forandringer Hjem

Fedt påske projekt på matriklen….

25. marts 2021

Okay, jeg skrev i søndags, at vi måske havde besluttet os for at kaste os ud i et større projekt, flere overvejelser skulle lige gennemtænkes, men som altid, er der ikke så langt fra tanke til handling her på matriklen, og nu er beslutningen taget, vi går igang lige om lidt.

Det skal skal ske er, at vi simpelthen åbner op ned til kælderen….. Det betyder, at den væg og dør, som I ser under trappen på de næste billeder, bliver fjernet. Jeg skal nok dele en masse før og efter billeder undervejs i processen, men for nu, må I nøjes med billeder her fra den beboede del af huset.

Bag døren er på nuværende tidspunkt en trappe, en lidt stejl en af slagsen, og ikke verdens pæneste, Jesper vil derfor selv bygge en ny, og lidt mindre stejl hvis muligt. Han skal selv sørge for, at den kommer til at gå i tråd med den som går op på 1. salen, og som vi stadig ikke lige har fået malet.

Men nu sker det, nu får vores gang den helt store tur.

Det at fjerne væggen og døren gør, at vi får noget mere plads at træde ind på. Vi har kunnet mærke, i takt med, at pigerne er blevet større, at der simpelthen bliver mere og mere trangt der ude. Jakker og sko fylder mere, veninderne komme ofte flere af gangen, og når der bare er en el. 2 til hver, så kan man praktisk talt ikke komme ind af døren for bare tasker og sko.

Ønske scenariet bliver derfor, at vi indrager kælderen, og indgangen der nede, meget mere i vores hverdag. At man bruger den indgang mere, og derfor “kun” hænger det aller mest nødvendige oppe i gangen ved hoveddøren. Det har man naturligvis altid kunnet, men det har altid bare været meget mørkt og kælder agtigt at gå ind der nede, og så er der bare enormt smalt og rodet op af den lille trappe, som man på nuværende tidspunkt skal bruge.

Så vores håb er, at ved at man åbner, at gøre kælderen mere lys og imødekommende at komme ind i, og dermed til en del af vores daglige færden i forhold til overtøj, sko osv osv. Og under alle omstændigheder, giver det en meget større rum fornemmelse i stueetagen, når der bliver åbnet op.

Vi havde det korvarrigt en gang, da vi gjorde trappen til 1. salen synlig. Foran den var nemlig en væg da vi købte huset, og så var der en dør foran trappen op. Så inden Jesper byggede det – som vi nu fjerner – fik vi fornemmelsen af hvor meget rum det giver. Men den gang var pigerne helt små, måske havde vi ikke en gang Neel, jeg kan faktisk ikke huske det. Men tanken om alt for meget åbent, og små børn der kunne falde ned, var simpelthen bare ikke et issue.

Tanken om igen at åbne op er også opstået i takt med, at vores venner har gjort det i deres nye hus, eller Jesper har gjort det i deres hus. Og resultatet er blevet så vanvittig fint….. Det er derfor heller ikke helt fremmed for ham hvordan han skal gribe det an, da han lige har stået midt i det. Bortset lige fra den del med at bygge trappe. Hos dem var den eksistrende virkelig flot 🙂

Noget helt andet er varmekilden. I kælderen er nemlig ikke ret meget varme. Så vi skal derfor også have monteret radiatorer – i første omgang kun i det rum vi åbner op til. Og så må vi se, hvor meget det griber om sig med tiden. Jeg har mange drømme og ideer for kælderen, og det kan heldigvis tages i etaper, da det er er rum til kan gå til og fra som det nu passer.

Under vores hus er faktisk fuld kælder, så vi har masser af kvm. der nede…. Og jeg vil virkelig håbe, at vi kan få meget mere optimalt ud af dem, end lige nu, hvor det bare er en slags “skraldespand”.

Jesper har også værksted der nede, det skal naturligvis bevares, og så har har vi vaskemaskine og tørretumbler. Men ellers er der bare virkelig meget rod, og meget lidt pæne opbevarings løsninger.

Vi skal i den grad igang med maler penslen, og så skal der rives ned og bygges op. Jeg er vanvittig spændt på det her.

Så ja, næste indlæg, bliver nok noget med en status på projekt kælder åbning…..

Det er døren her, og væggen med pigernes overtøj der forsvinder
Bag døren er ca. 1 kvm gulvplads som også bliver tilgængelig
Det bliver så fedt at komme ind, og ikke få den her væg i hovedet som det første….
    Warning: Undefined variable $consent in /customers/e/3/5/mernee.dk/httpd.www/wp-content/themes/alder/comments.php on line 38

    Svar