Mit liv Rejser

2 ugers kørselv ferie gennem Tyskland og Italien 2021…

5. august 2021

I skrivende stund er det allerede en uge siden, vi begyndte at pakke, for at drage mod vores sidste destination på årets ferie…. Tiden flyver, alt for hurtigt, men sådan er det jo altid, når man oplever og bare er sammen med dem man holder aller mest af.

Jeg har – som altid – uploaded en del fra vores ferie på Instagram mens vi har været væk, og jeg har modtaget gode spørgsmål om vores rejse, om planlægning – hvordan vi finder det vi skal se osv osv.

I dagens indlæg, har jeg forsøgt at samle det hele, så jeg håber, at I kan få svar på de ting som der er blevet spurgt om, eller måske endda finde inspiration til jeres egen ferie en anden gang.

Årets ferie var lidt speciel, set i den sammenhæng, at den faktisk blev planlagt for næsten 2 år siden. Ferien var en vi planlagde sammen med mine forældre, fordi den skulle danne ramme om fejring af min mor, der fyldte 60 for halvandet år siden. Men …. så kom corona…. og sidste år, var mine forældre simpelthen for usikre omkring det med at rejse, plus at de aldrig før har prøvet kør selv ferie. Så vi valgte derfor, at udsætte det hele et år. Vi lavede en hurtig plan B, og tog den her KØR SELV FERIE sidste år, som også var fantastisk…. Og så har vi lige siden, glædet os til den, som vi så netop har gennemført.

4.682 km har vi lagt bag os….. og vi er endnu en gang enormt rige på oplevelser og smukke smukke steder.

Vi er vilde med Italien, og min mor har altid drømt om at opleve Toscana, derfor var det hele kernen omkring vores planlægning i sin tid. Og eftersom mine forældre var debutanter i kør selv, valgte vi også at lægge en overnatning ind i det syd tyske. Både på vejen der ned, og vejen hjem. Dette var jeg rigtig glad for i år, da jeg efterhånden havde “saved” enormt mange billeder af 2 slotte, begge beliggende i Tyskland. Så derfor, valgte vi at lægge vores overnatninger i tæt afstand til disse to steder, således vi vidste, at de også ville blive en del af vores besøgssteder.

I forhold til, hvordan vi finder hvad vi gerne vil se, så er det en god blanding af nogle must sees, og nogle impulsive ideer der opstår undervejs. Jeg bruger selv instagram enormt meget som inspirations kilde til nye eventyr, jeg “saver” så mange steder, og følger også efterhånden en del oplevelses #, på den måde, er destinationerne her, ofte udgangspunkt i planlægningen af vores kommende ferier. Ligeledes, når jeg deler hvor vi drager hen, er jeg også rigtig glad for alle de gode ideer jeg modtager fra jer, dem har vi også benyttet os flittigt af i år, særligt ved Como Søen og ligeledes i Toscana.

Men lad mig tage jer med på rejsen…….

Vores fine hotel i Hayingen

Vi kørte hjemme fra en meget tidlig morgen, omkring kl. 05.00, og herefter sagde gps’en ca. 10 effektive timer i bil, før vi ramte vores første overnatningssted i Hayingen. Her havde vi booket et hyggeligt lille hotel, som lå ca. 30 min kørsel fra Licthenstein Castle, som var et af 2 slotte jeg gerne ville opleve.

Vi ramte Hayingen lige tidsnok til at få et hurtigt bad, og herefter en tur op i den lille by, hvor vi fik et godt tysk måltid, nemlig en wienerschnitzel, den falder i god jord hos de fleste, og hvis ikke man skal have den lige her, hvor skal man næsten så. Efterfølgende havde ingen problemer med at finde sin seng, vi var trætte oven på køreturen, og ligeledes bevidste om endnu en lang køredag foran os.

Vi stod op til en fin buffet på hotellet, efterfølgende pakkede vi kufferterne og kørte mod Lichtenstein castle.

