Tanker fra inderst til yderst, en uge i sorg og glæde.

Indholder reklame

Jeg har været igennem en meget kontrastfyldt uge, og det har været hårdt på mange parametre.

Vi startede i søndags til en smuk konfirmation, “lille” Asta, som kun var 3 måneder gammel da vi i sin tid købte vores hus af hendes forældre, hendes dag var nu kommet, hvor hun skulle ungdomsvelsignes. Det var så fin en dag, jeg var meget rørt. Både fordi, det at se mennesker man holder så meget af, holde fine taler og blive rørt her af, men også fordi, at tiden i øjeblikket er meget følelsesladet.

Det at livet fortsætter rundt om ørene på en, hvor solen står op, og blege glade mennesker myldrer ud af sine huse, for at nyde det smukke vejr, det har været meget provokerende for mig på mange måder, men samtidig også det der bekræfter mig i, at vi har fået et liv, og det gælder altså om at være i det mens vi er her.

Sorgen som jeg beskrev i indlægget her, har ligget over os som en tæt dyne, som alligevel har viftet med frisk luft, når jeg mindst har ventet det.

Da ugen startede med høj sol og 21 grader, stod jeg først op med tunge tanker og trist humør. Men jeg lod mig alligevel rive med i glæden jeg mødte i folks øjne, og pludselig så jeg mig selv i fuld sving ude i haven. Den fine IKEA opgave, som gik ud på at gøre vores udemiljø sæsonklar gjorde det godt for mig. Jeg brugte hele mandagen og tirsdag eftermiddag ude i haven, sammen med pigerne og alle deres veninder, som indtog haven i denne uge.

Tirdag var jeg også i Århus med min far, han havde et møde, hvor jeg imens drak en kaffe og gik en hyggelig tur med Louise bag Golden Ghetto, hvor jeg bagefter mødtes med min far til frokost i Latinerkvarteret. Vi valgte at køre ad de gamle landeveje mod Hedensted, igennem Beder hvor vi kiggede på huse, der for min far var meget historiske. En gammel skole hans onkel i sin tid forvaltede, hvor der idag bor 8 familier i en slags kollektiv. Igen et meget tankefuldt tiltag, som vidner om livet der kommer og går. Og som bekræfter, at vi alle en dag vil være minder hos nogen vi har kær.

Torsdag var en meget kontrastfyldt dag, jeg har gået til og fra det her indlæg flere gange, fordi den her dag rev mig itu. Vi var til bisættelse af det kære menneske vi mistede i sidste uge. Hele byen var nærmest til stede. Det var virkelig en smuk afsked, men noget nær det hårdeste jeg til dato har været med til. 2 små børn, der stod her og kiggede på sin mors kiste. Det gir bare ikke mening, og det kommer det aldrig til. Heldigvis har vi en dejlig præst her i Hedensted, han har også døbt begge vores piger, hans ord er aldrig kedelige og mærkelige, han siger intet om, at døden har en mening og alt det vrøvl, som jeg simpelthen ikke kan drive mine tanker omkring. Hans ord var smukke, og jeg håber af hele mit hjerte, at det her dejlige menneske på en eller anden vis, var til stede, og mærkede den kærlighed der var i kirken.

Da tårene knap var tørre, var det tid for min hjerne, at tage en drejning jeg ikke havde troet mulig. Jeg havde nemlig et event i Odense, som jeg faktisk havde glædet mig til. Da bisættelsesdatoen kom, vidste jeg ikke om jeg synes jeg kunne, men jeg besluttede, at det måske alligevel var godt, at tage mod noget rart efter sådan en tung dag.

Jeg mødtes med min dejlige kollega I Collab, Maria Vestergaard, og sammen tog vi mod Restaurant Vår i Odense, som var rammerne om det fine event som Mads Z havde inviteret til.

Deres smykke kollektion Carnival var i fokus. Konceptet går i al sin helhed ud på, at man selv sammensætter sine smykker. Farver, sten, guld og sølv, lange kæder, korte kæder, øreringe, lange og korte. Mulighederne var uendelige….. Lad mig bare sige lad mig “join the carnival“.

Vi var en fin flok damer, i meget forskellige aldersgrupper, og det var så sjovt at se, hvor forskellige udtryk vi kunne skabe med smykkerne. Selv fik jeg lavet en helt vidunderlig halskæde og tilhørende armbånd.

Kære Mads Z og kollegaer, tusind tak for den fine invitation, og for at skabe smil på mine læber, på en meget hård dag.

Og alt imens det her fine event foregik, var det så, at TV Syd viste det indslag, som jeg delte med jer i fredags. Tror ikke jeg kan huske, at jeg har haft en torsdag, der er stukket i så mange retninger, med så mange følelser på en dag. Jeg vil også sige, at migrænen, som jeg desværre stadig døjer med, den var tung da jeg gik i seng om aftenen.

Fredag havde vi besøg af de dejlige mennesker, som vi var til konfirmation hos i søndags. Det var så rart, med fredagsstemning i deres selskab. Og selvom der var blæst udenfor, og vores kære vejrguder længe har glemt, at de startede ugen i højt solskin, så havde vi alligevel mad på grillen og sommersalater i skålene. Vores stue var en anelse kaotisk i looket, fordi vi pt ikke har noget sofa, så vi hev de nye havemøbler ind fra IKEA, hvilket fungerede ganske fint 🙂

Lørdag morgen startede meget tidligt for Jesper og Merle, det er nemlig sådan, at når man går på Talentholdet – som Merle gør – så har man årlige flagdage som familie. Når der skal flages her i byen, så er det talentholdet og deres forældre, som sørger for at tage flagene op og ned. Det synes jeg simpelthen er så fin en ting. Det er sådan noget et lille samfund kan, og noget af det, jeg virkelig har lært at værdsætte. Det var konfirmander der skulle flages for, så ligesom ugen startede med fejring af Asta, sluttede vi også ugen med at flage for nogle andre fine unge mennesker.

Lørdagen blev også brugt meget produktivt, min mand tog sig af kælderen, som virkelig har hængt i bremserne, og stadig gør i den ene ende. Men han fik virkelig lavet pænt og ordenligt omkring vaskeområdet. Der blev malet, sat knagerækker op og smidt ud i lange baner. Merle og jeg fik som bekendt opgraderet lidt hos hende, og resten af hytten fik en tur med støvsugeren.

Søndag bød på frokost hos mine forældre….. Gymnastiktræning og klargøring til ugen der kommer, mens Jesper og Neel var til træning fik jeg gået min dejlige tur med min veninde. Hun var lige hjemvendt fra Rom, så det var så skønt, at gense hende, samt at vende hele den her uge med hende. Vores to tøser, som også er svært glade for hinanden, blev også genforenet i samme tidsrum, så i dag går jeg i seng med et smil om hjertet.

Næste uge ser jeg frem til med lidt lysere sind, i håb om mindre kontrastfyldte dage og meget mere forår.

Dejlig søndag aften til jer alle.