Så fløj der lige en uge mere afsted, det har både været regnvejr og solskin, præcis som vores humør har været. En uge med blandede oplevelser på godt og ondt…..
Når jeg starter indlægget sådan, så forventer man måske også, at jeg kommer det tættere, men det kan jeg desværre ikke, for det omhandler en af vores piger. Jeg kan sige det kort, nogle af de emner jeg har berørt tidligere, foregår desværre stadig ret meget. Og i denne uge, var der brug for, at mor og far foldede en paraply ud, og lod hende falde langsomt under den, således hun landede på sine små ben.
Shit manner, det er though at være pigemor…. Jeg husker godt, fra min egen barndom, at det startede tidligt, med intriger, sladder, holden udenfor osv osv. Men så blev man voksen, og glemte det lidt…. Indtil man pludselig står med det hele up front igen…..
Lad mig bare sige, vi er her, vi har hendes ryg….. Vi holder øje, og vi er super opmærksomme, og heldigvis møder vi også en stor forståelse og imødekommenhed omkring os. Det gør en verden til forskel….. Men avs, det gør niller i mor hjertet fra tid til anden…..
Og samtidig med, at der er masser af fokus på lillesøster, så fylder husets storesøster snart 13, og forberedelserne er godt i gang. Her har vi en pige, som jeg synes skifter karakter fra uge til uge. Alle dem der sagde, at deres barn havde forandret sig helt crazy fra 6. til 7. klasse, de fik fuldstændig ret. Jeg troede ærligt ikke på det, indtil vi nu står midt i det.
Det handler selvfølgelig også om, at der pludselig åbner nogle helt nye muligheder for de unge mennesker, som gør, at de føler sig større, samtidig med, at pubertets hormonerne ræser om kap. De flytter fokus fra det ene sekund til det andet, for øjeblikkeligt at være tilbage igen. Jeg er næsten forpustet over at følge med.
Jeg håber dog, at det snart finder en form for “leje” hvor det går lidt i stå igen….. Sådan bare for at vi forældre, har en chance for også at kunne hitte ud af, hvor vi lige er 🙂
Merles gaver er pakket ind i det smukke papir fra Studio Belle Soeur, som I måske husker, jeg også brugte til adventskalenderen og julegaver sidste år. Helt utroligt smukt udvalgt af både papir og snor:-)
Men ugen har også budt på et dejligt besøg fra min veninde Eline, I ved, hende med de smukke puder. Vi tilbragte hele torsdagen sammen, og timerne fløj afsted. Corona gjorde jo, at den ene aftale blev aflyst efter den anden, og pludselig var der gået halvandet år, siden vi så hinanden sidst….. Frygteligt, som den virus bare har ædt så lang en periode af ens liv.
Fredag aften var vores ældste til fødselsdag, sidste fredag var hun til sin første fest…. Kan I se hvad jeg mener…. Hvor blev min “lille” Merle af….
Mens hun var til fødselsdag, var vi inviteret på pizza hos nogle venner, sammen med endnu et holde venner. Det var sgu hyggeligt, og tiden fløj afsted….
Dog måtte vi afbryde aftenen lidt tidligt, da ældste barnet skulle hentes, og også fordi, vi lørdag havde en lang dag foran i Svendborg Idrætscenter.
Her havde pigerne nemlig årets første konkurrence. I forvejen vidste vi, de ikke ville sove vildt godt, og også derfor, kunne fredag aften ikke blive for sen.
Vi landede i Svendborg 8.30 lørdag morgen, og vi forlod hallen ca. 17.45. Det blev i sandhed en heldags forestillingen…. og sangen “så gik der tid med det”…. passerede da forbi et par gange…. ha ha….
Det er en lang dag, set i lyset af, at pigerne faktisk kun skal springe 2 spring, og hvis de er så heldige, at ramme finalen, så har de 1 spring mere. Og der er så en hel del timer imellem de her to runder.
Når man først er afsted, er det faktisk ret hyggeligt, og igen, bare følelsen af, at sidde i en indelukket hal, fyldt med mennesker, musik, stemning og fed gymnastik. Det var i sandhed en kæmpe forløsning, at man kunne det igen.
Begge tøser endte endda med at komme med med bronze om halsen…. Så det blev virkelig en fin dag.
Bortset fra…. Og nu kommer jeg så til det som overskriften slutter af med….. Da mine piger blev kaldt på podiet, blev den Neel kaldt NEAL – og da jeg sidder stolt med mine telefon – klar til at fotografere – hører jeg tørt ved siden af mig…. “Kan det være en pige??”…. Og da det så blev Merles tur, blev hendes navn læst op som en Malene….. Altså helt ærligt, er de så mærkelige, at man ikke er endnu er klar til Merle og Neel her i Danmark….. Anyway, vi havde både Merle, Neel, Malene og Neal med hjem i bilen…. Ha ha
I dag søndag, har den stået på de helt klassiske kedelige gøremål. Men som er så dejlige når man er færdige. Og oven i det, er vi også blevet færdige med hegnet ude i haven. Dog for sent på dagen, til at jeg kan vise det endelige resultat. Men det lover jeg at gøre senere på ugen. Det er blevet så vanvittig fint.
Pigerne har også været kreative, de har siddet og fordybet sig i Halloween masker det mester af eftermiddagen, for til sidst, liiiige at smutte til træning.
Nu går vi en uge imøde, med 2 festlige fejringer og en efterårsferie, vi snart kan række ud efter. Jeg håber af hele mit hjerte, at denne uges episoder, ikke vil gentage sig i den kommende….
Kram fra mig og dejlig uge til jer alle.
Ingen kommentarer