Hjem

Tidløs design har ingen alder….

25. august 2020

Annonce H&M Home

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. I sidste uge levede vi i helt tomme stuer, det havde jeg det på mange måder ret svært med, da jeg virkelig trives med mine sager omkring mig.

Så jeg blev lykkelig, da H&M HOME kastede mig ud i den fine opgave, at lave en styling, hvor jeg giver mit bud på, hvordan man kan gribe et “nyt” rum an. Som fx nu, hvor jeg selv får lov til at starte lidt forfra, eller hvis man fx flytter fra et hjem til et andet.

Personligt er jeg typen, der ELSKER forandring, men jeg er samtidig også – i takt med alderen – mere og mere fan af tidløs design. Ting som bare bliver ved med at være gode for mig, for mit øje, for æstetikken og i samspil med vores andre møbler. Der er mindre og mindre udskiftning på de store ting i vores hjem, og det gør, at vi langsomt men sikkert, nok alligevel har fundet det, som for os er HJEM. Dermed ikke sagt, at vi ikke forandrer, for det gør vi, men det er gerne i match med de gode designs, vi allerede har 🙂

Tidløs design behøver ikke have 30 års succes bag sig, det handler mere om, at man skaber noget der holder. H&M HOME har eksisteret siden 2009, og i takt med at de opbygger deres sortiment af klassiske produkter, opbygger vi, deres kunder, vores hjem. H&M HOME er i min optik ret skarpe til at skabe trendprodukter som fungerer i samspil med tidløse produkter. Og det er det jeg elsker dem for.

I vores tomme stue har jeg forsøgt at skabe et hjørne, som de fleste hjem gerne vil have. Et hjørne hvor der plads til ro, hvor man kan sætte sig med dynen op om ørene, læse en go bog til et blødt lys fra en lampe, og med vinden der blæser blidt i gardinerne. Gardiner skaber så meget i et rum. Både her om sommeren, hvor de som beskrevet, ofte bevæger sig stille i vinden. Men også om efteråret, hvor vi trækker ind, og får lyst til at lukke af for “nysgerrige” blikke udefra. At lukke gardinerne i sit hjem om aftenen, er noget jeg selv holder mere og mere af:-)

H&M HOME er her også repræsenteret i den smukke loungestol, som har et meget lækkert udseende. Kassen ved siden af, og den fine knagerække på væggen er skabt i samme design, med det lækre flet og det mørke træ.

I vinduet står også nogle smukke vaser i naturfarver, en marmor lampe der bare er guddommelig og på bordet har den smukkeste kurvelampe fundet sin plads. Resten er mine egne sager, som jeg har gravet frem fra kælderen, således jeg kunne vise”bring in the new, take care of the old”. Jeg elsker nemlig mine ting, men i samspil med noget nyt holdes hjemmet stadig friskt og inspirerende.

Lige nu er det også helt fantastisk, fordi jeg lidt føler at jeg starter på et helt nyt maleri….. Det er næsten som at flytte ind i et nyt hus, når man sådan har tømt alt, og skal starte forfra. Verdens bedste mulighed, for at prøve nye ideer af 🙂

Jeg håber I kan bruge mit “lille” hjørne til inspiration hjemme hos jer selv 🙂

  • Reply
    Pernille
    26. august 2020 at 13:49

    Det ser også virkelig pænt ud! Hvor er sengetøjet fra?

    • Reply
      Mernee
      29. august 2020 at 14:37

      Jeg er også tosset med det, sengetøjet er også HM HOme 🙂

Svar