ferie Mit liv naturen Traveltip

FUS i klitterne…..

14. juni 2021

Annonce for Landal.dk

Ja, overskriften kan det godt være du tænker lidt over, men jeg lover, den hverken er fræk eller sjofel, faktisk er den af aller bedste karakter. Og det vil jeg komme nærmere ind på her i indlægget.

I fredags pakkede vi nemlig kufferten, for første gang siden sommerferien sidste år, alene det at skulle forholde sig til at pakke noget ned og forlade huset for flere dage, var en vild følelse. Corona har sat en stopper for mange ting, og selvom jeg synes, vi har forsøgt at tænke ud af boksen og lave gode endags oplevelser, så findes der alligevel ikke noget bedre, end at tjekke bare en smule ud af sine egne 4 vægge.

Og det skete så her i weekenden, hvor vi tilbragte fredag til søndag hos Landal Fyrklit. Det er ferielejligheder, hvor man bare kan hygge sig, slappe af, nyde de helt vilde omgivelser og lade roen sænke sig.

Lejlighederne har alle udsigt direkte udover Vesterhavet, hvor solen går ned, lige foran terrassen hver eneste dag. Det vilde Vesterhav, de bølgende siv i klitterne og de smukke lyserøde strandroser (nærmere betegnet hybenroser) lyser op i alt det grønne.

Jeg havde hjemmefra sørget for god gammeldags koldskål, indkøbt lokale jordbær på vejen der op, og således havde vi hurtig og sommerlig aftensmad, da vi ramte Hirtshals sidst på fredagen. Når man ved, at tiden er forholdsvis kort, så er det også om at udnytte det hele til fulde.

Fredag var en lidt duset dag, og graderne køligere end de forgangne. Men Vesterhavets bølger er smukke ligegyldig vejret, det må man bare sande sig. Vi var bare iført en ekstra jakke, men stadigvæk bare tæer, og på den måde tilbragte vi et par timer på stranden, i klitterne, ved Fyret og i de mange spændende bunkere som ligger over det hele. Der er også et museum herom, hvis man er til den slags.

Efter den gode tur til vandet var vi klar til fredags chips, snolder og spil. Hvor vi samtidig lagde planer for lørdagen.

Lørdag startede med sol fra en skyfri himmel, og udsigten gjorde sig igen helt formidabel. Anderledes end dagen før, et billede i konstant forandring, aldrig kedeligt, altid helt ubeskrivelig smukt.

Lørdag morgen hentede Jesper morgenbrød i Hirtshals, og pigerne udfyldte FUS skemaer, ja nu kommer vi til det, som hele overskriften faktisk handler om.

Landal har i år udviklet en kampagne, der hedder ’Tag væk og kom tættere på’. Kampagnen handler om, hvordan det, fra tid til anden, at tage væk fra de sædvanlige rammer, kan bidrage til fornyet energi og at komme tættere på hinanden i familien. FUS er en forkortelse for Forældre-Udviklings- Samtale – hvortil ferieparkkæden har udviklet FUS-skemaer, hvor man på en god og sjov måde, lige at tage pulsen på familielivet derhjemme, set med barnets øjne. FUS skal ses som et samtaleværktøj og er inspireret af den klassiske Medarbejder- Udviklings-Samtale, bedre kendt som MUS (som mange af jer nok kender fra jobbet).

FUS skal ses som en hyggelig ting, man kan gøre med sit barn, og som kan være med til at åbne op for nye samtaleemner i hjemmet og skabe ramme for, at man i familien kan få sat ord på ønsker til ændringer/forbedringer – eller blot konkludere, at alt er godt. Fx har det været et (langt) og anderledes corona-år, hvor det for nogle måske kan være ekstra vigtigt, at man lige tager pulsen på familielivet fra tid til en anden.

Hvis I har lyst til at prøve skemaerne af, kan de downloades hos Landal lige HER.

Måske har I også set reklamerne om konceptet på TV, det havde jeg i hvert fald, og jeg er vild med det. Jeg synes det er sådan en go’ måde, hvorpå man kan få børnene til at tænke lidt ind i, hvordan det hele går.

