Hjem tanker

Bidrager jeg selv til en skævvridning???

4. marts 2021

Jeg vil starte det her indlæg med at sige, jeg ikke på nogen måde, er ude på at se ned på nogen, eller sige, at det de gør er forkert. Alle skal gøre præcis som de ønsker, har råd til og kan. Det vil jeg gerne slå fast med hammer og søm.

MEN…. jeg har over den seneste tid, bidt mærke i, at det her univers, som jeg elsker så højt, er stukket lidt af, i hvert fald for mig. Jeg føler ofte, at dem jeg elsker at følge med hos, er steppet op, i bolig, i interiør, i renovering i tøjstil i levestandard generelt, og jeg kan mærke, at jeg til tider, kan synes mindre og mindre om mit eget lille univers, fordi det slet ikke kan måle sig, med nogen af dem, jeg måske en gang, synes jeg var lige med.

Det kan føles som om, at provinsen er lidt udskældt, der er gået sport i ekstrem renovering og MEGET dyre møbler. Det er blevet “new normal” og måske målet for mange, at stræbe efter den slags bolig. Og helt ærlig, en helt normalt lønnet person, kommer jo aldrig i nærheden af en bolig til XX mio med et kæmpe renoverings budget.

Jeg bor selv i Hedensted, en lille by mellem Vejle og Horsens placeret midt i jylland. Vi har i sin tid givet 1.265.000 for vores hus, vi har taget ekstra lån i det for at kunne skifte tag, vinduer osv. gennem tiden. I dag har det måske en værdi lige under 2 mio. Hvis vi er heldige.

Jeg drømte i mange år om at bo I København, men tiden den gang, hvor man skulle etablere sig, kunne ikke få det til at lykkedes, og nu er børnene godt integreret lige her, vi har fået gode venner i byen, og jeg har nok til dels forliget mig med, at vi bliver her en rum tid endnu.

Boligmarkedet er stukket fuldstændig af i København og Århus, og med før omtalte hus budget, kan man nok godt regne ud, at vi alligevel ALDRIG ville kunne købe mere end en 1 værelses kælder lejlighed til den pris, som vores lille hvide murermester villa kan indbringe her i provinsen.

Så derfor, får jeg nogen gange lidt ondt i maven, når jeg gang på gang tænker, at det der, der opnår jeg aldrig.

Jeg læste en story hos Maria Franck idag, og hun ramte lige ned i det her indlæg med sine ord. Hun havde sammen med et par veninder siddet og snakket, og for at citere hende ordret skrev hun “vi kvinder på 30+, bliver ofte ret påvirket af det vi ser på Instagram – og især boliger. Det kommer selvfølgelig an på hvem man følger, og man kan jo bare lade være med at følge med. Men på en eller anden måde, sad vi alle med følelsen af, at gennemsnitsdanskeren bor i store villaer i Københavnsområdet, eller herskabslejligheder til 5-6 millioner og op. På trods af, at ingen af os har det budget til bolig. Men vi følte omvendt, at det er vores budget, der må være helt galt”.

AV….. Den ramte mig, den ramte mig både fordi, jeg faktisk selv ofte sidder med samme følelse, men samtidig tænkte jeg, sidder der nogen, og får den følelse af at følge med hos mig? Det ville jeg blive utrolig ked af….

Jeg ved godt, at jeg gennem årene, selv har købt dyrere møbler end jeg gjorde for 10 år siden da jeg startede bloggen. Det handler om flere ting. Den gang var jeg på dagpenge og barsel, vi havde lige købt hus og vi var unge forældre. Igennem årene har vi begge fundet et mere stabilt fundament for vores økonomi, og så har vi valgt at købe lidt dyrere, for at have tingene i længere tid, i stedet for at skifte så meget ud. Og så er der naturligvis også nogle ting, der er blevet en realitet i kraft af gode samarbejder.

MEN. En af grundende til, at vi til tider også har en smule råderum er, at vi bor hvor vi gør, hvor huse i det hele taget koster noget HELT andet. Og måske, det faktisk også er derfor, at jeg stadig overlever her i branchen, fordi det synes en “smule” atypisk, at leve som influencer, lige her hvor vi bor. Jeg kender ingen andre i nærheden der gør det, og jeg møder stadig mange her, som simpelthen ikke forstår, hvordan det kan lade sig gøre. Ordet influencer bliver også mere udskammet for mig, senest med den flok der valgte at flyve til Dubai her midt i en pandemi. Sådan er vi altså IKKE allesammen.

