Hjem Malede vægge Mit liv

Når livet fylder…. Og jeg har malet en væg….

2. november 2021

Ja sådan ser jeg så ud idag, efter besøg hos hudlægen. Jeg går til årligt tjek, fordi jeg har så mange mange modermærker, jeg har efterhånden fået fjernet en del, og jeg havde da også et par steder, som jeg godt selv ville ha tjekket ekstra op på denne gang. Det meste så heldigvis fredeligt ud, og andre skulle vi bare holde øje med igen, næste år….. MEN…. Jeg har med årene udviklet mig sådan en underlig dut på hagen. Sådan et alderdomstegn, som min hudlæge så pænt udtaler det, i min alder får man nemlig ikke nye modermærker, man får gammelmandsmærker eller de mærker man har udvikler sig. Så det er godt at være OBS.

Dutten på min hage, er som sådan ikke noget alarmerende, men jeg har bare selv lagt mærke til, når jeg ser fotos af mig selv, at den faktisk var blevet ret tydelig, så jeg spurgte om man kunne fjerne den, og så sandelig, om ikke han lige havde tid i samme sekund….. Det havde jeg inderst inde også håbet på, men altså, derfor er det jo aldrig overdrevet behageligt at blive bedøvet i tynd hud på kroppen.

Men op på briksen med mig, og 10 min senere var jeg på vej ud af døren, med det her smukke plaster på hagen. Det skal nu sidde der et døgns tid, og så skal såret ellers bare hele op. Jeg aner derfor slet ikke, hvordan det egentlig ser ud, men jeg håber da det ser fint ud når det en gang er helet…..

Jeg havde jo kendt til den her dato i mange måneder, men jeg kunne godt mærke, med al den fokus på kræft i sidste uge, på modermærkerne også, så var jeg bare nødt til at pakke mig selv lidt ind, og ikke male fanden på væggen til unødvendig grund. For det er jeg rigtig god til. Jeg har tidlige skrevet flere indlæg omkring, hvordan jeg har tendens til næsten at tænke mig syg…. Og det er farligt, at være i den tilstand, for det er ødelæggende både for mig, og for mine omgivelser….

Nu er jeg på den her side, og forhåbentlig med lidt fred i hoved og sind, for en periode igen….. I hvert fald vedrørende mig selv.

For det er ikke kun mig, der har lidt at tænke på, vores yngste, som jeg efterhånden har berørt en del, kæmper stadig…. Hun er utrolig, hun er sej, stærk og glad for det meste, og jeg beundrer hende for at tage det hele i stiv arm….. Men lige før efterårsferien, får hun smerter i det ene knæ, som har gjort, at hun efter campen, faktisk har holdt pause fra sin gymnastik. Vi går til fys med hende 2 gange om ugen, og der bliver behandlet helt fantastisk for og på hende.

Det kan vi forældre, sagtens se, og for os, er 2-4 ugers pause, i virkeligheden ingenting, men for Neel, der lever og ånder for sin spring, som liver op som et lille lys, når hun er i en spring hal, det er virkelig her, hun trives i øjeblikket, her veninderne og sammeholdet er, og her hun – med sit lille stærke kontrol gen – er helt enormt dygtig og fuldstændig i sit es.

Det har vi lige nu taget fra hende, samtidig med, at livet driller lidt i skolen. Her kan vi snakke om, at det gør niller naller i os forældre, for vi kan simpelthen ikke hekse med tiden, og pausen, som hun lige nu har brug for…..

I dag, på vej hjem fra hudlægen, var jeg derfor ude og købe en ting til hende, som jeg ved hun ønsker sig noget så brændende, og jeg er med på, det nok er temlig upædagogisk, men helt ærlig, jeg er piv hamrende ligeglad. Min lille pige er ked af det, og udover naturligvis at være der for hende, snakke med hende om det, kramme og tørre tårer bort, så er jeg bare ret sikker på, at hun bliver virkelig glad, for den her gave…. Og hvis jeg får smilet godt frem på hende, for en stund, så er det hele købet værd…..

Og så håber vi, at det efterhånden snart vil lysne lidt for det lille ben, som er igang med at hele op. Det er jeg meget klogere på, når vi har været der 3 gange mere, så derfor, skriver jeg heller ikke mere om det nu, da vi stadig slet ikke ved, hvor lange udsigter vi reelt kigger ind i. Men for nu, håber vi på, at det “kun” bliver 2 uger mere…..

Som man kan læse, er der bare masser af ting lige nu, flere faktisk, end jeg kommer ind på her, og jeg kan se, at flere også har trukket sig, i korte eller længere perioder fra sociale medier, jeg selv har gjort det samme, i hvert fald over flere dage, end jeg nogensinde har gjort før. Det er sundt, det her med, at man lige mærker efter, og vælger til og fra, der hvor man har behov. Og det er præcis det, jeg også selv har gjort, og kommer til at fortsætte med.

Men midt i det hele, malede jeg impulsivt en væg i stuen her i weekenden. Den væg der før var blå, har jeg nu malet, i samme farve, som hele vores køkken/alrum har, farven hedder tidsløs. Det var ikke sådan bevidst, det var simpelthen bare den, jeg havde en bøtte af i kælderen. Mere konkret, nærmer vi os snart julen, og med julen, kommer der masser af farver, pynt, gran, træer, lys og masser af hygge….. For at det får de bedste betingelser, vidste jeg godt, at den blå væg, nok ville larme for meget i mit hoved…. Og derfor, var det den der lå lige til “højrebenet”, og som nu, blender fuldstændig ind med køkkenet, når man ser ud fra stuen.

Nogen vil måske mene det er kedeligt – personligt, synes jeg det er virkelig flot. Og jeg ved, når træet står her, lige om lidt, at jeg bliver SÅ glad for at jeg har gjort det.

Synes I mon det er synd, eller pænt? Det er jeg spændt på at høre 🙂

  • Reply
    Fruoptimist
    3. november 2021 at 17:10

    Så flot 🤗🤗🤗

    • Reply
      Mernee
      14. november 2021 at 15:53

      tusind tak

Svar