Hjem

Nyt skab, og afrunding af et følsomt emne…

10. januar 2021

Søndagen lakker mod ende, det samme gør den første uge med hjemmeskole. Jeg er spændt på hvad vores Statsminister melder ud i næste uge. Jeg er ret sikker på, at det hele bliver forlænget, det er i hvert fald det jeg forbereder mig selv og pigerne på. Jeg kan godt mærke, at man synker ned i sådan en slags dvale, både mig selv og pigerne skal holdes til ilden, for ikke at ryge i morgenkåbe mood dagen lang. Heldigvis bød ugen på lidt sne, det var en sand fornøjelse at få to rødkindede børn ind et par dage i træk…. Lad og krydse fingre for, at der i hvert fald kommer lidt flere af den slags dage, så investerer jeg gerne i et par kælke også.

Men i dag vil jeg gerne vise jer mit nye skab. Jeg har ventet spændt i små 6 måneder på det her skab. Det er købt i Les Coulisses i Århus, en af de fineste universer her i det jyske. Skabet havde de selv købt med henblik på udstilling i butikken, men jeg fik overtalt dem til, at skulle det videre, så skulle de give lyd til mig med det samme. Og endelig, her i det nye år, fik jeg lov at købe det. Vi hentede det i fredags, og her i weekenden har jeg gået og puslet med at indrette det, og rigtigt nyde, hvordan det har indtaget stuen.

Jeg er helt på røven over hvor smukt det er. Det er et meget gammelt skab, med gammelt tyndt glas. Fineste udskæringer, høje enkle ben, og så er det malet lyserødt inden i. Hvor gammelt det er, det aner jeg ikke. Men det har mange år på bagen.

Da jeg for et par år siden købte den store brune væg vitrine, som hang samme sted, havde jeg noget lignende dette i tankerne i min jagt, men jeg fandt det bare aldrig. Og så prøvede jeg det brune af. Men det havde bare ikke rigtigt det udtryk jeg drømte om, og så måtte det videre. Kunsten at finde et skab, der ikke er for stort, til vores lille stue, har været som at finde en nål i en høstak. Og pludselig, så var det der bare, der oppe i Århus…. Jeg glæder mig til at lege mere med indretning af det, til at pynte jul der inde når den tid kommer igen… Ja, jeg glæder mig bare sådan over, at det her smukke skab nu står i vores stue…..

De høje ben gør, at det ikke virker tungt, den lave højde gør, at der stadig syner højt loft. Dybden gør, at det ikke fylder for meget ud i rummet, og glasset hele vejen rundt gør, at lyset stadig kan strømme igennem. Amen jeg er så lykkelig….. Og også over de små skatte jeg gemmer på der inde, som nu er helt uden for små katte poter og i fin beskyttelse 🙂

Montana reolen var en del af mit samarbejde med dem, og derfor kun til låns. Den er nu på vej retur 🙂

Og lad mig slutte dagens indlæg, med at runde debatten af, som mit seneste indlæg skabte.

Der kom mange flere ord, end jeg nok havde forudset, jeg har fået “skæld” ud på private mails og i tråden, at min holdning er forkert, og at det i høj grad var helt forkert at skrive hvad jeg gjorde, at jeg er med til at skabe falske nyheder i den store verden. Der var også en del der var enige i mit udgangspunkt. Så som jeg nok alligvel havde forventet, viser det blot, hvor stor forskellen er på os mennesker, og hvor utrolig forskelligt vi ser på tingene.

Der var også en der gjorde mig opmærksom på, at de små mænd i lysreguleringerne har fået kjoler på, det har jeg ikke engang opdaget.

Jeg er på ingen måde ude på at skabe en masse debat, og jeg indrømmer, at jeg nok alligevel, har skrevet om et lidt for følsomt emne, sådan er det nogen gange, når tanker løber af. Jeg var bare ked af, at se min barndoms yndlingsfilm blive forvist, og så er jeg vild med Nicolaj Lie Kaas, og kunne simpelthen ikke se hvordan hans stemme kunne skabe al den debat. Men der blev jeg “klogere” …. Eller jeg fik tingene set fra en anden vinkel, og jeg kan naturligvis sagtens se det som mange skriver. Men jeg holder nu alligevel også fast i nogle af mine egen meninger.

Indlægget var ikke sat i verden for at skabe store forskelle mellem hvid og sort, nazisme og store kulturelle udsving, overhovedet ikke. Og så kan I kalde mig naiv…. Det er jeg måske også…. Men jeg vil dog alligevel holde mig lidt til den sætning som en skrev til mig “der findes ikke onde ord, men der findes onde mennesker”. Og det er nok i bund og grund der skoen trykker ude i verden. Aldrig har jeg skrevet noget med intentionen om at såre et andet menneske eller dets historie.

Og så tillader jeg mig at lukke den her historie for denne gang…… Det håber jeg også at I vil 🙂

  • Reply
    sonja zattlander
    11. januar 2021 at 17:54

    den grønne lampe på væggen, hvor er den fra

    • Reply
      Mernee
      14. januar 2021 at 12:02

      Den er fra mullervanseveren 🙂

Svar