Som jeg startede mit indlæg, så er det IKKE skrevet for at træde på nogen, eller se ned på en måde at leve på. Jeg synes bare, jeg havde lyst, til at give lidt indblik i, hvordan min verden ser ud, og hvordan jeg selv ser på det her. Jeg kan nemlig sagtens selv få mindreværdskomplekser over andre universer, jeg kan få ondt i maven når min bolig ikke performer, fordi jeg så tænker, at jeg slet ikke er med der hvor det sker mere….

Det er her, det vigtigt, at holde fast i sig selv, og det man har gang i, og det man har råd til. Men det er svært. Det er det virkelig….. Det er blot en form for observation af mine egne følelser, hvor min egen branche, også kan bide mig i måsen fra tid til anden….. Lidt som når en trend er fin og særlig, så er den i løbet af kort tid, fuldstændig udpint af os selv, der “fandt på den”….. Det er branchen i en nøddeskal.

Jeg havde simpelthen bare brug for at italesætte, hvad der har fyldt i mit hoved den seneste tid, hvor den materialistiske del af min verden, kan skabe et onde i maven, og hvordan jeg selv er med til, at skabe den hos nogen fra tid til anden. Men jeg håber også, at man er med lige præcis her, fordi jeg også har så meget andet at byde på. Tanker, følelser og hverdags ritualer, som leves helt anderledes, end i et pulserende og travlt byliv.

Tak fordi I læste med, og rigtig dejlig aften til jer 🙂

  • Reply
    Anne Mette Sunesen
    4. marts 2021 at 20:50

    Tak for et godt indlæg! Jeg synes det er så hyggeligt at følge dig på IG netop fordi du virker så jordnær. Man fornemmer at du prioriterer din familie og at din boligs vigtigste opgave er at være jeres hjem, fremfor at være showroom. Du er “i øjenhøjde” og det gør dine skriverier så gode. Jeg er ærligt talt træt af at læse om villakøb og renoveringer på Frederiksberg o.lign. Influencers der går rundt og speaker en story over sine ekstremt dyre projekter. Man føler sig netop bare udenfor og tilsidesatte fordi det egentlig bare handler om dem selv.
    Tak for at du tør være dig selv!
    Anne Mette

    • Reply
      Mernee
      5. marts 2021 at 11:15

      Kære Anne Mette

      Tusind tak for de søde ord om mig og mit univers, jeg er så glad for, at du kan nuancere mellem billederne af bolig og ligelededes nærværet, naturen og de andre ting vi vægter højt.

      Mit indlæg var aldrig ment på at hænge nogen ud, og det håber jeg heller ikke det bliver læst som, men hele humlen i det er, at jeg gerne ville italesætte, hvor let det er at blive fanget af det, og dermed ende med at spejle sig i en tendens, som er så uopnåelig for mange. Jeg havde selv brug for lige at rive mig selv op ved roden, og huske på, hvorfor vi bor hvor vi gør og hvordan…. Og det var det jeg gerne ville ud med. Jeg tror og håber på det lykkedes, og så er jeg taknemlig for alle jer, der stadig har lyst til at være med hos mig, selvom der popper en lampe eller en vase op, der koster lidt mere end de gjorde en gang 🙂

      KH Louise

  • Reply
    Trine
    4. marts 2021 at 21:36

    Kære Louise

    Meget af det, du skriver, vækker genklang hos mig. Jeg er midt i trediverne og har læst blogs, siden de rigtig kom frem, og derfor har jeg også fulgt jævnaldrende kvinder fra dengang de (og jeg) var studerende, boede i lejelejlighed, osv. Dengang var forskellene ikke så store eller synlige, og bloggerne var lette at relatere til og ‘venindeagtige’, men nu er der jo nogle synlige forskelle, når de har råd til at købe store villaer og renovere med de fineste og dyreste materialer. Der kan jeg ikke følge med, og der bliver det enormt tydeligt, at vi ikke er jævnbyrdige, og at spejlingen har sin naturlige grænse. Det er bare så vigtigt at huske på, før man (jeg) begynder at sammenligne sig selv med andre, og det er rigtig godt, at du sætter fokus på.
    Jeg har tidligere læst hele din blog igennem, og jeg synes sagtens, man kan læse sig frem til, at du og dit hjem ikke er et glansbillede, men et virkeligt levet liv – bare med virkelig god smag og æstetisk sans.

