gang, men når jeg ser billederne nu, så forstår jeg ganske enkelt ikke, at vi kunne trække vejret i det…. Og jeg må gå til bekendtskab og sige, at hendes kommentar var vel berettiget 🙂

Hvis I er nysgerrige, har jeg været i gemmerne for at finde billeder fra den gang, de er her nederst i indlægget….

Men først lidt dokumentation på hvordan jeg har taget det til mig i øjeblikket 🙂

Stuen i al sin pragt og farver…

Idag har der som bekendt igen bevæget sig liberty, quiltede tæpper og patchwork ind i vores hjem, jeg har endda købt en quiltet jakke til mig selv, og jeg har fået syet vendbare liberty jakker til pigerne på instagram…. Så jo, jeg har HAR taget det til mig…. Min mor sagde forleden, at det mindede hende om hendes ungdom, og så kan man sige, at det her trend halløj vel kører i 3 bølge, mindst…

I stuen ligger det smukkeste gamle kelim tæppe, i sofaen ligger et håndsyet patchwork tæppe, i kurven ved siden af sofaen ligger to andre tæpper, begge quiltede. I reolen gemmer sig stofæsker i lækre farver…

Min computer er iført liberty når vi skal ud af døren, og både min mand og jeg putter os på fine liberty pudebetræk i disse dage….

close up af kelim og patchwork
Min smukke quiltede jakke og Neels, Merles venter vi på, den kommer en af dagene. Pigernes jakker er syet af HENDE HER.
Liberty og stofæsker
SOV GODT…..

Jeg kan også godt mærke, at jeg snart ikke skal ha mere, uden at andet skal ud, for så ender jeg med at blive kvalt i det igen, og det skal vi ikke ud i, lige nu er det bare så hyggeligt, og meget forårs- og sommeragtigt at være i. Om lidt trækker vi tæpperne med ud på græsset, og nyder de lune dage der venter forude….

Har I også taget den her tendens til jer????

Nå, men lad mig så vise jer billeder fra den gang, hvor det nok havde taget overhånd… ha ha

Vores soveværelse… Den gang vi havde Merles værelse som soveværelse
Et lille glimt fra Neels værelse og ud i gangen
Ved Neels seng…. Lige det her er næsten stadig hyggeligt
Stuen…. OMG……..
Og det her billede, er så samme krog, som hele indlægget er startet med, det faktisk svært at se
  • Reply
    Gitte
    13. maj 2020 at 20:30

    Da jeg i sin tid havde fået pastel på hjernen og gik All ind med farver og mormors koloni stil, der googlede jeg “malede møbler” non stop, her stødte jeg på dig og dit fuldstændigt vilde farvelade hjem og var helt betaget, dog vovede jeg aldrig at gå så langt som du 😄men der var altså noget fantastisk over dit glade farve “rod”og der begyndte jeg at følge med hos dig. Synes det klæder dit/jeres hjem at du fylder lidt af stilen på igen, men forstår godt det det skal være med mådehold i mente😅

    • Reply
      Mernee
      13. maj 2020 at 22:12

      Ha ha ja, jeg malede virkelig mange møbler den gang, farvelade er den helt rette betegnelse, jeg var nemlig konstant på besøg i vores lokale maler biks. og du er endnu en der er med helt tilbage fra start. Tak, bare tak, fordi du stadig er her 🙂

  • Reply
    Hald
    13. maj 2020 at 21:19

    Haha hold da ferie – der var godt nok fart på farverne. Der er lidt 70’er kollektiv over det – som jeg forestiller mig, sådan et kunne have set ud 😆 Der var mange fine detaljer – men ift. dit hjem i dag, var det godt nok uroligt. Jeres stue i dag er så meget roligere – også med de små farvepift ☺️

    • Reply
      Mernee
      13. maj 2020 at 22:11

      Ja kollektiv er nok i virkeligheden en ret go beskrivelse af det hele…. Jeg er dog også meget mere glad for vores hus idag generelt, jeg føler mig meget mere hjemme nu, end jeg nok gjorde den gang 🙂

  • Reply
    Karina
    13. maj 2020 at 21:25

    Jeg begyndte at følge dig dengang dit hjem var en farve og mønster palet af kaliber. Synes det var legende, smukt og hyggeligt. Mest fordi jeg ikke selv er så modig i min indretning. Stadig tak for inspirationen og invitationen ind i jeres hjertevarme hjem.

    • Reply
      Mernee
      13. maj 2020 at 22:10

      Hvor er det dejligt at høre, at I er så mange der stadig er her fra den gang, det er jeg meget taknemlig for 🙂 Tak for de søde ord.

  • Reply
    Stephanie
    13. maj 2020 at 22:15

    Your home when i started following you years ago 😉 Still nice but so different haha….
    Have a nice evening Louise !

    • Reply
      Mernee
      13. maj 2020 at 22:16

      So happy you are still here, thank you for that. And nice evening for you as well 🙂

Svar