Aftensmad i Hayingen

Slottets beliggenhed var virkelig fin, og det levede helt og aldeles op til det billede jeg havde set så mange gange i mit feed. Et smukt smukt sted. Man kunne betale for “kun” at se det ude fra og omgivelserne, og ligeledes kunne man betale for at komme ind. Vi nøjedes her kun med udendørs omgivelserne, da vi foran os havde yderligere 6 timers effektiv kørsel til Como Søen. Slottes historie fik jeg ikke så meget med af, men hvis man har lyst, kan man læse en del om det lige HER.

Det er da imponerende, er vi ikke enige om det??
Se lige en udsigt …..
Den der forventingsglæde, om en ferie der bare venter forude…..
Smukkeste frugthandler jeg har set….
Mine….. På den smukke udsigt udover slottet
Flokken på toppen…..

Da vi havde set det vi ville, på slottet og i området, blev GPS’en indstillet til hotel Grand Hotel Gadenabbia, smukt beliggende med udsigt lige udover Como Søen.

Vi har aldrig besøgt Como Søen før, så alene det, at sætte afsted mod et nyt sted i Italien, var fantastisk. Jeg har mange steder jeg stadig gerne vil opleve der nede, men vi har allerede haft ture, hvor der har været gengangere imellem…. I år, var det nye destinationer hele vejen rundt, både områder, byer og oplevelser, så det var fantastisk at bevæge sig mod hver eneste sted.

Vi nuppede noget mad på vejen denne gang, fordi vi vidste, at vi ville komme for sent til at gå ud og finde et sted at spise, så derfor, da vi ankom tæt på solnedgang, var det med helt ro….. Og bare snusen til vandet der brusede, solens skær ned i søen og et hotel des lige, vi aldrig har oplevet før….. bare WAUW…..

Billedet af vores hotel, taget fra en af vores sejlture på søen….
Italiens design……
Værelset…..
Selfie….. happy me…..
Første solopgang ved como søen….. bliver forevige…. hun er vel min….. 🙂
Poolen, som var opvarmet….. SÅ LÆKKERT……
Morgenmad, på 5. sal… Med den vildeste udsigt……

Hotellet var virkelig fint, og mine forældre havde også spenderet lidt ekstra her, således vi boede med udsigten til Como, TUSIND TAK FOR DET mor og far….. Det var som en drøm at vågne her hver eneste morgen….

Hotellet var virkelig fint, og værelset helt top italienske overdådigt…. Morgenbuffetten var lidt omstændig grundet corona, de fortalte – at de grundet corona, havde svært ved at finde personale i denne sæson, folk havde simpelthen fundet nye jobs, og det vil jeg sige, de også led lidt under. Der manglede ganske enkelt lidt hænder til at få praktikken til at gå op. Men når det er sagt, så er det forhåbentlig kun et spørgsmål om tid, før de har deres fulde mandskab retur, deres service i top, således de næste sæson, kan modtage gæster til et fyldt hotel. Det fortjener de, og deres beliggenhed, sælger jo også stort set sig selv……

Vi havde 4 overnatninger her, og også et par MUST see’s. Den aller første dag overlod vi til pool dag, det var der brug for oven på 2 lange køre dage, og med en opvarmet pool, følte jeg mig nærmest opløst da jeg sidst på dagen indtog et ægte bad på værelset….. gud hvor er det lækkert når vandet sådan lige er et par grader varmere….. Pigerne var heller ikke til at drive op her fra…..

Efter et pool og et langt bad, tog vi en båd over til Bellagio, som lå stort set lige overfor vores hotel. Båd turen tog ca. 15 min, og gik hele tiden.

Bellagio er en fin lille italiens by, med sine klassiske foto spots i de smalle gader. Små hyggelige butikker, italines is og restauranter. Bare så hyggelig, og et besøg værd.

Cool girls på vej….
GADEN i Ballagio….
Italiensk is….. verdens bedste….
Flokken på båden…..
Bellagio ….

