Fødselsdag Hjem Inspiration Køkken MIG sponsorerede indlæg steder jeg anbefaler

40 års fest i egne rammer…

17. juni 2019

Reklame for Chefmade


Jeg er høj af lykke, mæt af vidunderlig mad og sidder endnu en gang med en 100 % tilfredsheds følelse. Den følelse overgiver jeg til Chefmade og deres fantastiske koncept Privat dining – som var hele humlen omkring min fest.

I lørdags havde jeg inviteret 7 fantastiske damer til middag, jeg havde inviteret, fordi jeg lige om lidt runder 40 år. På selve dagen vandrer jeg rundt nede i Paris, men 40 er alligevel en dag – som jeg har det lidt skørt med – omend alligevel en dag, som jeg havde lyst til at fejre.

Jeg er ikke sådan vildt begejstret for at være alt for meget i centrum, så derfor var det endnu en gang Privat Dining, som blev min redning. Måske kan I huske, at jeg for nogle måneder siden fejrede mit nye selvstændige virke, hvor nogle af vores næreste venner var inviteret.

Privat Dining betyder i alt sin enkelthed, at man har privat middag i sine egne rammer. At Chefmade, som står bag det her helt formidable koncept, formidler kontakten til restauranten, og så er det en kok fra den valgte restaurant, som kommer hjem til en privat. Eller hvor man nu har valgt at holde sin fest.

I lørdags var det Restaurant Ros fra Tønder – de har også en restaurant i Fredericia – Men det var altså Tønder, som jeg havde den fine ære at have besøg af. Vores kok hed Steffen, og hold nu op en fantastisk middag han havde forberedt til os.

5 fortryllende retter blev serveret for os, den ene lækkerhed overtog den anden.

Smukke glas, lige inden jeg hældte vores velkomstdrinks op
Stemning

Chefmade menukort, som modtaget et par dage før ens arrangement
Klar til Gæster
Steffen, vores kok, der lige får en snak med mine gæster
Vores helt fantastisk menu

Steffen fra Restaurant Ros ankom en times tid før middagen skulle serveres, så han lige havde tid til at lande, og at forberede maden 🙂 Og mens han stille og roligt gjorde klar i køkkenet, begyndte jeg at modtage mine gæster. Allerede her fornemmer man hvor fedt det her koncept er.

Jeg havde som vært 100% fokus på mine gæster, mulighed for at være til stede i min egen fest, i mit eget hus i mine egne rammer. Jeg skulle ikke flyve og fare rundt i køkkenet og tænke på noget som helst.

Det er simpelthen så fedt, at være vært på den her måde.

Så mens jeg i tidsrummet 17-18 modtog mine gæster, fik velkomstdrink og pakkede fine gaver op, så kunne steffen kl. 18 – som vi havde aftalt – servere den første ret.

Og det er præcis sådan det foregår. Kokken – anretter, serverer, præsenterer og tager af igen ret efter ret. Og hvis man er en nysgerrig mad gæst, så er det jo fedt at kunne spørge de profesionelle om nogle små detaljer i den lækre menu.

Det benyttede flere af mine gæster sig af, det var så fedt at høre, hvordan selv de mest garvede mad entusiaster af mine kære inviterede, lod sig overraske af den menu Restaurant Ros havde lavet til os. Der blev spurgt ind til mange lækre sager undervejs, og Steffen blev også overtalt til at lade brød og den himmelske smør blive hele vejen igennem, fordi det simpelthen bare smagte SÅ godt.

Steffen i mit køkken
Snacks som blev serveret helt inden menuen
Bordet
Smukke blå “chips” lavet af rodfrugter
Steffen anretter Rimet jomfruhummer med syrnet fløde, croutoner, ærter og dild
Der forberede i køkkenet
Menukortet
Steffen fra Restaurant Ros anretter forret nr 2 – Bagt havkat med grønne asparges og muslingecreme
Mellemretten – Terrin på dansk landgris med hasselnødder, frisk karse og persille

Hovedretten – Stegt kalvefilet med hvide asparges, nye kartofler og morkelsauce

mine fine gæster
Desserten – Danske jordbær med hvid chokolade, jorbærsorbet og twill

Efter 5 fortryllende retter var serveret, og mange timer var fløjet afsted, tog Steffen af bordet for sidste gang, gjorde pænt rent og takkede af. Vi lod ham forlade køkkenet med klapsalver, da vi alle var meget begejstrede for den aften Restaurant Ros havde forberedt det for os.

Jeg havde selv købt vin ind til middagen her, men man har altså også mulighed for at købe vin menuen igennem Chefmade. Bare lige en lille info 🙂

Alle mine gæster var utroligt begejstrede for Privat Dining konceptet, et par stykker af dem var også med til den sidste, men havde ligesom jeg, mindst lige så meget optur over oplevelsen denne gang.

Det må man gi dem, der er verdens bedste ide, jeg forudser mange mange dejlige aftener på den her måde ud i fremtiden. Det her med, at man sidder i sine egne rammer, og ikke på restaurant – ikke at det ikke også er en udsøgt fornøjelse – men stemningen er nok en anelse mere løssluppen i egne rammer, og det kan jeg rigtig godt li…..

Vi kender alle sammen godt, hvor en stemning kan brydes lidt op, når man fx flytter sig fra en fest eller en restaurant, men med Privat Dining, der fortsætter det hele bare, det bliver endda endnu mere løssluppen når kokken forlader det hele, efterladende mætte maver og et rent køkken.

I simply just love it.

Der findes restauranter og menuer i alle prisklasser, samt til alle typer anledninger, så det er absolut op til en selv, hvilken form for privat dining man har lyst til at holde. Find mange flere informationer på Chefmade.

Tusind tak til Steffen fra Restaurant Ros og til Chefmade for en fortryllende aften, den lever jeg længe på.

Den røde løber var rullet ud til fest 🙂






    Svar