Hjem

Æblekage, efterår på grillen og nye serier

6. september 2020

Indeholder Reklame

Jeg har efterår i vaserne nu, rødlige blade, blandet med de sidste høstanemoner som stadig strutter efter solen der ude. Det er sjovt, som kroppen pludselig længes efter den her årstid. Selvom sommeren står mit hjerte nært, varmen i kroppen er den tid på året, hvor jeg trives rent fysisk aller bedst. Men jeg elsker også, at vi er der, hvor stearinlys på bordet hygger om vores aftensmad, nedrullede gardiner pakker os ind i aftenens ro. Vækkeuret ringer før dagslyset er brudt igennem. Jo jo, den er go nok, vi er her nu….

MEN, selvom vi er i efteråret, på vej mod koldere og mørkere tider, så stopper grill sæsonen aldrig hos os. Som I nok ved (jeg har i hvert fald nævnt det før) så har vi ikke nogen emhætte her i huset. Der hang en da vi købte huset i sin tid, men den virkede ikke, så for nogle år siden pillede vi den ned, og lavede den store flisebeklædte væg. Uden emhætte prøver vi dog at begrænse stegning til så lidt som muligt. Og derfor, bruger vi grillen hele året.

Vores gamle gasgrill sang på sidste vers, og da vi lavede den nye terrasse, nedlagde jeg veto mod at få den op igen, den var simpelthen så grim. Jeg indtog jagten på at finde en pæn gasgrill, troede ærligt ikke at den slags fandtes. Det var først her, da vi skulle fjerne vores smukke Morsøe brændeovn, pga gulvprocessen, at jeg kom til at tænke, om de mon også lavede gasgrill, og til mit held, så gør de sørme det. Og de er lige så smukke, som deres brændeovne. Det fine egern som er støbt på siden af vores brændeovn, findes også i låget på ovnen, og dens ydre er bare virkelig pænt. Jeg havde en klar forstilling om, at den kunne stå smukt her på vores terrasse.

Jeg havde lyst til at forkæle Jesper, nu hvor han har knoklet så meget de sidste måneder, så derfor, blev det her min gave til ham.

Morsøe kører lige nu nogle virkelig gode tilbud på deres hjemmeside, så hvis I ligesom os, kunne have lyst til at forlænge grill sæsonen, eller bare spare nogle penge, i forhold til næste år, så synes jeg I skal tjekke Morsøe ud lige HER. Grillen jeg har købt, er den der er str. Medium 🙂

Weekenden har vi selvsagt brugt på at indvie den fine grill, faktisk hver eneste dag. Men vi har også taget hul på en anden efterårs afhængighed jeg har, nemlig æblekage. Vi har desværre ikke vores æbletræer i haven mere, de måtte lade livet da vi lavede shelter og gravede trampolin ned, men derfor betyder det ikke, at vi går ned på min yndlingsspise. Min største svaghed er faktisk alt med flødeskum, selv en småkage putter jeg flødeskum på hvis jeg kan komme afsted med det. Så den her spise, som jeg har fået et utal af gange hos min mormor og morfar i barndommens år, er nu en af mine lækreste spiser. Idag blev dagen hvor vi også tog hul på den sæson. Mine forældre kom til aftensmad, og pigerne har været ude og springe, så vi synes det var en rigtig go dag at starte op på det, og så skal vi selvfølgelig også ud og plukke vores egne æbler på et tidspunkt….

Fortæl mig lige, at jeg ikke er den eneste der craver den her spise???

Billedet her er fra en dag på “æblerov” for et par år siden 🙂

En sidste ting, som også er et tydeligt tegn på efteråret for mig, der er serietid. Det er tydeligt at mærke, at de forskellige streaming tjenester har holdt lidt på udgivelserne pga. corona. Alle indspilninger har jo været på pause ligesom resten af verden, så de ting der skulle have haft premiere henover foråret og sommeren, blev pludselig standset og udsat.

Men nu føles det som om, at de heldigvis er ved at komme igang igen. Jeg kan i hvert fald se, at The Walking Dead får præmiere på 2. del af sæson 10 her i oktober på Xee, ELSK MIG sæson 2 får præmiere på Viaplay, den nye Wallander kom allerede her i weekenden på Netflix. Wallander er et nyt univers for mig. Sidste år da vi besøgte Sverige var vi faktisk ude og besøge det filmstudie, som stod bag serien, her så vi Wallanders lejlighed, kontor osv( det kan I se lige her hvis I har lyst). Den gang tænkte jeg, at jeg skulle tjekke den ud, men kom aldrig længere… Før nu, efter at ha set den lille nye version om unge Wallander, har jeg endelig fået taget hul på den. De første 3 sæsoner ligger ligeledes på Netflix, og er man til svensk drama, så anbefales den varmt, jeg er allerede godt igang. Succession skulle også komme med en sæson 3 på HBO her i efteråret, men ingen dato er meldt ud endnu.

Handmaids Tale er desværre en af dem der udsat til 2021, ligesom Stranger Things. Og Billions – den stoppede også pludselig midt i en sæson, den håber jeg dog, at vi snart får lov til at starte op på igen.

Skulle I have andre gode ideer til kommende serier, sæsoner, så del dem endelig i kommentarfeltet her.

Ønsker jer den dejligste aften.

Efterårsfarver ……

    Svar