Børneværelser Hjem

Merles værelse….

3. februar 2021

Indeholder reklame

De seneste par uger har vi været igang hos Merle, vi er ikke helt færdige endnu, men jeg vil alligevel godt vise det frem lidt mere end på en story. Pigeværelset hos vores 12 årige unge dame 🙂

Jeg skriver reklame da vi har malet i forbindelse med et samarbejde med STO, og så er Merles seng en del af et samarbejde med Kas Kopenhagen.

Merle havde en ret lækker tapetvæg på sit værelse før, men den “fyldte” meget i hendes lille rum. Efter hun har fået den åbne tøj reol, synes hun det blev for voldsomt også med tapetvæggen. Jeg var faktisk enig, men hun har tidligere været ret glad for den væg, så jeg lod hende om, hvornår det var tid til at male den over.

Den tid kom så nu. Da vi begyndte at snakke om at male i gangen, sagde hun pludselig, at hun også gerne ville have malet lidt lysere hos hende. Så det gjorde vi, og resultatet er blevet så fint.

Hun har fået en ny og virkelig virkelig smuk seng, og så har vi flyttet lidt rundt. Der kommer nogle nye moduler fra Montana vi skal vise frem inden så længe, og så har hun pt lånt spejlet fra badeværelset på 1. salen, indtil vi modtager det, som vi har bestilt til hende.

Så ja, vi er ikke helt færdige, men vi er langt, og det ville jeg gerne vise frem 🙂

Hendes gamle seng er flyttet ud i gangen, og agerer nu slænge sofa der ude. Det fungerer rigtig fint, og så kan vi flytte den ind og ud af pigernes værelse når de har soveaftale, det manglede vi nemlig lidt en løsning til før. Det der med at smide en madras på gulvet, det falder ikke i så god jord, de synes det er vigtigt at ligge i samme niveau – og det kan jeg da faktisk godt forstå.

Hendes skrivebordshjørne har vi ikke rørt ved, det synes vi alle stadig er virkelig fint, farverne er spot on, og nu tænker jeg egentlig bare, at resten kommer til at hænge endnu mere sammen, med den ændring vi lavede ved skrivebordet sidste år :-).

Vi har flyttet en smule rundt her inde også, så med den nye lyse farve på væggene, har det givet meget mere luft til rummet.

I den her vinkel har vi stadig fint tapet at kigge på 🙂
Skrivebordet, som Jesper har bygget, og som hun stadig er meget glad for
Den smukke nye seng, og så har vi flyttet tøj stativet over på den anden væg
Med en ny lys farve på væggen, og flytning af tøj stativet, har det givet meget mere luft til rummet
Det er så utrolig smukt det træ den her seng er lavet i 🙂 Så lækre detaljer
Det fine tæppe på gulvet er også fra Kas Kopenhagen
Her kommer nye montana moduler inden så længe
Og her står så hendes gamle seng ude i gangen 🙂
  • Reply
    Vibeke
    3. februar 2021 at 21:18

    Igjen så lekkert sengetøj! Hvor er dette fra?

    • Reply
      Mernee
      5. februar 2021 at 12:21

      tusind tak, der er syet af Kar.Mark, og det er syet af liberty stof 🙂

  • Reply
    Stine
    4. februar 2021 at 10:01

    Hvor er det altså bare fint. Jeg vender ofte tilbage til din side, for at finde inspiration til fornyelse af børneværelser. Hvor store værelser har pigerne? Jeg synes du er så god til at få plads til flere ‘stationer’ i deres værelser.

    Mvh. Stine

    • Reply
      Mernee
      5. februar 2021 at 12:23

      Kære Stine

      Tusind tak, det var en virkelig fin kommentar. Jeg elsker pigernes værelser og universer, og nyder altid at lave lidt om hos dem, og så længe de selv synes det er fedt, så gør vi en masse ud af det 🙂

      De har nogle gode store værelser, jeg kender faktisk ikke kvm på dem, men de fylder det meste af 1. salen, på nær gangen og et lille toilet. Særligt Neels, som er det største. Merles er noget mindre 🙂

Warning: Undefined variable $consent in /customers/e/3/5/mernee.dk/httpd.www/wp-content/themes/alder/comments.php on line 38

Svar