Mit liv Søndagsreflektion

Haveprojekt, græskarmark & røde blade…

26. september 2021

Det er som om, den der sensommer ikke helt vil forlade os, i hvert fald, er vi blevet beriget med endnu en håndfuld skønne lune dage, her slut september.

Onsdag var jeg i Århus med min mor hele dagen, det var sådan en dejlig dag, og vi fik stort set styr på alle gaver, til både Jesper og Merle, det var fedt, at få styr på det. Nu der alligevel kun er godt 2 1/2 uge, til de fylder her på matriklen. Det er første gang nogensinde, at Merle ikke fylder år i efterårsferien, ved ikke hvad der lige er sket i år, har man flyttet den? Eller hvad er årsagen til, at det kan lade sig gøre? Det rækker mine evner inden for skudår altså ikke til at forstå 🙂

Weekenden har været lidt af en arbejdsweekend, haven var begyndt at trænge lidt for hårdt, det der skvalderkål følte, (især jeg) at vi var nødt til at komme over, en gang mere, inden efteråret træder i kraft. For ellers bliver det helt utåleligt i foråret, og lur mig, om det ikke gør det alligevel.

Men samtidig, er vi startet på et projekt, som vi af ukendte årsager, simpelthen har syltet i virkelig mange år. Nemlig at skifte det gamle hegn, ind til vores nabo.

Hegnet har svajet en del i blæsten de seneste år, og så var det ganske enkelt virkelig virkelig grimt til sidst. Så vi blev enige med naboen om, at nu var det vidst på tide, at gøre noget ved det. Det er min mand der bygger og konstruerer 🙂

Så derfor, inden priserne på træ og materialer stiger endnu højere til vejrs, skyndte vi os at bestille for nogle måneder siden, og først nu, var der så tid til at gå igang.

I denne weekend nåede Jesper at rive det gamle ned, og bygge skelettet op til det nye, så det endelige resultat må I vente lidt med, men allerede nu, selvom der bare står et sølle skelet, så er det kønnere at kigge ud på end før.

Vi kan nemlig se det her hegn, både fra stuen og spisestuen, så det bliver en sand fornøjelse, når det nye en gang står færdigt.

Her ses det gamle, lige inde det røg ned…. Ikke kønt vel?
Og her er det væk, og skelettet står klar til at få det nye sat på.

For enden af indkørslen, ses også vores helt vildt smukke ranke, der kravler på væggen. Den er fuldstændig crazy efterhånden, og jeg elsker den. Jesper, not so much, for den har små bitte sugekopper, der med årene, nok desværre bliver lidt hårde ved murstenene, og ligeledes, kravler den ind, rigtig mange steder. Pt er den forholdsvis kontrolleret, det er sådan et kompromis vi har indgået, fordi jeg bare er SÅ glad for den, og så er det virkelig smuk at se på, særligt her i efteråret 🙂

Se lige hvor vild den er….
Den har efterhånden bevæget sig hele vejen hen langs siden på vinterhaven, som er vores soveværelse….
Og sådan her ser det ude indefra, hyggeligt ik?

Nå, men oven i alt det fine solskin, har vi næsten ikke opdaget, at græskar season er lige om hjørnet. Jeg ved da godt, at det ca. er her omkring, sådan rent kalender mæssigt, men når man stadig har de fleste dage i sandaler, så er det bare lidt svært, at forholde sig til, at vi om lidt går ind i oktober, halloween og store orange ansigter med lys, foran alverdens huse og indgange.

Det var derfor, uden forventninger, at vi lørdag kørte mod Brædstrup, for at se, hvordan det stod til med det fine sted, som vi altid plejer at besøge. I år, var det dog helt fortryllende. I eftermiddagens sidste skær, kørte vi ind i et helt eventyr af græskar. I alle former og farver, jeg har aldrig set lignende, og da slet ikke mens de stadig sidder på deres planter. WAUW, bare WAUW…..

I år var der også en ret stor labyrint i majsmarken, og så var der pluk selv af de smukkeste mamelukærmer i hvide og lyserøde.

Vi måtte absolut have græskar med hjem i alverdens former og farver, og nu står de så fint, og byder velkommen ved husets indgang :-). Vi byder denne sæson kærligt ind.

Skulle I selv have lyst til at ta vejen forbi, så hedder stedet Gårdens grønt, og man kan finde meget mere information på deres FB lige HER.

Og således, byder vi nu snart en ny uge velkommen, håber jeres weekend har været rar 🙂

Græskar i mange former og farver

    Svar