Hjem Mit liv Søndagsreflektion

Bekymringer på godt og ondt….

7. februar 2021

Søndagsrefleksionen i dag, er naturligvis nødt til at handle om, at den yngste her i huset, skal tilbage i skole igen i morgen.

Særligt over de seneste uger, har vi kunnet mærke, at konsekvenserne af nedlukning, er begyndt at melde sine ankomst. Store afsavn sætter sine spor. Når man er 10 år, er det ikke det nemmeste, at sætte ord på sine følelser, men som forældre, er det bare tydeligt, når man kan se, at humøret afviger fra normalen. Intet ved den her tid er normalt, MEN der er bare begyndt at blive en forskel på den nye normale hverdag, som vi i den grad var begyndt at blive bekymret for.

Så for os, var der stor glæde, da regeringen i mandags meldte ud, at de små måtte komme tilbage. Virkelig, og Neels første reaktion var også at række begge arme højt i vejret….

Sidste gang var både hun og Merle blandt de første der kom tilbage. Den gang tog man nemlig 5. klasse med. Merle er i 6. klasse nu, så hun ville under ingen omstændigheder være røget med i den her runde, men det var hun sidst. Den gang var jeg bekymret, fordi man kendte så utrolig lidt til virus. Den her gang, er jeg ikke bekymret overhovedet, ved at sende dem tilbage i skolen. Ikke i forhold til smitten.

Men jeg kan blive bekymret på mange andre områder. Jeg kan læse, at mange børn, faktisk slet ikke er klar til at komme tilbage, de har vænnet sig til den nye trygge hverdag der hjemme. De er bange for, om kammeraterne har glemt dem, om de kan huske det de har lært, om de er kommet for langt bagud, for hvordan deres hverdag nu skal se ud, det er forståeligt. Og jeg kan også godt fornemme, hvor utrolig stor forskel der er, fra skole til skole, for hvor meget de faktisk har været beskæftiget her i denne periode.

Neel har været på med “skema” fra 8.00 til 13.15 hver eneste dag. De har haft 2 pauser, og en del ufaglige aktiviteter ind imellem, men dagene her været planlagt for dem, i det her tidsrum, og de har været online med deres lærere og de andre elever flere gange dagligt. Mange har slet ikke haft så meget aktivitet, der har måske været max en times beskæftigelse om dagen, og mange dage mellem online undervisningen. Og når det står på, uge efter uge, så mister man virkelig følelsen af at høre til. Og man kan måske også få fornemmelse af en slags ferie stemning.

Det har på ingen måde været tilfældet her. Og det har vi været taknemlige for, men Neel er også et barn, der søger udfordringer og læring hele tiden. HUN ELSKER at gå i skole og lære. Hun bliver vitterligt irriteret, når en kahoot quiz ikke er faglig. Det kan måske også være til den gode side nogen gange, men det er også noget af det, som gør, at hun bliver mere og mere nedtrykt, når hun slet ikke føler hun lærer noget, og ser nogen. For selvom dagene har været programsat, fornemmes det tydeligt, at nødundervisning ikke har handlet om at udfordre sådan en som hende, der bare higer efter læring.

Men når jeg så har læst og hørt om andre børn, der kun har haft de før omtalte 1- 2 timers aktivering hver dag, så har vi naturligvis prøvet at forklare hende, at hun egentlig er heldig, med alt det hun har kunnet kaste sig over. Og det forstår hun selvfølgelig også, men savnet til skolen, er bare STORT efterhånden.

Børn er om nogen, afhængige af en genkendelig hverdag, og de har som sådan, ikke helt fornemmelsen af tid, slet ikke dem i 0. og 1. klasse. De kan ikke hitte ud af, om de har været hjemme i 7 uger eller 5 måneder, det tror jeg faktisk ikke. Og særligt for dem, bliver det bestemt en stor omvæltning, at skulle afsted igen.

Vores store pige er dybt misundelig, hun kan virkelig sætte ord på, hun SAVNER så meget sin hverdag med skolen og gymnastikken. Heldigvis er hun sammen med sin tætteste veninde hver dag, de skiftes til at være en uge hos os og en uge hos hende, og sådan har det været fra 1. hjemsendelsesdag. Så på den måde, har hun ikke helt det samme sociale afsavn, som Neel, fordi hun trods alt har haft ‘en hver dag. Men hun gad virkelig godt, at det var hende der skulle afsted morgen.

Både hun og vi håber på, at man nu har 3 uger, hvor man kan se smittetalene an, og hvor vi krydser alt hvad der krydses kan, for at det ikke stiger selvom de små kommer tilbage, det kan give et spinkelt håb for, at de måske kan vende retur efter d. 28 feb. Men jeg tvivler, og vi forbereder hende også på, at det sagtens kan vare mindst frem til påsken.

Ingen ved det, vi må bare væbne os, og se tiden an…..

Men det er bekymringer, på godt og ondt. Det er mange omstillinger de skal udsættes for, heldigvis tror jeg, at de små hænder efterhånden er hærdede i forhold til afspritningen…. Og denne gang, skal de trods alt ikke sidde med 2 meter afstand til deres kammerater. De må bare ingen kontakt have med dem på de andre årgange. Og det er forståeligt. Jeg er i hvert fald glad for, at de trods alt kan sidde normalt inde i klassen, og forhåbentlig få en form for god og lærende undervisning tilbage i klasselokalerne…..

Det bliver spændende, andet kan vi ikke sige…. Nu napper vi lige en uge tilbage i skolen, så har vi uge 7, som er vinterferien her hvor vi bor, og så ved de ligesom hvad de skal vende retur til i uge 8. Det synes jeg bliver rart. De går på ferie med ro i maven, om hvad de skal vende tilbage til…..

Og når hun kommer hjem imorgen, håber jeg de har taget sig masser af tid til, at snakke med eleverne om, hvordan de har det, og har haft det i den her tid, for der er virkelig mange små tanker, der bevæger sig i vores kære børn…..

Lad mig slutte indlægget af, med et par billeder fra en helt stille weekend, i hvert fald for mig. Vi startede fredagen helt i top. Lang gåtur alle 4, bland selv slik, take away og x-factor…. Fantastisk. Lørdag var Jesper hos vores gode venner og hjælpe med at rive et køkken ned, og pigerne har været hos mine forældre fra lørdag til søndag. Så jeg havde en meget meget afslappet lørdag, hvilket var helt atypisk, nu hvor vi har været mennesker på matriklen 24 timer i døgnet, de sidste mange uger….

Derfor et par meget stille billeder, fra en lørdag, hvor jeg tullede lidt rundt, og dimsede med et par detaljer, fik Merles nye spejl på plads og ellers stenede jeg en go serie på fjerneren 🙂

Nu er jeg ladet op, og klar til en meget spændende uge……

Bare helt og aldeles tosset med den nye farve på min skammel 🙂
Lørdagsstemning, mig på sofaen (når jeg ikke er bag linsen) Og Balou på den varme radiator hylde
Reklame// Helt vidunderligt spot hos Merle, med hendes nye spejl fra Pleasewaittobeseated

    Svar