    Vh. Trine

    • Reply
      Mernee
      5. marts 2021 at 11:20

      Kære Trine

      Jeg har været med på bloggen i snart 10 år nu, og du har ret, der er virkelig sket noget siden. Men sådan er det selvfølgelig i alle brancher, nogen får vind i sejlene og nogen faider ud med tiden…. Men hele humlen er, at jeg bare ser rigtig mange små nye børne familier, der knækker nakken på de alt for dyre villaer, som de ikke helt havde råd til at bo i, fordi man måske spejler sig i et univers, der er lidt en skæv vridning, i forhold til ens egen virkelighed…. Og det var den fokus jeg også var nødt til at gøre mig selv bevidst om. Jeg drømmer nemlig også om en sofa til over 70.000, men det ved jeg bare, at jeg ALDRIG får, så kunsten er, at finde et alternativ, som jeg kan blive glad for, og ikke tro, at jeg ville være blevet lykkeligere med den anden…. Det er en hårfin balance at være i. Og jeg ved, at jeg selv bidrager til selvsamme…. Nogen gange er det bare vigtigt liiiige at stoppe op, og tænke over, hvilket spor man suser ned af, og bremse op, hvis det går for stærkt. Og det gør det for mig lige nu…. Derfor indlægget :_)

      Tusind tak fordi du læste med, og tak fordi du kan se igennem “glansbilledet” og også synes mit univers har så meget mere end det materielle at byde på, så går det vidst ikke helt galt.

      Rigtig go weekend

      mvh Louise

  • Reply
    Anonym
    4. marts 2021 at 22:17

    Jeg har det på præcist samme måde. Det er stukket helt af. Og jeg bor endda i en villa til 5-6 mio. 25 min. nord for Kbh. Jeg føler at “alle” jeg følger pt. – folk i starten af 30erne (10 år yngre end mig) køber huse i Kbh og lige nord for til 10-15 mio. med kæmpe totalrenoveringsbudgetter. Og jeg fatter simpelthen ikke, hvordan folk får råd. Vi har med 2 ok akademiker-lønninger da kun lige råd til det gamle hus, vi sidder i, som ikke er renoveret eller noget, og skal spare for at komme på en enkelt ferie om året. Man kan hurtigt få et billede af, at alle andre har meget større og flottere huse end os selv og jeg tænker da også med lidt tungt hjerte, at vi ALDRIG får drømmerækkehuset på Frb. Det kræver jo 10 mio eller mere. Og JA jeg kan jo bare lade være med at følge med der, men altså – jeg under dem det hele. Jeg undrer mig bare – og får mindreværdskomplekser også 🙂

    • Reply
      Mernee
      5. marts 2021 at 11:48

      Kære Rikke

      Jeg kan faktisk godt forestille mig, at det er endnu sværere at sætte et filter op, når man rent fysisk er placeret midt i al herligheden. Jeg ville nok have det meget lige sådan…. Jeg tænker også, når vi går ture ude i de store smukke nybyggede kvarterer her i vores egen by, hvor lækkert det må været, at bo i det store vedligholdelsesfri villaer. Men så er det jeg lige må minde mig selv om, hvorfor vi tog det valg vi gjorde, og hvorfor vi lever som vi gør…. Det gør vi fordi vi har valgt at bo billigere, så vi kan “leve” mere. Nogen er så seje, at det har skabt et liv, hvor de kan begge dele. Og det er jo fantastisk…. Indlægget var aldrig pyntet på, at shame nogen eller sige at noget er forkert.

      Det var myntet på mig selv, for at gøre mig selv opmærksom på, at det som vi har, og vi gør, også er godt nok….. At den nyeste dyreste et eller andet IKKE er den der gør, at jeg vågner lykkeligere imorgen… Men det er den daglig øvelse, som jeg helt sikkert glemmer fra tid til anden, men lige nu, havde jeg brug for at sige det højt… Og heldgivs for det, for jeg kan da mærke, at I er mange, der er rigtig glade for mine ord, og måske også liiiige trækker vejret, og ser, at man faktisk har det helt fint, med det man har. Og så må man nyde de store renoveringer med en kold drink og betragte det som underholdning….

