Hjem Julen Mit liv Søndagsreflektion

Feriehus….. Og god tone….

20. december 2020

Forleden havde mit indlæg en snert af bitterhed over sig, jeg var trist, modløs og jævnt træt af det hele…. Corona gør den slags ved folk, man ryger ned i bølger, når den ene ting efter den anden, fratages….

Der var som udgangspunkt en fin tone omkring mine ord på instagram. Det er jeg taknemlig for, at der næsten altid er her hos mig. Der skal være plads til, at jeg kan have min holdning, det er nu en gang mit univers. Men man skal ikke være enig med mig, for at være her, og det synes jeg, at selvom I ikke altid er, så formår tonen stadig at være ganske fin. Og det er jeg altid rigtig glad for. Det gør det rarere at svare tilbage, og lyst til at have en konstruktiv debat, fremfor at stå for skud eller føle man skal gå i forsvar….

En af kommentarene var, at så længe man sørgede for at holde det gode humør og ikke trække børnene med ned, så gik det hele nok alligevel – stærkt forkortet – Og det har vedkommende til dels ret i. Men jeg synes også, at det er okay, man udviser frustration og skuffelse overfor sine børn, for den slags følelser, skal de også lære at tackle. At de i år, måske har skulle lære det lige rigeligt, det kan vi så tage en debat om ved en anden lejlighed. Men de tager det overraskende godt, og de forstår, næsten altid, at der en årsag til, at endnu en ting er aflyst….. Så tak, fordi I altid tager så pænt imod mine ord, også selvom I ikke altid er enige 🙂

Som jeg havde forudset, så lysnede det hele også lidt for mig, da vi i fredags tjekkede ind i juleferien. Pigerne gjorde i hvert fald. Jesper arbejder frem til og med d. 23, og jeg har fortsat også arbejde der skal udgives. Men det meste er godkendt, så jeg har fin ro til at være her med pigerne nu.

Da først der blev sagt go ferie på online undervisningen, og skoletaskerne blev hængt på pause knagerne…. Så føles det allerede meget lettere. Ikke flere madpakker, hjemmeundervisningsplaner og aula beskeder for en stund. Den app har været glødende på det sidste med nye tiltage, nye smittede osv osv.

Fredag aften trillede vi mod Aalborg zoo, vi havde købt billetter jul i zoo for nogle uger siden, og eftersom de stadig holder åben, i corona venlige forhold, valgte vi at køre. Det var en fin stemning der mødte os der oppe. Jeg havde sådan glædet mig til at se julemanden i den store rystekugle – som har fået stor opmærksomhed ude i verden, men det store glimtende træ med kæmpe kugler, var særlig magisk for mig.

Fineste fine ide
Simpelthen så vanvittig flot

Vi var der ikke sååå længe, men vi synes den gode stemning krøb godt ind. Lørdag stod den på æbleskiver og flæskesteg hos mine forældre, og idag har pigernes “tante” Jane været forbi med julegaver og spist aftensmad med os….

Alle julegaver er i hus, de fleste er også pakket ind, og stemningen vi står op til hver eneste dag, kan ingen ta fra os. Her er i sandhed virkelig hyggeligt i år. Jeg sagde også til Jesper forleden, at vi har det smukkeste træ nogensinde, og det gav han mig ret i. Det er virkelig fint, tilpas skævt og fyldt med glimtende ting som jeg værdsætter hver og en. Og selvom det nu står på 5 uge, så står det stadig utrolig flot…. Det taber lidt nåle, hvis man piller for meget…. Særligt de grene, som optager Balou mister lidt, men ellers ikke. Det er imponerede.

I torsdags havde jeg også besøg, vores jul blev foreviget til en reportage til næste år, og jeg var så glad for deres begejstring over vores lille julepyntede hus…. Men vi må vente et helt år, før vi får det at se 🙂

Jo Jo, stemningen er mere løftet nu, det kan jeg sagtens mærke….. Nu glæder vi os bare til at få Jesper hjem også, så vi ægte kan gå i ferie hi….

Vi har også et lille projekt der venter ml. jul og nyår, det bliver når julepynten er pakket væk, når det hele føles rent og “tomt”…. Det skal nok blive godt, det glæder jeg mig til 🙂

Ellers vi jeg bare ønske jer alle en rigtig dejlig aften, håber julefreden også er ved at sænke sig hos jer.

Vores eget magiske træ…
Klædt fint på til torsdagens foto. Skjorte er fra Lovechild, købt hos Merci, ring er fra pompus og skoene er fra H&M
Sjældne sol glimt, men ferie og frisk luft….. Mange flere af dem i de næste uger tak
    Warning: Undefined variable $consent in /customers/e/3/5/mernee.dk/httpd.www/wp-content/themes/alder/comments.php on line 38

    Svar