Ny behandling…. Og udbryderkonge… HJÆLP!

Billedet her stammer fra i idag, fra et venteværelse….. Jeg anede intet om hvad jeg gik ind til….

Jeg har fra tid til anden, skrevet om min hovedpine, min afhængighed af smertestillende medicin, og behandlingsformer jeg er blevet sendt rundt imellem. For et år siden skrev jeg også et indlæg, hvor min hjerne spillede mig et puds, for jeg var simpelthen så bange for, at der var noget oprigtig alvorligt galt med mig, jeg havde en del smerter i ryggen og i nakken. I kan læse om det hele HER.

Jeg startede i behandling på en smerteklinik, og jeg har lavet øvelser i ca 6 måneder. Jeg føler virkelig, at jeg har givet det en chance…. Men det hjalp IKKE. Jeg havde perioder, hvor det måske blev bedre, men i december blev det bare helt skørt igen, fortsatte ind i januar, og da jeg havde en tid slut januar, valgte jeg at melde fra, fordi jeg ikke kom nogen vegne. Siden er smerterne tiltaget igen, min nakke sidder fast, og hele min venstre side af ryggen er godt og grundig spændt op…. Det gør ondt alle mine vågne timer.

Og her under Corona, har jeg bare tænkt, at det var stort set umuligt, at komme til nogen form for ny behandling, og jeg anede ærlig talt heller ikke hvad jeg efterhånden skulle gribe efter. Jeg ville bare gerne have noget hjælp, og gå til noget, hvor jeg føler der blev taget ved og behandlet, og ikke bare en der sender mig hjem med øvelser.

I weekenden lagde jeg spørgsmålet op i en lokal gruppe på facebook, og igår, lagde jeg et opslag op på Instagram, en slags råb om hjælp….. Tilpas mange gange hørte jeg ordet Osteopat. Jeg må indrømme, det lød lidt hokus pokus agtigt for mig, men efter at læse det tilpas mange gange, og fået særligt ‘en i Horsens anbefalet, valgte jeg at smide ham en sms, om han overhovedet var åben, og om han mon troede han kunne hjælpe mig.

Mandag formidag kom der svar, og jeg har allerede været afsted idag….. Først skal jeg sige, hvis I nogensinde kommer til sådan ‘en, så vær forberedt på, at man skal have stort set hver en trævl af kroppen. Den havde jeg IKKE lige regnet med, jeg endte nemlig med at stå i G-streng, BH og mundbind. Et yderst morsomt syn….. Jeg forstod først ikke hvorfor mine bukser skulle af, det er jo ryggen der gør ondt, men der blev jeg klogere, for sådan en Osteopat arbejder med hele kroppen…..

Her første gang gik det naturligvis også ud på en samtale, og knap så meget behandling, men jeg nåede lidt. Og jeg skal lige love for, at han fik fat i de steder der gjorde ondt. Han trykkede mig et sted ind midt i maven, som snurrede i hele min rygsøjle. Sygt som kroppen hænger sammen på kryds og tværs.

Jeg havde igen, gået med nogle lidt uhyggelige tanker, det er noget jeg er slem til at gøre…. Men jeg var sgu bange, når hver gang jeg trækker vejret dybt i bund, gør det ondt, og jeg har en føles af, at jeg ikke kan være inde i min egen krop. Men det har sin årsag, for alt er fuldstændig spændt op, særligt nogle af mine ryghvivler. Nr 4 og Nr. 6 for at være helt præcis. Jeg var ikke et sekund i tvivl da han havde fat i dem, og var igang med at løsne lidt omkring dem…..

Og selvom jeg langt fra er behandlet, så følte jeg, at der for første gang i halvandet år, var en, der muligvis havde fat i, hvad hulen der er galt med min krop…. Og faktisk har en løsning på, hvad der kan afhjælpe det.

Jeg er fortrøstningsfuld, og jeg er lettet ca. 10 ton inde i hovedet…..

Det er ikke helt billigt den slags, men jeg vil gerne betale de her penge, hvis det faktisk viser sig, at jeg får det bedre….. Osteopaten sagde, at det skal have en mærkbar effekt efter 3 gange, ellers skal jeg ikke fortsætte, og det kunne jeg godt li at han sagde. Så man ikke bare får at vide at det tager mindst 10 gange, og så ser vi det an. Det føles ikke som en pengemaskine, det føles bare som noget der faktisk kan hjælpe mig…..

