Mit liv

Sommerfugle i maven….

29. juni 2020

Og så sidder man her, mandag aften, med de særeste sommerfugle i maven…..

Sidste uge foregik i det særeste tempo. Hæsblæsende egentligt, men pga vejret, så var det bare som om, man lidt var tjekket ind i det der…. “vi når det nok ferie-feeling”. Når solen skinner fra morgen til aften, og termometret bevæger sig over 25 grader, så har jeg altså en noget mere løs tilgang til sengetider og sunde eftermiddagssnacks.

Pigerne har badet dagen lang, og selvom de havde været i “ægte” bad og vaske hår før aftensmaden, så endte de ofte ude i bassinet igen efterfølgende. Vi var iøvrigt også lige ude og købe bassin nr. 2 midt på ugen, Balou havde tilsyneladende haft en følelse af at skulle prøve bassinet af, hvilket resulterede i, at han piftede hele kanten, og bassinet kunne derfor ikke holde vand. Heldigvis havde de et par stykker på lager endnu, så jeg drønede afsted og købte et mere. Siden har han ikke haft rådighed på egen hånd, indenfor bassinets rækkevidde…. Ha ha…

Ugen bød på besøg hos min søde veninde Eline, vi ses sådan ægte et par gange om året, og ellers følger vi ret meget med hos hinanden på de social medier.

Vi har også spist aftensmad og drukket Rose’ på stranden med gode venner og vi har stort set spist is hver eneste dag.

Vinduer og døre har stået åbent, i håb om at danne en lille brise igennem huset.

Både Jesper og jeg arbejder stadig, og de gør vi de næste 3 uger, indtil vi alle tjekker ind i ferien. Men i fredags gik pigerne ind i deres, så de næste 6 uger blir naturligvis lidt anderledes.

Elines smukke sted
Frokost lige her
Bade bade bade…..
Åbne vinduer og frisk brise…. De store roser står helt fantastisk lige nu
Mig i en af mine smukke sommer kjoler, kjolen er fra Stine Goya, købt hos Maggies Gemakker

Weekenden bød på vores traditions tur til Vesterhavet med mine forældre, en tur hvor vi hvert år besøger nogle af deres dejlige venner, som jeg selv har kendt hele mit liv. Jeg er kommet der som barn, og nu kommer vi der med vores egne børn, det er SÅ hyggeligt.

Men i år, faldt det simpelthen sammen med, at Merle skulle tage afsked med nogle af sine elskede gymnastik piger. Der blev holdt fødselsdag for en af dem, og de skulle samles for sidste gang i hele flokken, og det skulle hun naturligvis være med til. Neel ville derfor også rigtig gerne overnatte hos en veninde, så det gjorde hun.

Jesper og jeg drog derfor afsted mod vestkysten alene, hvilket var helt mærkeligt, og vi snakkede også om, at vi synes de manglede.

Men det er de første små steps af løsrivelse, som vi langsomt fornemmer. De begynder at have sine egne små planer og ideer for hvad de gerne vil bruge deres fritid på. Overnatningen hos gymnastikpigerne udviklede sig også videre til en tur i svømmehallen, og første sidst på søndagen fik vi Merle hjem. I meget knust forfatning. De sidste 2 år har den her lækre flok piger i forskudt alder, været sammentømret hver eneste uge, både i gymnastikken, men også i fritiden på kryds og tværs. Nu drager 3 af dem videre på efterskole, og det synes Merle er noget så hårdt. Jeg må også indrømme, at jeg blev rørt da vi fik hende hjem igår, jeg forstår godt, at de har haft så stor betydning for hende. Det de har sammen, er noget ganske særligt. Nu kommer der en form for “generationsskifte” på holdet, og Merle rykker pludselig op i den ende hvor hun blir en af de ældre. Der er selvfølgelig stadig nogle der er ældre end hende, men det er ikke ret mange…. OG DET ER MÆRKELIGT…..

Men nu til de der sommerfugle, der i særdeleshed har rumsteret i Neels lille mave den sidste uges tid, og nu også i min og Jespers. Imorges blev hun nemlig afleveret på sin aller første spring camp, hvor ingen af os er til stede. Neel har jo været lidt heldig i sin gymnastisk tid, fordi Jesper rent fysik har fulgt lidt med hende, og været hjælpe træner både på hendes tidligere hold, og nu også på det hold hvor begge pigerne er. Det vil sige, sidste år, hvor de var på sit livs tur til Bürstadt, der var han også til stede. Hvilket jeg var RIGTIG glad for, den gang var hun jo kun 8 år.

Men idag, blev hun altså afleveret kl. 9.00 imorges, og skal overnatte ude på Flemming efterskole indtil på onsdag. Grundet Corona bliver de inddelt i en slags “familier”, så de ligesom følges i små grupper til spisning og når de sover osv. Men alligevel, var det ret stort for hende. Den her uvished om, hvad det hele egentlig er for noget, den synes alligevel stor for hende. Vi har snakket meget om det her de sidste par dage, og imorges stod hun op kl. 7, tog alt sit sengetøj med ned, puttede det i tasken, børstede tænder og pakkede toilettaske og så kom hun ud til mig. “Mor, jeg er helt klar nu”….. Og det skal jeg love for hun var.

Vi har aftalt, at vi lige skal ringe sammen om aftenen når de kommer på værelserne, og ellers skal hun bare gi den gas og hygge sig og ikke tænke en pind på os…. Men jeg må bare sige, at jeg lige nu, glæder mig meget til at høre fra hende her til aften, og forhåbentlig få en vis ro om, at hun bare nyder det. Jeg gætter i hvert fald på, at når vi henter hende onsdag, så vil hun være “vokset” 10 cm.

Efter Neel var afleveret arbejdede jeg et par timer, og så kørte Merle og jeg simpelthen en tur til Århus. Vi snik snakkede, hørte høj musik, shoppede og spiste kanelbrud i Latinerkvarteret, det var sådan en hyggelig dag, som vi begge trængte til. Det er længe siden det bare har været Merle og mig, så den slags dage skal der være plads til at rydde kalenderen for.

Kunst installation midt i Århus

Hun skal iøvrigt også afsted på Camp. Faktisk 3 timer efter Neel er hentet, afleverer vi Merle, som så skal være der ude indtil fredag. Men hun var også afsted sidste år, så her har vi alle en helt anden ro på. Hun glæder sig bare, og jeg tror det blir så godt for hende, lige at komme ud og få brændt noget af alt det indebrændte gymnastisk af, se sine veninder og glemme lidt af alt det sørgelige hun lige nu går og arbejder lidt med.

Skulle I have lyst til at tjekke de her spring camps ud, så kan det altså gøres lige HER. Jeg ved der stadig er pladser i uge 31.

Pyha, det var alligevel en lang smøre….. Men jeg havde simpelthen meget på hjerte…. 🙂

    Svar