      RIGTIG GO WEEKEND

      kH Louise

  • Reply
    Ulla
    5. marts 2021 at 12:08

    For mig der ikke er hverken blogger eller influencer – så findes der i min verden flere kategorier indenfor influencer/blogger. Der er dem, som er med til at skabe overforbrug ved hele tiden at pushe de seneste nye trends, dem med det direkte modsatte budskab, hvor bæredygtighed er i højsæde, dem der fortæller og viser livets barske realitet og dem det viser succes (bare et udsnit af, hvad man kan vælge følge) men i bund og grund handler det vel om at kigge med der, hvor man får den bedste mavefølelse. Hvis man får en følelse af misundelse, ubehag eller føler sig mindre værd, når man følger med i andres fotoalbum, så skal man kigge indad og rydde op i sine tanker. For andres succes og valg af store huse er jo deres belønning for hårdt arbejde. Det er jo i sidste ende også dem, der skal afdrage på huset – og hvem ved om de ikke også ligger søvnløse ind imellem med tanker, om det nu også er det liv, de ønsker? Men er man selv tilfreds med det hvor man bor og elsker man de ting man omgiver sig med, så er det jo ligegyldigt, hvad de andre bor i og hvilke møbler de har 😉💚

    • Reply
      Mernee
      7. marts 2021 at 16:28

      Kære Ulla

      Det tror jeg du har fuldstændig ret i, og det er vel i bund og grund også det, som budskabet er i mit indlæg. At man skal kigge ind af, og at det man selv har, er helt og aldeles lige så fint, som det andre har. At man ikke skal spejle sig i det urealistiske, men hellere se det som “underholdning” eller trykke unfollow.

  • Reply
    Fie
    6. marts 2021 at 20:07

    Det her indlæg er så vigtigt. Vi bor i et brokvarter i København. Til leje og mangler et børneværelse. Vi er derfor på udkig efter en ejerlejlighed. På trods af at vi er omkring de 40 år og har to akademikerlønninger i den absolut bedre ende, så kan vi næsten ikke få en fod indenfor på det københavnske boligmarked. Og blive i vores elskede brokvarter, hvor vores børn er vokset op og går i skole. Vi sætter hele tiden vores boligkrav og forventninger ned. Og når man så følger med hos influencere, der køber store kasser på Frederiksberg og deslige – som man godt kan regne ud, hvad har kostet – og ser deres totalrenoveringer. Så bliver man sgu lidt ked af det. Ikke fordi jeg ikke under dem det. Men det er så langt væk fra de fleste “almindelige” menneskers virkelighed. Jeg har haft trykket unfollow til nogle stykker af den årsag. Det gør for ondt for mig at følge dem. For jeg kommer til at føle mig forkert og “fattig”. Og jeg er helt med på, at det er min egen følelse. Ikke desto mindre er den ikke rar. Og hvis jeg, som ovenikøbet selv er bosat centralt i København og tjener i den gode ende af gennemsnittet, sidder tilbage med den følelse. Så må mange have det ligesådan. Jeg synes det er ærgerligt, at influencere ikke længere er nogen, som almindelige mennesker kan spejle sig i. Den digitale “veninde”. Det er en trist og kedelig udvikling i mine øjne.

    • Reply
      Mernee
      7. marts 2021 at 16:25

      Kære Sofie

      Tak for din besked, og din ærlighed. Og jeg tror jeg efterhånden har fornemmet, at der er rigtig mange der sikker præcis med samme følelse som dig, og det var derfor, jeg følte, at mit indlæg var nødt til at komme ud. Fordi jeg er bevidst om den verden jeg selv befinder mig i, men også havde brug for at hive tingene lidt ned på jorden igen. Jeg kunne nemlig mærke, at jeg selv var begyndt at spejle mig i noget, som for mig også er helt urealistisk, og jeg prøver derfor på, at finde tilbage til nogle mere realistiske relationer for mig, og hvor man ikke får ondt i maven, fordi man konstant ser noget, man selv ønsker sig. Dermed ikke sagt, at jeg ikke nyder at se de store lækre villaer blive renoveret. Det gør jeg virkelig. Men jeg skal bare se det mere som “underholdning” end inspiration, fordi det lige præcis aldrig bliver realistisk for mig.

Svar