familie ferie Ikke-kategoriseret Inspiration mortilmernee.dk naturen Oplevelser Rejser steder jeg anbefaler Traveltip

Sommerferien 2020… Den blir fantastisk…

18. februar 2020
Billedet er lånt HER

Sommerferien 2020 er planlagt, og vi glæder os helt uhørt. Jeg lavede en lille storyline over ferieminder 2019 i sidste uge, og jeg blev så glad over de beskeder I sendte mig. Hvordan flere af jer har været vildt glade for at bruge vores ferier, som inspiration til jeres egne.

Nogle af vores oplevelser har været samarbejder, og nogle har været ud fra egne ideer, men alle steder vi er, er steder vi selv har haft hjerterne med i, og derfor bidraget til smukke smukke minder.

Sommerferien dette år, skal holdes sammen med mine forældre, min mor fyldte 60 i januar, og stedet for en stor fest, har hun valgt, at skabe minder sammen med os. Ikke fordi jeg ikke gerne ville til fest, men hold fast hvor er vi alligevel også vilde med den beslutning, for nu forenes de ting vi værdsætter aller højest, oplevelser i verden og samvær med de aller næreste.

Når vi rejser sender I ofte beskeder om hvor vi er, hvor vi bor og hvordan vi har fundet stederne, så i år, tænkte jeg, at jeg ville komme jer i forkøbet, og beskrive turen samt linke til nogle af de steder vi skal bo. På den måde er det også nemmere for mig at henvise til dette indlæg fremadrettet 🙂

Turen går syd på sammen med mine forældre, nærmere betegnet Italien. Mine forældre har aldrig kørt så langt på ferie, men de har de sidste par ønsket at prøve den form for ferie, så derfor har vi tilpasset turen, således alle gerne skal kunne følge med.

Nogle af de gange vi selv har kørt til Italien, har vi gjort stop enten i Østrig eller i Schweiz på vej der ned. Den første gang kørte vi bare igennem, men naturen man møder er så “bjergtagende” at vi simpelthen ikke bare kunne køre igennem. Og af hensyn til mine forældre, gør vi også stop på vej der ned denne gang. Jeg havde et kæmpe ønske om at se Lichtenstein slot. Slottet er en privat ejet turistattraktion bygget i gotisk genoplivningsstil og beliggende i den Schwabiske Jura i det sydlige Tyskland. Så derfor, tager vi en overnatning i Lichtenstein på vej der ned, og besøger det smukke slot om formiddagen. Slottet er det du ser på det første billede her i indlægget, og man kan læse meget mere om det lige HER.

Jeg har selv opdaget det på Instagram, og jeg elsker, hvordan man virkelig kan bruge det medie, til så mange former for inspiration.

Når vi har besøgt slottet og fået en go frokost sætter vi kurs mod vores første sted i Italien, nærmere betegnet Como Søen.

Billedet er lånt HER.

Ved Como Søen skal vi bo på Grand Hotel CADENABBIA, vi har booket gennem Hotels.com, og jeg forudser det blir fuldstændig vanvittig. Jeg har også fødselsdag i en af de 4 dage vi skal bo her, og jeg glæder mig helt crazy til vågne op, med udsigten over den smukke sø. Så glemmer jeg nok næsten, at jeg faktisk runder 41 – har simpelthen ikke forliget mig med at der står et 4 tal foran det årstal jeg har levet….

Her har vi ikke planlagt noget fast endnu, vi ved at vi skal bade i poolen, og vi skal ud og sejle på Como Søen, og ellers skal vi bare se det hele an når vi ankommer der nede. Vi har 4 nætter, inden vi sætter kurset mod Toscana.

Hotel Cadenabbia, billedet er lånt HER.
Et af værelserne, drømmer om det blir vores. Billedet er lånt HER.
Poolen på den anden side af hotellet, billedet er lånt HER.

