MIG Mit liv

Jeg er blevet vækket….. til live…..

1. oktober 2021

Bogstaveligt talt….. Der er sket noget med mig, over den seneste uge eller 2, har genfundet en side af mig selv, som jeg næsten havde glemt….

Jeg tror, i takt med Corona, at man bare er krøbet mere og mere ind i sig selv, en fest med musik, blev det til i efteråret 2020, det var Jesper der fyldte 40. Det var sådan en skøn aften, men også lidt fy fy, for vi var 8 samlet, og masser af vin, det var faktisk ikke helt okay, selvom vi var i bobbel sammen. Og derfor også valgte at gennemføre festen.

Men siden hen, lukkede alt mere og mere ned, det var næsten ikke okay at fejre jul og da slet ikke nytår. Og med det, har man bare lukket sig mere og mere inde.

Når man så ydermere bor her, i en lille by, hvor den smule liv der var, også døde hen…..

Mens ens sociale liv, lyden af glade folk, musik, festivaler, bare det at se stories og og diverse posts, med folk der har skullet noget, blev et mere og mere sjældent fænomen.

Og uden helt at vide det, er jeg gået mere og mere ind i mig selv. Haft svært ved at rive mig ud af det her “mørke”. Bare fundet ind i serie efter serie, krøbet i hi i mit eget hjem, og ganske enkelt bare haft utrolig svært ved at bevæge mig ret meget ud.

Det føles virkelig nu, konsekvenserne af det hele…. Og nok særligt for mere følsomme sjæle, som bla. mig selv.

I starten gik jeg mange lange ture, hver eneste morgen, med musik i mine øre, eller en veninde på sidelinjen, forsøgte at opretholde aftaler, som bare blev aflyst og aflyst….. For så til sidst, nok bare at give lidt op, og ja, lade det være.

Sommerferien var fantastisk for mig, fordi jeg kom ud af min komfortzone, vi kørte ud i verden igen, til ukendte steder, oplevede ny kultur, nye dufte, lyde og vanvittig natur. Og jeg håbede egentlig på, at det nok var mit lille springbræt, til også at kickstarte mig selv igen.

Vi kom hjem, og hverdagen startede med speederen i bund. Men det er stadig ikke mig, der skal ud af døren om morgenen, og jeg har derfor ikke helt, kunnet ruske mig selv rigtigt igang, det har været så svært, og også svært faktisk, at “sige” det højt nu.

Måske også frygten for, at blive lukket ned igen, tør vi tro på det, kan man faktisk tillade sig, at prøve leve lidt igen!!!

Men jeg kan mærke nu, alene det, at det er “lovligt” for mig, at sidde og se pigernes træning igen, hvor musikken spilles for fuld hammer, stemningen er ret cool, og jeg må være der, uge efter uge…. Jeg er igen en del af det, som mine kæreste 3, bruger så vanvittig meget tid på.

I sidste uge ramte det mig, at jeg sad og lyttede til musikken til en træning, at jeg fik lyst til lige at Shazame et nr. Og jeg kom direkte hjem, satte høretelefoner i ørene og hørte den non stop….. Har gået flere ture siden, med musikken i ørene, og bare blevet mere og mere glad af det.

Forleden, bliver jeg så præsenteret for at klip fra toppen af poppen på facebook, et program jeg faktisk aldrig rigtigt har set. Men jeg er stor fan af Simon Kvamm og Alex Vargas, så da det var sidstnævnte, der skulle fortolke et af Simons numre, fik jeg selvsagt lyst til at lytte. Og jeg lyttede…. igen og igen …. Gik direkte hjem, og startede TV 2 Play, og så det program flere gange i træk. Det nummer, ramte mig vildt. SHIT…..

Jeg lagde det op på Instagram igår, og fornemmede, at mange havde det som mig, hans fortolkning af Police Bells & Church Sirens, har jeg aldrig hørt lige….. WOW…..

Jeg føler mig i live ….. Jeg har, de sidste dage, tændt musik om morgenen, og danset mens jeg bader og gør mig klar, min mand, har tændt for højtaleren, og sat fuld skrue på, når de er kommet fra træning, bare lige for at pifte lidt op under madpakkesmøringen – for ja, det er jo bare hverdag – Men det smitter, han kan mærke, at jeg er “vågnet” op igen. Har fået lyst til at danse i badet, høre musik….. Og lade alle de følelser som musik gør ved mig, få lov at leve igen……

Det er enormt befriende, lysten til at mødes med andre, danse, drikke vin og feste….. Til at lade lyden af musik, fylde i mine dage…. Det har været så savnet, mærker jeg nu. Da jeg i sin tid arbejde på kontor, og på et lager, var mine dage fyldt med radio. Jeg vidste ALTID hvad der var ugens uundgåelige, jeg hentede sang efter sang på iTunes. Men alt dette, er gået stille i stå, indtil nu, hvor jeg igen oplever, at min playliste vokser, og følelserne, som musikken giver mig, lever…..

Jeg er i live…… 🙂

    Svar