Hjem Mit liv Søndagsreflektion tanker

Så ramte virkeligheden også her…..

15. december 2020

3. søndag i advent, børn i nattøj, med morgenmad, deres adventspakker og levende lys på bordet. Det ser næsten normalt ud….. Men sådan er virkeligheden ikke…..

For jeg skal lige love for, at der sker noget i vores lille land i øjeblikket. Sidste mandag, lukkede 18 kommuner ned, vi var ikke blandt de berørte, men samme aften, besluttede vores kommune, at sende børnene hjem på juleferie fredag d. 18 i stedet for d. 22 som planlagt. Samme dag besluttede gymnastikforeningen at lukke ned for gymnastikken, og det endda selvom regeringen på daværende tidspunkt, ikke havde lukket ned for vores kommune. Indtil onsdag… Hvor endnu et pressemøde lukkede region midtjylland og mange andre ned, hvilket betød, at de aller sidste ting pigerne havde glædet sig til, bla. en camp mellem jul og nytår og en lille forældre opvisning før jul, blev aflyst. Eller i hvert fald flyttet. Merle blev sendt i hjemmeskole og alle restauranter er nu også lukket her… BUM….. Slået hjem IGEN…

SUK…. Jeg ved godt, at det er vilkårene for stort set alle lige nu, men her, for første gang sådan ægte, følte jeg mig virkelig deprimeret over det. Følelsen af konstant at få frataget sin frihed, sine planer, sine glæder ved hverdagen. Det er helt utroligt, så meget det kan påvirke ens humør.

Jeg ser en eneste lille fordel ved det hele, og det er, at der er skruet betydeligt ned for fremmøder og forventninger i december, det har gjort, at der er meget mere ro på end normalt, og det har været dejligt. Men det er nok også den eneste ting, jeg kan få øje på, at det her er godt for…..

Jeg kan mærke, at når vi går ind i 2021, så er der 3 ord, jeg ikke tror jeg magter – CORONA, MINK og METOO….. Shit hvor er det bare vildt, at man har fået et helt år til at gå med det….

Jeg kan nu, virkelig godt forstå, hvordan det her med at begrænse folk, kan få alvorlige konsekvenser på den lange bane, for vi er ikke bygget til så meget alene tid, til ikke at kunne mødes og hygge os, til at bevæge os ud i verden, i det hele taget til, at være herre i eget liv. Det føles helt surrealistisk, at kommune grænser har fået usynlige røde streger, at juleaftener helst ikke skal samle de nære, at julemarkeder slet ikke findes. Når man sidder og ser DR’s fantastisk julekalender Julefeber, hvor de udendørs scener tydeligvis må været optaget i julen 2019, føles det som om, at alt foregår i en anden tid. Tænk at det kongelige teater, ikke kan vise Nøddeknækkeren, i år, hvor alle små piger sidder og ser på balleriner ….

Der findes INGEN ord for, hvor forkert det hele bare føles. Hvordan mio af små dyr har måtte lade livet på forfærdelige måder – og forhåbenligt vil den produktion uddø forevigt. Det er en drøm jeg har helt ind i hjertet…. Hvordan virksomheder, en efter en, har måttet dreje nøglen. Hvordan piloter pludselig er blevet skraldemænd, hvordan sygeplejerskerne næsten ikke kan hænge sammen mere og jeg kunne blive ved og ved og ved.

I onsdags var jeg i København, jeg havde et planlagt møde, og mine forældre var taget med. Vejret var gråt, og himlen åbnede sig desværre fra sin våde side. Men alt det, havde vi nok set lidt mere gennem fingrene med, hvis ikke jeg følte, at vi bevægede os rundt i en form for spøgelsesby. Københavnerne var sendt hjem, politierkerne opfordrer os til at handle på nettet, og det betød, at der gade op og gade ned, stod ekspedienter i tomme butikker. At alle restauranterne med deres smukke julepynt, var mørklagte, og stolene stablet op inde og ude. Jeg kunne ha gået der en søndag aften kl. 22, sådan føltes det….. Så trist et syn.

Jeg kan mærke, at jeg næsten ikke magter ordene “vi skal holde afstand” længere……. Det skriger indvendigt i mig, for hver gang der står en flok kloge hoveder bag deres enkeltmandsborde og bestemmer hvad jeg skal….

Det betyder selvfølgelig ikke, at vi ikke indordner os, men det jeg prøver at sige er, at jeg har større og større forståelse for, at ikke alle, kan stå det her igennem. Det er simpelthen så forkert for vores natur.

Heldigvis fik vi styr på de sidste julegaver, vi købte noget take away, og vandrede en del kilometer rundt i den smukke tomme by…. For dagen efter, at vågne op til selvsamme virkelighed i vores egen region….. Og nu følger hele Danmark med fra i morgen.

3 dage tilbage, så tjekker pigerne ind i juleferien, så går vi i hi, holder jul, hygger os og går i en form for fornægtelse af virkeligheden omkring os…. Og så håber jeg, ind i mit aller inderste, at vi alle sammen, kan se en nedadgående kurve, og en snarlig vaccine, der kan gøre, at vi snart vil møde lysere tider.

For om lidt pakker vi “hyggen” ned i kasser igen, så har vi den mørke januar og februar der venter. Der er ingen juletræer og glitter til at kamuflere virkeligheden….. Vi har brug for, at der snart blir sagt noget andet bag de høje borde…..

Jeg tror i år, at jeg mere end nogensinde, er spændt på at høre statsministerens nytårstale…..

Det var tunge ord idag…. Jeg ved det godt…. Men jeg havde brug for at sætte dem ned i bogstaver, de har fyldt i mit sind den seneste tid…. Og i dag ville jeg gerne ha dem ud der fra….

Dejlig aften til jer alle 🙂

Man sku være kat, deres verden er helt som den plejer, fyldt med kærlighed og nærvær
Vindueskigger….. Ind til de varme stuer….

    Svar