Dagen efter var igen et af mine ønsker, jeg ville så gerne opleve Villa del Balbianello. Huset som har været brugt som scene i Casino Royal. Dette vidste jeg dog først, da en af jer oplyste mig om det, for stedet har jeg blot saved på instagram, igen og igen, og haft det som et ønske at opleve….. Sjovt var det dog, at finde de scener som er optaget lige her, for det var jo så tydeligt at se. Når først man vidste det.

Villa del Balbianello er sandsynligvis den smukkeste og mest berømte villa ved Comosøen med sin privilegerede beliggenhed helt ude på spidsen af Lavedo-halvøen – også kendt som “Penisola del Balbianello”. Villaen er en eventyrlig oplevelse og bestemt et besøg værd. Den ligger nær den lille by Lenno.

Resterne fra et middelalderligt franciskanerkloster og den smukke 1800-tals bygning på den lille halvø, har en enestående udsigt over Comosøen. Dette har formentlig gjort så stort et indtryk på den italienske eventyrer og opdagelsesrejsende Guido Monzino, at han købte denne afsides perle i 1974. Det er beliggenheden og især Guido Monzinos helt personlige præg på villaen, der gør hele besøget specielt.

Ordene her over er lånt på FDM Travel lige HER. Hvor I kan læse meget mere om villaen.

Bare ren wauw effekt over alt…..

Efter formiddagens enormt smukke besøg, tog vi tilbage til vores hotel, nød en frokost på vejen, og gjorde klar til endnu en lille udflugt. Her blev mine forældre tilbage, tror de fik sig en lille morfar, mens Jesper, pigerne og jeg, hoppede på en båd og tog mod Varenna. Når du google Como Søen, vil du møde enormt mange billeder af netop den her by, jeg var ikke selv lykkedes med at finde ud af præcis hvilken det var, men igen, havde jeg mine søde følgere, der lyn hurtigt kunne hjælpe mig. Og til vores held, en destination som lå kun en lille sejltur fra vores hotel.

Varenna er en billedskøn landsby, hvor de farverige huse ligger tæt på en stejl skråning ned til Comosøens rolige vand. Atmosfæren er afslappende, og kulturen opleves som et lille paradis ved vandet.

Har man oplevet fx Cinque Terre eller Amalfi kysten, vil man fornemme samme “genre” her, blot i lidt mindre format. Men stadig i smuk italiens stil, lige som det skal være. Her bugter de smalle gader sig forbi gamle fiskerhuse. Den lille stenstrand er det perfekte sted at bade på en varm sommerdag. Også her kan du finde store Villa’er som kan besøges. Nemlig Villa Monastero og Villa Cipressi. Sidst nævnte gjorde vi dog ikke, men det vil vi gerne en anden gang.

Ligesom sine naboer ved Comosøen har Varenna et charmerende område langs vandet, hvor en lille havn, en promenade fyldt med klassiske isbutikker og smukke palæer tilsammen skaber en romantisk stemning. Følg gaderne op til byen og den grønne San Giorgio Plads.

Er det ikke bare smukt…..
Ingen tur til Italien, uden et billede af en Vespa…..
Badning ved den lille stenstrand…. Så smukt
En af de mange små smalle og skrå gader
Detaljerne, som bare er over alt….. Jeg elsker Italien….
Og hjem igen…. Selve sejlturen er også enormt smuk, og så dejlig med en lille brise på søen….
Vi ses en anden gang smukke Varenna…..

En dag tilbage ved Como søen, og jeg spurgte ud på instagram, hvad man kunne anbefale, og der var mange gode anbefalinger. Vi valgte en af dem, der lå tættest på vores by, nemlig et besøg i Argegno. En hyggelig lille by, hvor man kan tage en lille cable car, og køre helt op til toppen, og nyde den smukkeste udsigt udoverover Como Søen. Desværre kørte cable car ikke lige den dag, men vi fandt vejen der op i bil, og nød en frokost på toppen af bjergene. Nede i byen, følte pigerne for et lille dyb i floden der løb gennem byen, så det skulle der være plads til…..