Efter gode snakke om pigernes udfyldte skemaer, satte vi kursen mod hyggelig Lønstrup. Her gik vi tur i den lille by, og endte med en frokost, inden vi kørte ud forbi Mårup kirkegård lidt udenfor Lønstrup. Før i tiden lå der også en kirke her, men eftersom havet æder sig ind i klitterne, valgte man at tage kirken ned, og det er derfor kun en del af omgivelserne, der er tilbage.

Fra Mårup kirkegården havde vi udsigt over Rudbjerg Knude fyr, som af selvsamme årsag, i 2019 blev flyttet 70 meter længere ind i landet. En historie der i dag er verdenskendt. Vejret lørdag var af den lidt hidsige slags rent blæsemæssigt. Og fra afstand kunne vi se, hvordan sandet fløj i vilde bølger rundt om fyret, det så helt crazy ud….. Dog alligevel ikke mere crazy, end at vi MÅTTE der ud. Det er så vanvittig fint omkring det fyr, så når vi nu var her, måtte vi der ud.

Grundet vejret var vi så også de eneste derude….. Det var ekstremt, det indrømmer jeg gerne, men for første gang, kom mundbind til stor glæde og gavn. Vi påførte os dem samt solbriller, og gav os på vej.

Et vind- og sandtæt outfit havde været perfekt, vi fik sand i på steder, som ingen nogensinde havde forestillet sig sandkorn kunne sidde. Men det var turen værd, der er bare smukt, og heldigvis kunne vi alle grine af det bagefter…… Men først bagefter….. ha ha…..

Efter den meget blæsende tur, drog vi tilbage mod Hirtshals, og købte lækre skaldyr og fisk til vores aftensmad. Pigerne nåede også at hoppe en tur i poolen, og da Danmarks EM kamp blev fløjtet i gang. Sad vi alle nybadede, og med et lækker måltid foran os.

At den kamp, forevigt vil stå printet ind i alles hjerter, det havde ingen forudset. Det var som om, at hele verden gik i stå. Alt synes ligegyldigt i de øjeblikke, hvor vi alle bad for Christian Eriksen. Heldigvis kom meldingen, at han var kommet til sig selv, og først da, var vi klar til at nyde vores sidste aften hos Landal.

Solen stod skarpt, og selvom det blæste, var vi en tur på mine golf banen samt en sidste tur langs bølgerne. Vi havde lige brug for at mærke livet lidt ekstra…..

Søndag ankom, og vores vidunderlige weekend lakkede mod enden. Dog nåede pigerne og Jesper endnu en tur i poolen. Hos Landal Fyrklit er der både ude- og indendørs pool, minigoltbane, petanque, mooncarbane og meget mere….

Efterfølgende kørte vi ind til Hirtshals og gik lidt rundt på havne. Jeg elsker stemningen på de her fine fiske havne. Bådene har en helt særlig kulør, mågerne synes ekstra store, fiskenet og orange bøjer er kunstnerisk fine. Jeg synes bare, der er en helt særlig feeling når man er på sådan en havn….

Og således sluttede vores vidunderlige og meget tiltrængte lille getaway hos Landal Fyrklit.

Men lad mig slutte med lidt bonusinfo om Landal GreenParks. Det er Europas største ferieparkkæde, der driver 99 parker og 15.000 ferieparker over ni europæiske lande. I Danmark findes der 7 unikke og forskellige parker, der alle har den samme fællesnævner, nemlig at have aktiviter i naturen som fokus. Kerneværdierne er ønsket om at give gæsterne en uforglemmelig ferie i grønne rammer og et stort fokus på bæredygtighed. 95% af kædens parker er i dag grønstemplet af den internationale turismebranches førende miljøorganisation. Læs meget mere om dette på Landal.dk.

Og skulle man besøge Landal Fyrklit, så kan jeg da også nævne, at udover den vilde natur, så har man altså også Fun Park Hirtshals, Nordsøen Oceanarium, Ørnereservatet Eagle World, Fårup Sommerland og meget meget mere…..

Rigtig go ferie.

    Warning: Undefined variable $consent in /customers/e/3/5/mernee.dk/httpd.www/wp-content/themes/alder/comments.php on line 38

    Svar