Mit liv

Nyt år….. Nye ideer….

21. januar 2021

Ja, som jeg nævnte forleden, så kan det være lidt af en udfordring at tænke kreative tanker i den konstante strøm af afbrydelser der pryder min dag. Igår talte jeg i telefon med min søde veninde Mille, og i samme sekund jeg ringede op, måtte Mille lige vente på jeg fandt Emmentaler osten i køleskabet, som den yngste i huset tilsyneladende ikke liiiige kunne se for mælken…

Virker ovenstående situation bekendt? Jeg gætter på det….

Anyway, jeg sover virkelig dårligt i øjeblikket, men det gør, at jeg der i de vågne timer, hvor roen er er total, alligevel formår at spekulere. Nogle ideer alt for crazy, jeg giver fuldmånen skylden for dem, men andre, måske alligevel sjove og opnåelige…

I hvert fald oplever jeg, at der opstår flere og flere små tiltag i mit hoved, som skal prøves af. De fleste af dem foregår stadig indendørs, eftersom have projekter ikke rigtig er mulige for tiden.

Gode samarbejder begynder også at ligge i min kalender, og jeg glæder mig sådan til at kaste mig over det hele….

Jeg ved endnu ikke præcis, hvad der bliver en realitet, og hvad der ikke gør, så jeg kan ikke sige, om vi når det hele og om økonomien tillader det, det må tiden vise. Jeg kan i hvert fald sige, at indenfor de næste par uger, der skal maler “handskerne” på….. Og så må hjemmeskole være hjemmeskole, “mor skal male”….

Noget der også optager mig er, at jeg kan se farver begynder at vinde ægte ind i indretningen igen, og det glæder mig. Jeg har aldrig selv sluppet det helt, men det har været svært at finde ægte go inspiration, fordi beige har været på mode rigtig længe. Jeg er også selv hoppet med på den, og prøvet det af for en periode, men det er bare som om, at farver hverken kan eller vil lade mit hjerte være. Og nu, hvor jeg ser den ene fabelagtige boligreportage efter den anden, fyldt med farver, så danser mit lille hjerte en ekstra dans.

Forsiden der pryder RUM i disse dage, er nok også den mest vanvittige bolig jeg længe har set, hjemmet bag Hr og Fru Ganni. Shit hvor er det vildt. Jeg kan også se, at den ligger fremme i utrolig mange hjem, og jeg forstår det. Vi går vidst alle rundt og drømmer om sådan et vildt univers. Ovre på instagram er der også mange af de seje mennesker jeg følger der køber hus. Det synes jeg er ægte spændende, at se hvordan de hver især tager ejerskab på helt nye rammer. Det er fantastisk at være “med” til 🙂

Jeg har selv et hus, jeg går og holder øje med, hvis det nogensinde kommer til salg her i vores by, så SKAL jeg bare ind og se det…. Beliggenheden er ikke fantastisk, men huset, åh jeg tror det rummer på gode skatte der inde…. Det er i hvert fald det eneste hus, som kunne få mig til at overveje salg af vores eget…. Se igen, det er nok en af de der fuldmåne drømme…. ha ha…..

I mandags var humøret på vej op… så dykkede det igen et par dage, i takt med de grå masser der dækkede mine vinduer…. Men idag, synes jeg der er en snert af lyse tanker igen. Jeg får energi af ideer, og at udføre dem, jeg ELSKER forandring…. Og jeg ved, at lige nu, hvor der i hvert fald er et par ting på tegnebrættet, at det har en stor andel i, at humøret er opadgående….. Nu håber jeg bare, det også blir pænt i udført tilstand….

Vi har taget hul på et nyt år. Nuvel, det har ikke verdens fedeste start, men de siger der er lys forude, og jeg ved med sikkerhed, at solen vil skinne igen. Har i også spændende projekter for 2021???

Svar