Efter vores formiddagsbesøg i Argegno, var der en hel eftermiddag, med plads til badning i poolen…. Desværre bøvlede jeg en del med mine tænder, eller med hullet som er efterladt efter fjerneste af visdomstand, så jeg var her sidst på eftermiddagen, til tjek hos en lokal tandlæge. Det var en meget speciel oplevelse, og jeg vil sige, jeg havde aldrig givet tilladelse til at de skulle udføre noget som helst, men der blev smurt lidt bedøvende salve på, og så fik jeg udskrevet noget ny og stærkere penicilin, end den jeg havde med hjemmefra. Så vidste jeg i hvert fald, at jeg var “kørende” indtil vi var retur i dk.

Om aftenen spiste vi på en af de mange hyggelige restauranter ved vande, og så var det faktisk tid til, at kufferten skulle pakkes og gøres klar til vores næste destination, nemlig Siena i Toscana.

Denne morgen, var også min fødselsdage, 42 somre, fyldte jeg i smukke Italien. Jeg elsker, at jeg stort set altid har fødselsdag på vores sommerferier, der er helt og aldeles magisk, at vågne op under sydlige himmelstrøg og fejre sin dag.

Dog blev den her dag, lidt anderledes end forventet. Vi havde booket hotel i Siena, og havde en god køretur på ca. 7 timer til denne destination. Der var en del trafik, så vi endte nok med 8-9 timer i bilen, før vi ramte hotellet. Planen var, at vi skulle have været ude og spise en god middag, og fejre min dag, men da vi ankom, var vi alle i sådan lidt chok tilstand. Det lyder måske lidt forkældet, men hotellet levede på ingen måde op til det, som vi havde bestilt hjemmefra. Toscana var min mors ønske destination, det sted, som hun havde glædet sig aller mest til at opleve, og hun havde glædet sig til det her hotel og dets beliggenhed. Men vi følte os ganske enkelt overhovedet ikke tilpas her, nogen af os. Og vores famlieværelse, var placeret i en slags kælderlign niveau, lugten var fugtig, og udsigten lige ud i en væg…..

Jeg handlede hurtigt, efter ønsker fra mine forældre, og det lykkes os, på en times tid, at finde et helt nyt hotel, i en helt anden by. Volterra blev derfor vores destination i stedet, og hotellet blev Park Hotel le Fonti.

Det lå en lille times kørsel længere væk, men vi var ligeglade, for vi ønskede kun at rykke videre i en fart. Det var lidt med ondt i maven, at vi satte kurset mod det nye hotel, for nu var det jo lidt “min ansvar” fordi jeg havde fundet det. Og alle ved jo, at billeder kan snyde….. Heldigvis, viste det sig, at være helt og aldeles vidunderligt. Alene køreturen der til, som den sidste halve time, udelukkende foregik igennem Toscanske vinmarker, højere og højere op…. For til sidst at lande, ved et hotel, der i den grad havde forstået at vende værelser og pool ud mod den aller smukkeste udsigt….. Selvom det næsten var mørkt da vi ankom, var der ingen tvivl om, at det her sted var helt perfekt.

En drink måtte der til, endnu et tillykke på min dag, og så var vi ellers klar til at se dyner…. ha ha

Ankommet lidt senere end planlagt, men heldigvis helt perfekt
Fødselsdags skål til mig…..
Og næste morgen, var helt perfekt….

Næste dag var der igen planlagt pool dag….. Dog var vejret lidt mere tricky i Toscana, for selvom der var varmt, 27-30 grader, kunne det godt blive overskyet og give en lille byge. Vi nåede et par timer ved poolen, men så blev det overskyet og regnede en smule. Så vi gik på værelset, tog et langt bad, og hen på eftermiddagen, klarrede det op igen. Her efter begav vi os op op op i Volterra, som havde lidt af en stigning. Jeg vil sige, med al den is og gode mad, gjorde det ingen skade, men det var nu lidt hårdt, at komme til tops hver gang…. ha ha.

