Mit liv Søndagsreflektion

Flødekager & status på forspiring :-)

21. marts 2021

Søndagsrefleksionen skal handle lidt om flødekager…. Det er nok min aller største svaghed. Jeg ELSKER flødekager. Jeg kan godt li kage i det hele taget, men dem hvor der er flødeskum og creme involveret, vælger jeg med stor begejstring altid over alt andet. I øjeblikket går jeg lidt og venter på at jorbærtærterne ankommer. Hos vores lokale bager, laver de nemlig verden bedste, den er 3 gange så høj som de almindelige, det vil sige, fyldt med den gode hvide creme under jorbærerne. Men imellemtiden, laver de en go påskekage, en citronkage med masser af creme på toppen, og så deres altid klassiske othello lagkage. En othello er ikke bare en othello, det kan jeg godt afsløre. Dem hvor der er svesker involveret, der står jeg af. Af samme årsag, er gåsebryst også altid mit sidste valg, og kun hvis intet andet kan fåes…. Putter næsten hellere selv flødeskum på en tørkage før jeg køber et gåsebryst. Jeg er ikke så go til sveske syltetøj….. Og så kan de også være tørre, og nogen steder stadig frosne når man køber den…. Men den her, fra vores egen bager, den ligger højt på min liste…. MUMS….

Så lørdag, hvor mine forældre ankom til kaffen, havde vi købt ind til kage og kaffe, til stor begejstring for store og små…. Og ikke et ord om, hvad nr. othello det faktisk er for mig her i marts….. ha ha….

Det går stærkt i de små krukker, eller i hvert fald i nogen af dem….. Og det var først efter et par dage, at jeg kunne se, hvilke det er, der er begyndt at spire. Sagen er nemlig den, at siden vi satte frø sidste lørdag, har jeg haft alle krukker fjernet fra vinduet, da jeg skulle tage nogle billeder, og da jeg satte dem retur, kunne jeg på ingen måde huske hvad der var i hvad…. Og vi har ikke været så smarte i år, at sætte små skilte i. Jeg ved ikke helt hvorfor den glippede for os, for det har vi ofte gjort. Men altså ikke i år.

De første der altid kigger op af jorden, det er små rucola spirer, stærkt efterfulgt af enten blomsterkarse el. kornblomster, jeg er lidt i tvivl.. Siden er så agurker fulgt med, og her til morgen, har jeg opdaget at peber frugten og ærterne også er begyndt. Jeg ved så nu, at det er tomat planten og/eller blomsterkarse/kornblomsterne der endnu mangler at komme frem. (Jeg må virkelig ha skilte i næste år…)

Når først de kommer op af jorden, så sker der virkelig noget…. Jeg drejer også krukkerne hver eneste dag, nogen gange flere gange om dagen, for de strækker sig helt enormt efter lyset 🙂

Se her, hvad vi plantede sidste lørdag.

Ellers er weekenden bare fløjet som altid. Vi har gået tur, vi har set dejlige venner fredag aften, pigerne har holdt sig i form, fået klippet spidser i det lange hår, huset er rent og der er købt ind…. Søndag sluttede vi med mexicanske pandekager og ja…. Så napper vi lige endnu en uge, inden påskeferien melder sig. Den glæder jeg mig til…. For måske…. skal vi faktisk lave noget vildt i huset…. Men det ved jeg meget mere om i løbet af uge…..

Ønsker jer alle en dejlig aften…

    Svar