I Toscana skal vi bo i den lille by Siena der ligger i det sydlige Toscana. Byen grænser op til den smukke natur – de klassiske vinmarker. I Siena har man virkelig følelsen af både ægte italiensk byliv og det fantastisk natur. Her skal vi bo på Hotel Garden, og vi har booket 5 overnatninger. Vi har planlagt en dag med toget ind til Firenze, og ellers har vi endnu ikke så meget planlagt. Men jeg er sikker på vi får dejlig tid til at udforske området, bade og sole og spise pizza og mozzarella.

Hotel Garden Siena, billedet er lånt hos In Italy, hvor vi har booket.

Efter de 5 dage i smukke Toscana vender vi snuden mod Østrig, eller næsten, vi skal bo i Garmisch-Partenkirchen, som ligger tæt på grænsen mellem Østrig og Tyskland, men vi skal bevæge os rundt på begge sider af grænsen.

Vi har booket to nætter på Landhotel & Berggasthof Panorama som er tæt på et skisports sted om vinteren. Vi elsker at bo oppe i højderne, naturen her, findes næsten ikke smukkere. At benytte sig af skilifterne i områderne, skaber en helt særlig følelse af frihed og luft, som jeg ikke helt kan beskrive. Jeg forudser jeg møder en bondemand med sine får når vi bevæger os efter morgenmad 🙂 Og jeg håber vi møder de fine køer med store klokker om halsen.

Billedet er lånt HER, hvor vi har booket hotellet

Tæt på ligger også endnu et slot, nemlig Neuschwanstein slottet. Slottet beskrives som et af de smukkeste slotte i Tyskland, og så har det faktisk været inspiration for selveste Walt Disney, da han i sin tid skabte Disney slottet. Det her slot har jeg også spottet på Instagram flere gange, og det var faktisk min mor, der så vidste, at det lå her hvor vi havde booket hotel.

Jeg kan næsten ikke få armene ned over vores tur, jeg glæder mig helt helt vildt til at opleve alle de her steder, og til at gøre det med mine yndlingsmennesker her i verden. Jeg elsker at mine forældre har mod på at rejse på den her måde, og at vi sammen kommer til at skabe minder i så magiske omgivelser.

Når man kender mig, og kender min store interesse for at skabe fotos på fortryllende destinationer, så tænker jeg godt man forstår, min kæmpe begejstring for de her steder…. Og alle dem, jeg endnu ikke kender, men som vi helt sikkert opdager undervejs.

Man fornemmer virkelig Disney magien her ik?? Billedet er lånt HER.
Samme slot, bare fra den anden side. Billedet er lånt HER.

Men sådan ser vores sommerferie i hvert fald ud i år, måske I kan bruge det som inspiration til jeres egen ferie på et tidspunkt 🙂

  • Reply
    inge
    19. februar 2020 at 7:04

    vi var på tur rundt i tyskland sidste år, og skulle se alle disse slotte. siger det bare, man skal være meget tålmodig. helt vildt så mange mennesker der havde fået den samme ide. nogle slotte måtte i opgive, andre ventede vi i 2-3 timer på at blive lukket ind

    • Reply
      Mortilmernee
      19. februar 2020 at 8:24

      Hej Inge

      ja det er jo lidt det frygtelige ved når nogen steder pludselig blir over eksponeret, men det er svært ikke at blive begejstret for disse smukke perler. Vi må se, om det er til at komme ind, ellers er jeg egentlig også lykkelig for bare at se dem ude fra 🙂 har nogle helt særlige spots jeg gerne vil finde i hvert fald 🙂

  • Reply
    VenterpaavinBlog
    19. februar 2020 at 8:10

    Hvor lyder det pragtfuldt! Der er så smukt ved Como – man føler, man går inde midt i et maleri.

    • Reply
      Mortilmernee
      19. februar 2020 at 8:23

      Fantastisk, vi glæder os også helt vildt til at opleve det 🙂 Italien er helt særlig 🙂

Warning: Undefined variable $consent in /customers/e/3/5/mernee.dk/httpd.www/wp-content/themes/alder/comments.php on line 38

Svar