Volterra, der ligger i hjertet af Toscana, giver en næsten middelalderlig fornemmelse! Atmosfæren fra en urgammel landsby mærkes stadig – en autenticitet bevaret af byens ret afsides beliggenhed, der har beskyttet den mod urban spekulation. Volterra er næsten lukket inde bag bymuren fra det 13. århundrede – og hvis ikke de romerske bade, bygningsværker og det berømte Medici-fort her er nok i sig selv, så finder I også det såkaldte etruskiske Akropolis med 2.000 år gamle templer og boliger på bakkeskråningen lige uden for byen. 

Tekst er igen lånt af FDM travel, læs og se meget mere lige HER.

Og selvom jeg er stor stor fan af Twilight filmene, havde jeg simpelthen glemt, at en af filmene, har scener fra den her by…. Pigerne var lige ved at dåne da jeg sagde, at selveste Edward Cullen, havde været her. Dog viste det sig, at torvet, som i filmen skal være beliggende i Volterra, faktisk ligger i en anden by, halvanden time væk. Men pyt, vi levede alligevel højt på, at de nok havde været her. I hvert fald for at filme en scene eller to.

Mig om mine 3 🙂
Volterra når solen går ned….
Frokost på torvet

Dagene i Volterra blev brugt på stort set samme udsigtsmål som også var planlagt i Siena. Dog havde vi en smule længere til de forskellige ting, men det tog vi med, vi var bare utrolig glade for, at vi var landet hvor vi var.

En af dagene drog vi til byen Civita di Bagnoregio, den havde jeg glædet mig meget til, den lå ca. 2 1/2 times kørsel fra vores hotel, så det blev derfor til en dagstur. Byen er også kaldet “den døende by”, fordi den flere gange har være i risiko gruppe for sammenstyrtning. Den eneste adgang til byen er via en lang gangbro, som har en beskeden betalingafgift. Helt klart et besøg værd, jeg var vild med det her sted.

På turen hjem måtte jeg også forevige både Toscanske vinmarker og nogle af de utallige solsikkermarker. Vi havde passeret dem mange gange, og nu kune jeg altså ikke vente længere med at få det hele i kamerarullen…. Den her natur, de syn der bare strækker sig mark efter mark, vinranke efter vinranke og solsikkerne der vender sig majestætisk i samme retning. Det får mig bare hver gang. Og så elsker jeg, at se tilbage på alle de år, hvor pigerne efterhånden er foreviget i smukke marker.

Jeg drømmer om, at jeg engang kan få lov at eje et lille bitte sted, midt i en masse vinmarker, hvor jeg hver morgen, kan slentre ned igennem de mange rækker og bare være……

Hjemmefra havde vi faktisk også haft en plan om, at en af dagene skulle være gået til Firenze, men alle mand var lidt usikre på, hvad man gerne ville se i den store by, så for ikke at tage afsted, uden noget egentlig mål, og måske meget forskellige, så valgte vi faktisk, at springe storbyen over denne gang. Vi blev enige om, at den måtte med på en anden tur, hvor man måske havde et par dage i byen, til ægte at udforske den.

I stedet valgte vi at bruge en dag, på at køre en tur til outlet, det var et ønske særligt fra mig. Formiddagen brugte vi derfor, i alt for dyre butikker…. ha ha, men med mig, kom dog en lille bitte pose, som jeg er meget glad for. Den indholdt et par tørklæder, fra et mærke jeg altid har været meget forelsket i, men indtil nu, aldrig ejet noget fra, og muligvis heller aldrig kommer til at eje mere fra. Inde i butikken, faldt Merle også pladask for en kjole. Kjolen havde en lille diskret outlet pris på ca. 20.000 danske kroner. Den kom naturligvis ikke med hjem, men prøve den, det måtte hun, og det var nu også noget ganske særligt.

