Ambassadørskab Hjem Montana

Ny reol i stuen

9. september 2020

Indeholder reklame

Efterårets toner sniger sig ind i vores indretning, solsikker i vasen, bambus i krukker og orange lygter i vinduet. Gulvene har også den dejligste hyggelige varme med sig, som vi naturligvis nu for første gang møder i efteråret. Som jeg har skrevet før, så er det et helt andet hus, vi føler vi bevæger os rundt i. Der er en anden belysning, fordi de mørke gulve, naturligvis skaber noget helt andet. Vores gamle grå epoxy gulve kastede lyset tilbage i hovedet på os, hvor de mørke gulve her, mere suger lyset til sig, og laver en mere hyggelig stemning. Jeg har 100% vænnet mig til deres udtryk nu, men hvordan lyset, årstiderne og vores indretning vil indordne sig, det må kun tiden vise.

Stuen har dog råbt noget af os på det sidste, den har været tom, alle bøgerne, pynteting, fade, æsker, blade…. Har været låst inde i et rum i kælderen, således de var i skattefri zone, så længe vi ikke havde noget sted at gøre af dem.

Men endelig i denne uge, ankom vores nye smukke smukke reol.

Det er mig nemlig den kæmpe ære at fortælle, at jeg har indgået endnu et års ambassadør samarbejde med Montana. Jeg er simpelthen så stolt og glad over, at få lov til at lege endnu mere med deres fantastiske farvekort, sjove nye designes og gode klassikere….. Som jeg plejer at sige, er det kun fantasien der sætter grænserne. Jeg er dog ikke hende, der gir den fuld skrald på farverne, det lader min søde veninde Céline Hallas om, for det er hun bare sindssyg skarp til. Hos mig vil I møde den lidt mere afdæmpede version, men stadig med et twist, præcis som jeg plejer og som jeg elsker.

Idag vil jeg præsentere jer for deres nyeste skud på “stammen”, nemlig reolen MONTANA FREE. Reolen findes i et utal af kombinationer, farvemuligheder og opbygninger. Hos os var vi begrænset af væggens længde, så derfor gav det lidt sig selv, at vi kun kunne have 2 sektioner i bredden, men havde vi haft plads, havde jeg helt sikkert taget den større.

Jeg er vild med den. Jeg er vild med, at den har et helt andet udtryk, min veninde sagde idag, “GUD, Er det Montana?” Og ja, det er det nemlig, for de kan SÅ meget mere, end deres klassiske bogkasser. Til reolen kan man også tilføre stofpaneler, som kan placeres enten bagerst eller forrest på hylden. Man kan på den måde enten skabe baggrund, eller man kan bruge dem til at skjule noget af det, som man måske ikke lige gider vise frem.

Idag vises mit første bud på, hvordan jeg har valgt at “style” den. Det er meget forskelligt hvilket udtryk man ønsker med sådan en reol. Vil man udelukkende have bøger, vil man have det “rodet” eller opstillet. Jeg har forsøgt at skabe et udtryk der viser mig, uden at “rode” alt for meget. Og det handler om, at jeg nu har levet med en tom væg over en måned, og derfor rent visuelt, liiiiiige skal vænne mig til, at have en fyldt væg igen. Med tiden vil den indtage meget mere, eller meget mindre. ‘En ting er sikkert dog, jeg er helt tosset med den, og jeg vil glæde mig til at sætte mig i sofaen i aften, og nyde synet af mine savende ting, der nu er tilbage i stuen.

    Warning: Undefined variable $consent in /customers/e/3/5/mernee.dk/httpd.www/wp-content/themes/alder/comments.php on line 38

    Svar