Hjem Mit liv

Terrasse sneak peak, køkken opgradering og lækker mad…

11. maj 2020

Indeholder reklame for SMEG & Zwilling

Søndagsreflektionen er igen flyttet til mandag, da weekenden simpelthen har været travlt beskæftiget. Terrasse projektet trækker virkelig timer og krafter i øjeblikket, vejret har heldigvis været godt, så der har været liv i haven det meste af dagen, så det ikke er helt så “ensomt” for Jesper at gå der ude og arbejde.

Jeg elsker når der sådan sker en masse, jeg stor trives i forandring. Ikke den store hemmelighed for nogen, det ved jeg, men det er sådan en slags narkotika for mig, når jeg kan se på de lækre detaljer der former sig omkring mig. Jeg kan se på min mand, at han virkelig kredser om detaljerne der ude, terrassen får ca. samme str. som før, men alligevel et helt andet look, og ligesom vores shelter, skal der her integreres et træ, som nu kommer til at indgå i konstruktionen, det blir såååå pænt. Vi er længere end på billedet her, men hvis jeg viser jer hvor langt han faktisk er, så blir det knap så sjovt at vise det endelig resultat. ha ha…. men på billedet her, der ser man dens str. og trappens kommende udformning, måske det alligevel gir en go fornemmelse. Til weekenden tror jeg den er helt færdig 🙂

Men indendørs er der faktisk også sket noget lækkert, vi har nemlig efter 14 år, fået ny ovn. Det har været ualmindelig tiltrængt….. LÆNGE….. Men det er bare noget af det vi har syltet at se mere ind i, for den gamle var der jo, og den fungerede stadig på 60% af kogepladerne, og det har tilsyneladende været ok for os… ha ha…. Men nu, nu har vi fået et nyt komfur, det er fra SMEG, og det er godt nok noget af en opgradering i forhold til det gamle.

Det er vores første komfur nogensinde med induktion, så alene her, har vi været lidt på prøve den sidste uges tid. Det er jo helt tosset så hurtigt det går når man skal sætte noget til at koge, stege eller varme op. I lørdags ville vi forkæle os selv med en af vores favorit retter, kalveculotte med bagt kartoffelmos og brøndkarsesauce. Det er sådan en ret, hvor man har gang i ret mange gryder og pander på ‘en gang, og når man så yderligere er på nyt komfur, var jeg simpethen nødt til lige at kalde Jesper ind fra terrassen for en stund. Så vi “nulrede” rundt i køkkenet sammen et par timer, tog os et glas vin og nød duften der bredte sig og det lækre nye udstyr som vi nu skal lære rigtigt at kende.

SMEG komfuret er i rustfrit stål ligesom resten af vores køkken, så det passer helt fantastisk fint ind, ovnen har indbygget stegetermometer og selvrens som vi synes er nogle af de aller mest lækre detaljer, induktionen har børnesikring, og slukker selv så snart man tager gryden/panden af komfuret. Man kan læse meget mere om det lige HER, vi er selv kun ved at lære det at kende, indtil nu, har vi ret meget optur over både look, design og funktion.

Men når man nu overgår fra alm komfur til induktion, så kræver det et helt nyt set af sådan ca. alt, og her har jeg indgået det aller fineste samarbejde med Zwilling, som har et uhørt lækkert udvalgt at alt hvad dit køkken drømmer om.

Vi har valgt at få både støbejernsgryder fra Staub og kasserolle, stegepande og gryder fra Demeyers, hele deres udvalg af gryder og pander kan ses lige HER.

Nu er vi ikke de helt store kokke, men jeg må alligevel bare sige, fornøjelsen af at stå i et køkken, hvor komfur og udstyr pludselig er helt nyt og enormt lækkert, det gir en helt særlig og anderledes følelse og lyst til at stå og “trylle” i køkkenet.

Når vi tidligere har lavet den lækre ret, så har jeg ofte fået spørgsmål på opskriften på den bagte kartoffelmos og på brøndkarsesaucen, så den kommer simpelthen her. Kalveculottes tænker jeg I har styr på 🙂 Ellers står det altid på kødet, hvor meget det skal have. Det varierer ret meget efter str.

BRØNDKARSESAUCE

2 fint hakkede skalotteløg

25 g smør

1 dl. hvidvin

2 dl. cremefraiche 38%

lidt citronsaft, salg og peber

ca. 2 dl. stegesky

2 bdt. brøndkarse (gem lidt til pynt)

Sauter skalotteløg i smør i en gryde. Hæld hvidvin ved og kog ned til det halve. Tilsæt creme fraiche og stegesky og kog igennem. Smag til med citronsaft, salt og peber. Fjern de groveste stilke på brøndkarsen og hak bladene. Kom dem i saucen og give den et opkog.

BAGT KARTOFFELMOS (ca. 6 pers.)

1200 gr skrællede kartofler

300 gr skrællet selleri

1 1/2 dl. piskeflølde

150 gr emmentaler

salt, peber

3 æg

Kog kartofler og selleri møre i vand. Hæld vandet fra og mos godt. Rør mosen sammen med æg, piskefløde og emmentaler. Krydr med salt og peber og kom det i et stort ildfast fad. Bag kartoffelmosen ved 200 gr i ca. 30 min.

Server sammen med kalveculotte, stegte perleløg og asparges.

Jeg lover jer, det her smager himmelsk 🙂

fredagshygge… børn og kat forenet med fredagslik og stranger things 🙂

Weekenden sluttede af med Mors dag, hvor jeg blev overrasket med en lille video pigerne havde lavet, samt de aller sødeste hjemmelavede kort og små gaver. Jeg er heldig er jeg, Jesper og jeg sagde til hinanden inden vi sov igår, vi har gjort det godt, hvor er vi bare heldige med de to solstråler vi har kreeret. Godt nok med hjælp, de kom jo ikke helt af sig selv. Men hvor er vi dybt taknemlige for lige præcis dem….

Morsdags buket, som jeg har fået i gave fra Kähler design, deres nye konturvase og buket fra Henrys.

    Warning: Undefined variable $consent in /customers/e/3/5/mernee.dk/httpd.www/wp-content/themes/alder/comments.php on line 38

    Svar