Se nu bare, min smukke datter i Gucci 🙂

På vej hjem fra outlet, var vi blevet anbefalet at besøge Colle di Val d’Elsa eller Colle Val d’Elsa. En by som lå kun 30 min fra vores. Navnet betyder “Hill of Elsa Valley”, hvor Elsa er navnet på floden, der krydser den, og Valdelsa, navnet på dalen. Floden skulle være noget så smuk, med små vandfald der løbet igennem byen.

Det var lidt tricky at finde en præcis adresse til floden, men hvis man i google maps skriver Parco Fluviale Dell’elsa, så kan man parkere sin bil tæt på, og gå ned til de smukke små vandfald.

Her opholdt vi os et godt stykke tid. Det var i sandhed en smuk oplevelse både for store og små……

Sidste dag i Volterra blev brugt ved poolen, her havde vi sol fra en skyfri himmel fra morgenstunden, og da det ligeledes var sidste dag i Italien, skulle der bare soles og bades til vi ikke orkede mere.

Merle havde købt sig en lille bade Lama, som naturligvis er med bragt hjem til vores “lille” havepool, som vi håber sensommeren vil berige os med mulighed for at sætte op igen.

Sidste aften blev også brugt på en enormt lækker restaurant i hjertet af Volterra, det var den her aften, der officielt var fejringen af min mors fødselsdag. Et virkelig fint sted, men enormt lækker mad og meget sød betjening….. Desværre fik jeg slet ikke noteret hvad restauranten hed, men jeg lover at opdatere indlægget hvis jeg finder ud af det.

Et helt unikt udsigtspunkt lige udenfor Volterra

Efter en fantastisk afslutning på Italien, satte vi næsen mod Garmisch-Partenkirchen, vores sidste destination på rejsen. 7 effektive timer i bilen, før vi ramte denne lille perle i det syd tyske. Grundet Corona, måtte vi lige finde et sted hvor vi kunne blive testet, da Jesper og jeg stadig ikke er færdig vaccinerede. Men det var heldigvis nemt, og vi fik hurtigt svar. Efterfølgende måtte vi tjekke ind på hotellet, tage et lille bad, og så ud i den fine lille by, for at finde et sted at spise aftensmad.

Et minde om tid, man aldrig vil glemme, men forhåbentlig aldrig genopleve…..

2 overnatninger havde vi booket her, da vi ligesom i starten, havde et slot indenfor “rækkevidde” som vi gerne ville besøge. Slottet hedder Neuschwanstein Castle. Det er bygget i 1869. Slottet, eller  Paladset blev bestilt af Ludwig 2. af Bayern til Richard Wagner. Det var 17 år undervejs, og var stadig ikke færdigt da han døde. Men her blev alt byggeri stoppet, og sidenhen er det blevet til museum.

Her havde vi købt indgang og rundvisning, hvilket var en kæmpe oplevelse, tænk det man kunne udføre i den tid, det er fuldstændig vanvittigt….. Selve historien om kongen, er faktisk også ret speciel, og interessant at høre undervejs. En stor anbefaling her fra, hvis man kommer på disse kanter.

Rundt om slottet kan man gå en tur, hvor man bla. kan gå ud på den smukke bro Marienbrücke, denne er dog desværre lukket lige nu, og frem til 2022 pga renoveringer. Men hvis man fortætter lidt længere end broen, så kan man gå ned til den smukke flod, der løber under broen, det var helt enormt smukt det syn her nede fra. Vi har noget med vand, og floder og små vandfald, dem drages jeg bare mod. Her ved floden var der også den lille tradition, som man møder mange steder i verden. Hvor man bygger de små tårne af sten, som symbol på at man har været der.