Han sagde flere gange, du siger bare til hvis det gør for ondt, jeg sagde “du fortsætter bare” jeg er så taknemlig for, at der endelig er ‘en der faktisk tager ved, og gør noget.

Han sagde dog ‘en ting, som alle de fys’er jeg har været hos har sagt. “sover du på maven?” MIG “ja virkelig meget” HAM “det stopper du med NU!” “det er hele årsagen til du sidder her idag”….

Shit det bliver svært for mig, jeg vågner med 95% sikkerhed altid på maven, jeg ELSKER at sove på maven. Det bliver en lang sej kamp for mig, at finde ro i at falde i søvn på anden vis…… Men det er så min lektie. Og jeg skal virkelig gøre en indsats.

Jeg har en tid igen i næste uge, og jeg glæder mig allerede helt vildt….. Og så skal jeg nok huske et par meget mere dækkende trusser denne gang…. ha ha 🙂

Og nu til noget, som jeg faktisk er i 7 sind omkring. I ved, at vi har 2 katte. ‘En er udekat og ‘en er indekat. Indekatten vil gerne ud, og den er derfor med ude i snor så tit vi orker, og selvfølgelig altid med pigerne når de er i haven. Han mijaver MEGET i løbet af dagen når solen skinner og han ser Totte gå rundt der ude, og jeg kan godt se, at det her på ingen måde er optimalt. Jeg er bare så angst for at nogen snupper ham, begynder at fodre ham – så han bliver forvirret over hvor han bor – , at han bliver kørt over (han har INGEN respekt for biler) at han bliver væk…. Og så er hans pels egentlig ikke rigtig egnet til at gå ude i regnvejr. Men det fatter han jo ikke, han vil bare gerne ud.

Igår morges stod jeg op til, at Balou simpelthen var væk…. Jeg opdager at kattelemmen, som normalt KUN lukker ind af, stod den anden vej, og så var han simpelthen smuttet ud. Den var også lidt gammel efterhånden, og Totte har måske haft travlt på vej ind, jeg ved det ikke, men i hvert fald, var den gået i stykker, og Balou var smuttet. Heldigvis fandt vi ham hurtigt ovre hos naboen, og han kom med ind….. Jeg kørte i Plantorama og købte en ny kattelåge, som også kun kan åbne ind. Og troede, at nu var alt normalt igen.

Da jeg i eftermiddag kommer hjem fra gå tur, og pigerne er ude og køre med Jesper, kommer Balous pludselig gående udenfor i haven…. What, først blev jeg rasende, og tænkte, har de simpelthen overset han er smuttet ud da de kørte???? Jeg ringer til Jesper, og han mente bestemt han var inde da de kørte, pigerne havde kysset ham farvel i gangen. Og nu, var han så ude i haven…. Mystisk.

Jeg tog ham naturligvis ind, og opdager, at han suser direkte ned i kælderen, sætter kløerne i siden af den nye låge, og åbner den ind af, og smutter ud igen….. “WHAT”….. Han kan simpelthen åben den selv!!!,

Så nu har vi lukket den begge veje, den kan altså ikke åbnes overhovedet, men det betyder, at Totte ikke selv kan komme ind, og vi nu skal holde øje med om han står ude og vil ind. Han plejer at komme ind ret mange gange i løbet af natten, og jeg har det så frygteligt med, at skulle lukke ham ude indtil vi vågner i morgen. Det kan vi da heller ikke!!!.

Men hvad gør vi, er der nogen af jer, der mon har en eller anden vanvittig go ide, til hvordan vi kan løse det her??? Løsningen er IKKE at lukke Balou ud som permanent udekat, det er hans pels og krop simpelthen ikke egnet til, og så er der alle de føromtalte scenarier, men hvordan pokker kan man løse det?

Er der nogen af jer der har erfaring med det der chip system??? Er det også en låge han potentielt egentlig kan hive op, eller er der er låsesystem der slår fra, når den chippede kat vil ind? Jeg er i 7 sind, og alle ideer er velkomne!

Tak fordi du læse med så langt på mit “lille” tirsdags dilemma….