Mit liv

Mit ældste barn har ondt i maven….

20. juni 2021

Over ugen der kommer….

Det er nemlig nu, vi går ind i den uge, hvor de får deres nye klasser at vide. Dem som de efter sommerferien, skal gå i frem til og med 9. klasse. Hun er nervøs og spændt. Sover ikke særlig godt, tænker bare rigtig rigtig meget. Hun forestiller sig mange forskellige sammensætninger, og der er naturligvis nogle der er meget større ønske end andre.

Vi taler meget om det, vi prøver at finde det positive i enhver situation….. Men vi prøver naturlivis også, at forberede hende på, at hun kan blive præsenteret for en situation, som ikke ser helt rar ud fra start. I så fald, har vi heldigvis hele sommerferien til at bearbejde det. Men hold da op, jeg føler den virkelig med hende. Jeg husker det selv, da vi blev splittet i 7. klasse. Den gang måtte vi dog ønske ‘en af have med. Men da hende som jeg ønskede, ikke havde ønsket mig, ja så blev det ikke sådan…. Heldigvis fik jeg en ny og rigtig god veninde, som jeg aldrig havde tænkt over før. Og det er præcis det vi prøver at forklare Merle. Der kan simpelthen være en pige eller flere, som hun aldrig har set før eller snakket med før, der falder præcis i hak med hende….. Men for søren da, det bliver spændende. Vi ved ikke hvilken dag det bliver, men vi ved det bliver i den her uge, så jeg må bare sige, jeg viger IKKE fra min telefon, fra hun går ud af døren i morgen tidlig. Jeg er klar, som lynet, til at være der, lige gyldig hvilken reaktion hun får, så er vi der til at dele den med hende….

Udover, at snakke og snakke og snakke, har weekenden også budt på gode stunder. Fredag var Merle sammen med 6 andre piger fra klassen, lige nu suger de alt ud af deres gamle klasse, relationer opstår, som aldrig har været der før…. De skal simpelthen bare lige have det sidste med. Neel sov hos en af hendes veninder. Jesper og jeg var inde hos vores dejlige venner og spise, det var en meget stille og rolig aften. Go mad, go vin og gode snakke. Det er så dejligt de er kommet tættere på, vi ses meget mere.

Dog startede dagen mindre fedt. Jeg fik nemlig fjernet en visdomstand i overmunden samt lavet ny fyldning i undermunden. En time tog det, og jeg måtte be om en bideskinne, da jeg var så træt i kæberne. Jeg har også et blåt mærke i ganen nu efter bedøvelsen der oppe, den gjorde altså naller….. De andre mærkede jeg heldigvis næsten ikke. Men lyden, da de trak tanden ud, den glemmer jeg aldrig. Det var godt nok hæsligt….. Jeg er blevet syet med et sting, som i skrivende stund sidder meget løst, så jeg må ringe i morgen tidlig efter en akut tid, det er de nødt til at sy om, eller at fjerne…. Og så er min fyldning alt for høj. Det var ganske enkelt umuligt at mærke, da hele min højre side var totalt død i fredags. Sikke en omgang, det er nu ikke bare sådan lige, synes jeg…. Men jeg er glad for at være på den anden side nu…..

Lørdag stod i varme gradernes tegn, i hvert fald det meste af dagen. Jeg har fået købt et jævnt stort bassin til haven, havde faktisk ikke lige overvejet hvor stort det var, før det stod her. Men pigerne elsker det, og nu har vi sat os lidt mere ind i pumpe system og klor, da det nok ikke lige er et man flytter rundt efter behov længere… ha ha…

Men med 27 grader i luften, kunne det nærmest ikke lande på et bedre tidspunkt. Her mærkes det også tydeligt, at vi har fået større piger, for de nød også at slænge sig på en luftmadras og “sole sig” som de siger…. Heldigvis var de også klar på vandkamp og masser af plask senere, så børn, er de heldigvis stadig. Og det var godt, for Merle, at få tankerne lidt væk.

Til aften grillede vi, og gik en lang tur alle 4. Som jeg altid plejer at sige, de gode ture, ud i det blå, uden telefon eller andet forstyrrende, det er verdens bedste terapi. De snakke man får der ude, de er uvurderlige….

Søndag vågnede vi til bulder og brag. Vi sov længe, for vinden var kold, og soveværelset derfor meget køligere. Vågnede først da klokken var halv 9, og jeg troede det nærmest var midt om natten, pga mørket udenfor, det var jo helt skørt så stort et skift i vejret.

Men det betød, at der var go plads til rengøring. Hold fast hvor bliver såden et hjem beskidt, når døre og vinduer står åbne hele dagen lang. Alt muligt halløj flyver ind, børnefødder hive græs og andet mystisk med ind. Så lad mig sige det mildt, “det var tiltrængt”….. Og efter rengøring, tog pigerne en meget kølig dukkert under den åbne himmel. Det var koldt, men alligevel sjovt da regnede piskede ned.

Sidst på dagen klarrede himlen op, graderne sneg sig op igen. Pigerne bagte gulerodsmuffins, som vi spiste alt for sent. Derfor hoppede vi elegant over aftensmad, og snuppede en kage mere…. ha ha….. Inden jeg fik set mig om, var pigerne igen i bassinet, og søndag aften viste sig fra sin fineste side…..

Vi går i seng, med uro i maven, den følelse har jeg nok efterhånden vænnet mig til, er der ikke det ene, så er der nok det andet…. og med store børn, bliver bekymringerne ikke mindre…. Men vi er klar, vi har rustet os på bedste vis, og så håber vi bare på det aller bedst udfald af de nye klasser. Så børnene kan gå roligt og glade på sommerferie…..

Hvis nogen af jer har erfaringer med ovenstående, skriv meget gerne til mig…. kan altid bruge et råd eller to. Og så håber jeg ellers I alle har nydt til fantastiske weekend vejr 🙂

  • Reply
    Mia frederiksen
    21. juni 2021 at 20:32

    Hej Louise
    Vores søn startede 7. ny klasse sidste år. Han kom ikke i klasse med en eneste af drengene fra den gamle klasse – han har fået 2 nye skønne venner og kan jo stadig se de “gamle” kammerater lige så meget som han vil😊 Håber I kan se det som en mulighed for nye relationer – og for at holde fast i de gamle der jo ikke behøver forsvinde❤️

    • Reply
      Mernee
      25. juni 2021 at 10:41

      Kære Mia

      Tak for din besked og historie….. Nu er klasserne afsløret, og det er blevet sådan en både og løsning synes Merle, så jeg tror bestemt også, at hun gerne vil være åben for nye muligheder, og det bliver også det, vi som forældre skal bakke op om her hjemme fra…. Det bliver spændende at starte op efter ferien. Jeg håber det bliver rigtig godt 🙂

Warning: Undefined variable $consent in /customers/e/3/5/mernee.dk/httpd.www/wp-content/themes/alder/comments.php on line 38

Svar