Udsigten oppe fra slottet

På turen tilbage til hotellet, stødte vi på den vildeste hængebro, highline179, som vi naturligvis liiiiige måtte over. Jeg er ikke stolt af højder, men så længe jeg tør udfordre mig selv, så gør jeg det stadig. Omend jeg var meget happy, da jeg havde været hele vejen over og tilbage igen….. Er man til den slags, så skal man google hængebroer i Tyskland, Østrig eller Schweiz hvis man har det som destination i sin ferie, der findes så enormt mange af dem, og de er så vanvittigt fine at opleve og udforske….

Efterfølgende kørte vi forbi det store Ski Stadion, beliggende midt i Garmisch, og som mange ofte sidder og stener 1. nytårsdag og ellers var det tilbage og pakke, spise afslutningsmiddag og finde sin seng, da vi havde en lang køretur hjem dagen efter.

ca. 130 meter over jorden….

Så manglede vi næsten kun 10-11 timer mere i bil. Min far havde et ønske om at besøge det Olympiske Stadion i München, så der gjorde vi stop et par timer, og ellers var det bare retur til Danmark.

Kl. 02.15 rullede vi ind i indkørslen, og kl. 03.30 da begge katte var retur og den værste udpakning overstået, puttede vi os under dynen.

Således var 13 dages Kør selv ferie forbi for denne gang… Jeg plejer tit at dele budgettet for vores rejser med med jer, men da vi i år var inviteret af mine forældre, og vi generelt har boet lidt dyrere end vi normalt gør, så synes jeg ikke det hel giver mening. Vi har naturligvis selv stået for udgifter på oplever, mad osv.

Så af hjertet tak til mine forældre for denne vidunderlige ferie, sejt gået af min far, der i en alder af 75 år, vælger at debutere med kør selv ferie….. Om han gør det igen, det tror jeg liiiiiige han skal overveje, men jeg er sikker på de har nydt hvert et øjeblik i vores selvskab, præcis som vi har gjort i deres.

Jeg håber indlægget har været dækkende for de spørgsmål I har måttet have, og hvis ikke, så er man altid velkommen til at skrive til mig…..

Nu starter drømme og ideerne allerede for næste års sommerferie, vi er lidt i tvivl om hvad retning den skal gå, men jeg glæder mig allerede, det er helt sikkert.

  • Reply
    Tina
    5. august 2021 at 19:43

    Hej Louise
    Skønt indlæg! Jeg har taget noter. For jeg elsker også bare Italien. Og savner det. Forhåbentlig går turen dertil igen om ikke alt for mange år, og når den gør, vil jeg helt bestemt besøge nogle af de steder, I har oplevet på denne tur. Tak for at dele!
    Kærligst Tina

    • Reply
      Mernee
      8. august 2021 at 12:10

      Kære tina

      Hvor dejligt at høre, Italien er bare guld værd….. Så smukt, og SÅ MANGE steder at udforske…. Vi har mange steder endnu, som vi gerne vil opleve.

      Dejligt du kan bruge indlægget 🙂

      Rigtig go søndag

      KH Louise

  • Reply
    Mette
    6. august 2021 at 0:00

    Hej med dig
    Restauranten i Volterra hedder ‘Ristorante Da Beppino’
    Vi har også haft en skøn oplevelse på den restaurant👍🏻
    Kh Mette

    • Reply
      Mernee
      8. august 2021 at 12:09

      Perfekt, tusind tak, virkelig lækker restaurant 🙂

  • Reply
    Helle
    13. juni 2022 at 18:19

    Skøn skøn ferieinspiration 🙏.
    Kan du mon anbefale hotel i nærheden af Neuschwansteinslottet? Der drømmer jeg også om at vi skal forbi på vejen hjem fra Italien i år.
    God ferie 😎😊, kh Helle

Warning: Undefined variable $consent in /customers/e/3/5/mernee.dk/httpd.www/wp-content/themes/alder/comments.php on line 38

Svar