Mit liv

Siden sidst og noget om personlige mål!

11. maj 2022

Siden sidst, er der både sket en masse og ingenting….. Vejret, med de lange lyse dage, giver os på magisk vis, flere timer i døgnet. Det er som om, man lige kan nå lidt mere, når solen skinner fra morgen til aften. Der er travlt i det lille liv, der er mange gøremål, planer, ønsker og aftaler…..

Alt er nok præcis som det skal være, og så alligevel ikke…… Men endelig, føler vi, at vi efterhånden kan ånde mere lettet op, oven på alle de udfordringer, som vores lille Neel har mødt her i foråret. Operationen for 7 uger siden, der skulle vende hele vores bekymringstank godt og grundigt på hovedet!!!

I aften, er første aften i 9 uger, hvor Neel skal sove uden Skinne, gips eller anden form for fiksering rundt om arm eller tommelfinger, det har hun i den grad set frem til. Hendes genoptræning er hun super sej til, 3 gange dagligt, laver hun 10 øvelser med 20 gentagelser. Hun er standhaftig og motiveret, omend hun selvfølgelig bare synes det er super træls. Vi kan se, at mange bevægelser langsomt men sikkert fungerer. Og vi roser hende, for det er alene hendes egen fortjeneste, at det går så godt.

Hun har stadig et stort område oven på hånden, og ned langs indersiden af tommelfingeren, som er følelsesløst, og så har hun stadig en smerte, under arret, der hvor de beskadigede sener ligger. Hun mærker dem primært under genoptræningsøvelserne. Og så har hun svært ved at strække tommelfingeren over mod lillefingeren, inden i hånden – ved ikke om det gir mening – men det er svært at forklare.

Alle disse ting, er det kun tiden der vil vise, hvordan det vil arte sig. Men hendes helt almindelige funktion i forhold til hverdag, leg, gymnastik – når den tid kommer – det skulle det ikke have indvirkning på. Så vi ser positivt på det hele nu….. Fra næste uge må hun selv vaske hår, støvsuge og putte mere vægt på 🙂

Indenfor den næste måned skal hun igang med at putte noget styrke på armen, og begynde at prøve gymnastikken af. Neel glæder sig helt vildt, jeg er nok mere tilbageholdenede. Men sådan tror jeg bare det er, at være mor. Man er bekymret, og nervøs og alt mulig andet. Kunsten bliver selvsagt, ikke at putte min “frygt” ind i hende, den må jeg selv slås med…. Og bearbejde…. Og det er også kun noget, som tiden nok langsomt vil hele…… Hun skal jo bare ud og være Neel, præcis som hun ønsker og gerne vil :-).

Men heldigvis, er vi også nået der til, hvor der er en masse andre ting, der begynder at fylde vores tanker. Livet i sig selv, kan nydes igen, og vi glæder os til at tage hul på mange af de ting, som vi har udsat, fordi det ikke rigtig gav mening, så længe Neel ikke kunne være med. Skiferien, husker vi tydeligt, og selvom vi havde en virkelig dejlig tur, så føles det bare helt forkert, når vi hele tiden måtte opdele os, og en bare ikke kunne være med, i alt det hun havde glædet sig til.

Så derfor, er også de næste weekender, rigtig godt pakket, der venter forlystelsesparker, weekend tur til Sverige og lige inden sommerferien, skal begge piger og Jesper, med deres gymnastik hold til Tyskland.

Weekenden der står lige foran os, venter også et spændende program. Fredag skal vi til konfirmation, det glæder vi os til, det er pigernes veninde, og vores gode venner, som skal holde deres første konfirmation. Næste år er det vores egen tur, det kommer pludselig rasende tæt på, jeg forstår overhovedet ikke, at jeg har så store børn…. Men vi glæder os i hvert fald, til at fejre fine Maria, og til at se og nyde dagen.

Lørdag drager vi til København, Jesper skal nemlig løbe Marathon søndag. Et personligt mål han altid har haft, han ville løbe det inden han fyldte 40. Han var derfor tilmeldt for 2 år siden, men så kom corona, og ødelagde den plan. Året efter, gentog det sig, og løbet blev igen udsat. I år, hvor Jesper fylder 42, bliver så året hvor det skal løbes. For selvom det ikke blev som han ønskede, så vil bare stadig rigtig gerne gennemføre det løb.

Så han har brugt det meste af foråret på at prøve sig selv af, komme i bedre form, forberede sig bedst muligt, på den lange tur igennem indre København, der møder ham på søndag. Pigerne og jeg er naturligvis med til at heppe…. Kunsten for mig bliver i høj grad, at hitte ud af hvor vi skal stå, og hvordan vi skal komme fra det ene sted til det andet undervejs. Modtager meget gerne gode råd og ideer til hvordan man gør det bedst. Vi er ikke erfaren i metro osv. Så vi vil helst kunne gå rundt på vores ben…. ha ha….

Men vi glæder os, og håber sådan, at det vil gå ham godt. Målet er kun at komme i mål, ikke noget med tid og hastighed, det er heldigvis ikke vigtigt for ham….. Men pyha, 42 km, det er dælme godt nok mange km….. Jeg kan ikke løbe overhovedet, så jeg er fuld af beundring for hans mål om at gennemføre …..

De næste dage lover de regn, hvilket jeg kan mærke, at vores have i den grad skriger efter. Med de helt skyhøje priser på vand og el, er alt vand fra oven, meget kærkommen efterhånden. For det trænger der ude, jorden er tør, og alle de finde spæde skud, trænger til lidt næring så det ægte kan komme igang. Og så elsker jeg, at næste uge igen byder på lunere vinde og sol fra oven….

Processed with VSCO with g9 preset

    Svar